Det limbiske system vil gøre, alt det kan, for at redde dig!
Dette blogindlæg er det første i en række af flere, som handler om vores kære hjerne. Vores styresystem, som kommer med sine fabriksinstillinger, men som også justeres løbende gennem vores liv, afhængigt af, hvad vi udsættes for og oplever.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt primært i det limbiske system, da en stor del af traumeresponsen har sit udspring her. Men for at forstå, hvad det limbiske system reelt set er, får du først en overordnet forklaring på hjernens opbygning, så vender jeg tilbage til funktionen af det limbiske system efterfølgende.
Hjernens inddeling
Hjernen kan inddeles i tre dele. Det første niveau af hjernen, som udvikles er det, som kaldes krybdyrhjernen. Her foregår alle de funktioner, som skal holde vores krop i live. Fx at kunne mærke varme/kulde, vejrtrækning og hjerterytme, udskillelse af affaldsstoffer gennem urin og afføring m.m.
Andet niveau udvikles som det næste og er netop hvad dette indlæg handler om. Det limbiske system, som er den følende hjerne. Meget mere om det om lidt.
Det tredje niveau er vores neocortex, hjernelapperne. Her foregår kritisk tænkning og bevidst regulering af de ovenstående to dele af hjernen.
Det limbiske system
Det limbiske system har til formål at regulerer vores følelsesmæssige tilstande. Det hjælper os bl.a. til at kunne håndtere og navigere i vores komplekse sociale sammenhænge.
Det består bl.a. af amygdala, hippocampus, hypothalamus og visse dele af thalamus.
Det limbiske systems udvikling
Udviklingen af det limbiske system tager fart fra barnets fødsel til ca. 6 års alderen, hvor udviklingen aftager, men dog fortsætter resten af livet. Systemet formes af erfaringer i livet, kombineret med genetik og medfødt temperament. Denne formning er også det, man kalder plasticitet. Altså at neuroner, nervebaner, som aktiveres samtidigt, forbinder sig med hinanden. Gentages dette mange gange, vil der blive “standardindstillingen” og derved en automatiseret reaktion. Hvis du gerne vil lære noget nyt, må du altså øve dig på det gentagne gange og hjælpe din hjerne til at gøre det til den nye standardindstilling.
Reagerer nu og her
Det limbiske system er sæde for vores kamp/flugt-respons, som aktiveres, hvis din hjerne opfatter en situation som livstruende. Derfor vil der hele tiden være en overvågning af dine omgivelser igang, for at kunne afgøre, om du er i fare. Hvordan du reagerer kommer an på tidligere erfaringer. Det trækker altså på din ubevidste hukommelse og har derfor også stor indvirkning på hukommelsen.
Hvis det aktiveres, vil det sørge for, at de nødvendige hormoner sendes ud i kroppen, så den er bedst muligt klar til at hjælpe dig igennem den situation, du står i.
Det samlede billede
Det limbiske system samler sanseindtryk fra både dit indre og dit ydre for at kunne tolke på den situation, du står i. Det ydre kunne eksempelvis komme fra hørelse, eller lugtesansen. De indre sanseindtryk er også det, man kalder interoception. Det kan du læse meget mere om her.
Fordi den limbiske hjerne ser på det samlede billede, kan den komme til at drage forhastede konklusioner, hvis det, du oplever lige her og nu, minder bare lidt om en tidligere livstruende situation. Hvis det samlede indtryk, af den situation du står i, analyseres som fare i det limbiske system, er det svært for pandelapperne at få en rolle. Pandelapperne er vores bevidste beslutninger og det sted, hvor vi kan nedjustere vores umiddelbare behov, fx at sexlyst kan udskydes til et mere passende tidspunkt.
Ønsker man at ændre på en automatpilot, som man ikke anser som hensigtsmæssig, skal man ifølge Bessel van der Kolk arbejde med interoceptionen. Det gør man ved at blive fortrolig med det, som sker inden i os, alt det, som vi mærker, der sker.
Det var meget kort omkring det limbiske system. Nu er du klar og klædt på til at gå i krig med de kommende blogindlæg.
Har du lyst til at dykke ned i det, du mærker, kan du med fordel booke en afklaringssamtale. Her kan vi tage en snak og finde frem til, om kropsterapi er noget for dig. Du kan se ledige tider her. Du finder mere info om kropsterapi her.
Læs mere om hjernens kemi:
Litteratur:
Al den viden jeg deler her i indlægget tager udgangspunkt i følgende litteratur.
“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)
Noter fra diverse uddannelser og kurser