Amygdala og dens funktion
Til dette blogindlæg håber jeg, du vil holde tungen lige i munden. Der er en masse informationer, men det er mit mål at gøre det så nemt at spise som muligt.
Har du endnu ikke læst indlægget om det limbiske system, kan du med fordel starte med at læse det. Du finder det her.
Amygdala spiller en vigtig rolle for vores funktion i hverdagen, og derfor skal den selvfølgelig have sit helt eget blogindlæg.
God læselyst!
Hjernens røgalarm
Amygdala er et center i hjernen formet som to små mandler. De befinder sig i det limbiske system, vores ubevidste hjerne. Disse to mandler har til formål at advare os om farer og ved fare at få sendt de rette signaler ud i kroppen, så vi kan kæmpe eller flygte fra situationen. Altså overleve.
Den forbereder kroppen til den situation, vi står i. Nogle af disse forberedelser er fx udskillelse af stresshormoner såsom kortisol og adrenalin, øget hjertefrekvens og iltoptagelse samt øget blodtryk.
Lugtesansen er direkte forbundet med amygdala, hvorimod de andre sanser er forbundet med thalamus.
At være i en livstruende situation
Amygdala modtager signaler fra thalamus. Det center i hjernen, som samler sanseindtryk til et samlet billede af den situation du står i. Du kan læse mere om thalamus her. Det er nu amygdalas opgave at tolke på situationens følelsesmæssige betydning. Er amygdalas vurdering, at du er i livsfare, sendes der signal direkte videre til hypothalamus om at udskille stresshormoner, samt til hjernestammen, som aktiverer den sympatiske del af vores nervesystem. Altså den del, som handler om kamp/flugt. Det betyder, at man reagerer uden om bevidst kontrol.
Af samme grund kalder Bessel van der Kolk også amygdala for røgalarmen. Din røgalarm vil være mere eller mindre sensitiv afhængigt af tidligere erfaringer. Den trækker på vores hukommelse via hippocampus – den kan du læse mere om her – og bruger vores tidligere erfaringer til at vurdere din nuværende situation.
Når vores sympatiske nervesystem aktiveres, nedsættes blodtilførslen til frontallapperne. Det nedsætter evnen til klar tænkning. På den måde bliver det endnu sværere at hindre dit system i at starte overlevelsesprogrammet igang.
At være i en ufarlig situation
Opfatter amygdala ikke situationen som akut livstruende, kan signalvejen i stedet gå via hippocampus og cingulate til den præfrontale cortex, frontallapperne, hvor vores bevidste bearbejdning finder sted. Denne vej er langsommere at gå og vil derfor tage længere tid. Det er bl.a. det, du oplever, hvis du tager fat i noget, som er varmt, men som du ikke havde forventet var varmt. Din krop vil reagerer og først senere vil du bevidst være klar over, hvorfor du så hurtigt slap den varme genstand igen.
En indstillet røgalarm
Amygdala kan være mere eller mindre sensitiv. Lider du af langvarig stress, vil man på scanningsbilleder kunne se en forstørret amygdala. Det betyder, at røgalarmen vil være mere sensitiv og altså reagere på mindre stimuli. Samtidigt har hippocampus, som ellers kan fungere som en bremse på amygdala en tendens til at skrumpe ved langvarig stress, hvilket kun gør røgalarmen endnu mere sensitiv.
Følelsesmæssig læring
Amygdala har en vigtig funktion i forbindelse med vores hukommelse. Det er nemlig den, som kan huske følelser ved et givent minde. Har du eksempelvis været ked af det den dag i skulle lære 7-tabellen, kan det betyde, at du fremover vil forbinde 7-tabellen med at være trist. Og det kan igen føre til en undgåelsesadfærd.
Når amygdala derimod er velfungerende, kan vi genkende egne og andres følelser, samt aflæse sociale kontekster omkring os, så vi kan agere bedst muligt på dem. Dette skyldes blandt andet fænomenet spejlneuroner. Spejlneuroner gør os i stand til at genkende følelser hos andre og mærke dem i vores egen krop.
Amygdala og traumer
Amygdala spiller en stor rolle, når vi taler om traumer. Du kan læse meget mere om traumer i følgende indlæg.
På skanningsbilleder kan man se, hvordan amygdala aktiveres, når traumatiserede mennesker præsenteres for deres traume igen. Dette gælder uanset, om de fysisk bliver stillet i en lignende situation eller om de bliver bedt om at tænke på den pågældende oplevelse. Amygdala skelner ikke mellem fortid og nutid, men reagerer derimod, som om det sker lige her og nu.
Amygdala kan ikke altid kende forskel på et livstruende farlig situation, og det liv vi lever i vores moderne verden. Fx kan en vred chef, selvom han ikke er vred på dig, være med til at aktivere amygdala og den sympatiske del af vores nervesystem. Særligt, hvis amygdala er overaktiv og sensitiv, kan du opleve at se farer, hvor der ikke er farer, fordi din hjerne gerne vil passe på dig, så selv den mindste sammenligning kan trigge din traumerespons.
Har du en overaktiv amygdala kan det opleves som angst. Din tærskel for, hvornår du oplever noget som farligt er altså lavere.
En overaktiv amygdala
Et eksempel på en overaktiv amygdala kunne se således ud:
Hvis du er vokset op i et hjem med vold fra din mor, vil du underbevist huske den duft, hun brugte. Møder du så den samme duft et andet sted, kan din hjerne komme til at mistolke situationen, fordi dens tidligere erfaringer viser, at det er lig med fare. Så selvom det bare var en dame, som passerede dig på gaden, kan din krop begynde at reagere med de fysiologiske responser, såsom; sveden, øget blodtryk og hjertefrekvens.
Hvad kan du gøre for at berolige din amygdala
Mindfulness og vejrtrækning
Det er her teknikker såsom mindfulness kommer ind i billedet. At bringe din opmærksomhed ind i nuet. Det kan du eksempelvis gøre ved at fokusere på din vejrtrækning. Når du trækker vejret ind vil du aktivere den sympatiske del af dit nervesystem, altså den del som gearer op, mens du ved udånding vil aktivere den parasympatiske del, den del, som gearer ned.
Du kan derfor prøve kræfter med 4/6 vejrtrækningen. Det gør du ved at trække vejret ind på 4 og puste ud på 6. Når du er blevet bekvem med dette, kan du gøre forskellen endnu større, fx 4/8.
Andre måder du kan bringe din selv ind i nuet er eksempelvis ved at blive opmærksom på; hvilke lyde du hører, hvad du holder i din hånd, hvordan vinden føles mod din kind osv. Det er alt sammen med til at hjælpe dig til at lande lige der, hvor du er.
Min favorit – Bevægelse!
Og så den del, som jeg personligt finder mest hjælpsom, hvis jeg kan mærke, at jeg er helt oppe at køre, og jeg er alene. Jeg bevæger mig. Jeg finder et niveau af bevægelse, som matcher den energi, jeg mærker inden i. Er jeg meget på vagt, vil det være noget, som kræver, at jeg virkelig bruger mig selv. Først møder jeg mig selv, der hvor jeg er, derefter hjælper jeg stille og roligt mig selv ned igen.
Det kunne eksempelvis være en løbetur, som starter hurtigt, men hen ad vejen bliver roligere og roligere, for måske til sidst at komme ned i gåtempo og slutter hjemme på yogamåtten med fokus på min vejrtrækning. Det kunne også være musik med højt tempo, som jeg danser til i vilden sky for stille og roligt at sænke tempoet og det samme med dansen. Måske dette ligefrem også ender med lidt blide bevægelser på måtten.
Fysisk berøring
Fysisk berøring fra en, som du er tryg ved, kan også medvirke til at sænke aktiveringen i dit nervesystem.
Gennem kropsterapien går vi ind og arbejder med netop berøring samt at mærke ind i kroppens sansninger, så du kan blive fortrolig med dem igen, hvis du er nået til et stadie, hvor din tærskel for sanseindtryk er lav. Du kan læse meget mere om kropsterapien her eller booke en afklaringssamtale her.
Jeg håber, du har læst helt til ende og er blevet klogere på, hvad det er der sker i din hjerne, når du pludselig mærker pulsen stige eller sveden pible frem.
Dette blogindlæg er nr. 2 i rækken af indlæg, der forklarer om centre i hjernen og deres betydning for det liv, du lever.
Vores hjerne gør alt, hvad den kan for at passe på os, så lad os hjælpe den og tage os kærligt af den også!
Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du må tage gode valg på dine egne vegne!
Litteratur:
“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)
https://illvid.dk/mennesket/hjernen/amygdala
https://videnscenterfordemens.dk/da/det-limbiske-system
https://my.clevelandclinic.org/health/body/24894-amygdala
Derudover har jeg gjort brug af noter fra diverse uddannelser og kurser, jeg har deltaget på gennem tiden.