Spørgsmål

og svar

Her finder du svar på alt, hvad du ønsker klarhed omkring. 
Mangler der svar på noget, så skriv endelig til mig, så skal jeg få det op på siden hurtigst muligt. 

Click me!
Krop og sind fysioterapi Coaching selvudvikling odense fyn
Kropsterapi Fyn Odense Personlig udvikling

Hvor sent kan jeg afbestille min tid?

Afbestilling er senest kl. 7 på dagen for din behandling. Jeg sætter dog pris på, at du melder afbud hurtigst muligt. 

Hvad sker der, hvis jeg ikke melder afbud til tiden?

Hvis du er for sent om at melde afbud faktureres du behandlingens/sessionens fulde beløb. 

Hvordan kan jeg betale hos dig?

Du kan betale med MobilePay, ApplePay og kort. 
Når behandlingen er færdig, vil jeg lave en QR-kode til dig, som du skal skanne. Den vil give dig et link direkte til betalingen. 
Jeg sidder klar til at hjælpe, hvis der skulle være noget, du er i tvivl om med dette.

Hvor kan jeg parkere?

Der er mulighed for at parkere i gården ved CCS, det træningscenter, som klinikkens lokaler ligger i.
Skulle der ikke være flere pladser kan der parkeres på enten Islandsgade, Langelandsgade eller Lollandsgade. Da der er seniortræning i centeret om formiddagen vil der ofte være optaget i gården om formiddagen. Kør derfor gerne i god tid, så du er sikker på at ankomme til tiden. 

Hvad gør jeg, når jeg kommer ind?

Når du ankommer kan du bare tage plads i de sorte sofaer i indgangen, så skal jeg nok komme ud og hente dig. 

Hvad skal jeg medbringe?

Kropsterapi: Når du skal modtage kropsterapi skal du medbringe lagen og tæppe. 
Fysioterapi: Når du skal modtage fysioterapi skal du medbringe lagen. 
Coaching: Når du skal have en coaching-session kan det være en god ide at medbringe en notesbog. 

Hvad nu, hvis jeg glemmer lagen og tæppe?

Fortvivl ej. Jeg har ekstra lagen og tæppe som du kan leje. Det koster 20 kr. for lagen og tæppe, og 15 kr. for lagen. 

Er der toiletfaciliteter?

Der er toilet lige som du kommer ind ad døren. Det kan være en god ide at have tisset af inden din behandling, da tryk i og omkring maven kan forekomme. 

Får jeg vand i forbindelse med behandlingen?

Ja, det gør du. Jeg har altid vand klar til dig, som du kan få under og efter behandlingen. Ønsker du at have dit eget vand med, så gør du bare det. 

Produkter der bliver brugt på klinikken

De brugte produkter, fx cremer, i forbindelse med behandlinger på klinikken er uden parfume.

Hvad er det normalt at opleve efter en kropsterapeutisk behandling?

Det er normalt at opleve din krop reagere efter en kropsterapeutisk behandling. Typisk kan du opleve influenzalignende symptomer. De vil aftage igen 1-2 dage efter behandlingen. 

Derudover kan du opleve:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Øget energi
  • Let øget kropstemperatur
  • Følelsesforvirring – mange forskellige følelser lige efter hinanden i hver deres ende af skalaen.
  • Mere overskud 
  • En lethed i krop og sind 
  • Ro i hovedet 
  • Bedre fornemmelse af dig selv 

Jeg er syg eller forhindret, men kan ikke få fat i dig – hvad gør jeg?

Er jeg ikke ved telefonen, kan du altid sende mig en sms til 54 58 28 18 eller sende mig en mail. Nogle dage er jeg til netværksarrangementer om morgenen, hvorfor det ikke er muligt for mig at tage telefonen. 

Så længe du har meldt afbud inden kl. 7 på dagen for din behandling fakturerer jeg dig ikke for behandlingen.