Coaching er til dig som;
- Står med et mål, men ikke ved, hvordan du skal opnå det
- Ønsker selvudvikling
- Ønsker at få større selvindsigt
- Ønsker ikke bare at blive talt efter munden
- Ønsker selvrefleksion bl.a. i forhold til de valg, du tager.
- Ønsker at bevæge dig væk fra, der hvor du er nu, men er i tvivl om hvilken retning, der er den rette for dig
Kan du sætte flueben ved en eller flere af disse, så er coaching lige noget for dig!
Priser Book tidCoaching – kort og godt
Måske oplever du at stå over for valg, men ved ikke hvilket valg, du skal tage. Eller måske bliver du gang på gang forhindret i at komme i mål. Det kan coaching hjælpe dig med.
At finde frem til, hvad der skal til for at opnå dit mål, kan være medvirkende til at give dig ro og tryghed, så du kan leve et autentisk liv ud fra dine egne værdier og drømme.
Sammen finder vi frem til, hvad der forhindrer dig i at opnå dit mål. Det gør vi gennem spørgsmål og selvrefleksioner, der får dig ind til kernen i dit problem.
Vores handlinger bærer præg af de overbevisninger og mønstre, vi ofte har med helt fra barnsben. Disse mønstre og overbevisninger tager vi et nærmere kig på og finder frem til, om de støtter dig i at nå dit mål eller om de hindrer dig i det.
Støtter de dig ser vi på, hvordan vi bedst muligt kan understøtte dem, mens vi ser på, hvordan der kan spændes ben for de hæmmende overbevisninger.
Med coaching ser vi altså fremad og fokuserer på handling du kan gøre her og nu, som vil hjælpe dig i mål.
Derfor er det også vigtigt, at du er åben for at kigge indad, når du skal modtage coaching.
Book herHør mere om coaching i videoen
HVad er coaching?
I coaching arbejder vi med konkrete mål
At finde frem til dit mål er forudsætningen for resten af sessionen. Det er vigtigt at det er et “positivt-mål”. Det vil sige, at det er noget, du gerne vil opnå og altså IKKE noget, som du gerne vil undgå.
EKSEMPEL;
“Jeg vil gerne stå tidligere op om morgenen.” – I stedet for – “Jeg vil ikke have så travlt om morgenen.”
Ved at fokusere på, hvad det er vi gerne vil opnå bliver vejen til målet tydeligere og nemmere at betræde.
Vi kommer til at undersøge;
- Hvorfor dit mål er vigtig for dig
- Hvad det er, der forhindrer dig i at opnå dit mål
- Hvad der motiverer dig til at opnå dit mål
- Hvad du helt konkret kan gøre for at komme i mål
- Hvad det er, der spænder ben for dig, samt hvordan du kan fjerne disse benspænd fremover.
Værdien af coaching
Uanset hvor mange kræfter jeg lægger i, så sker der bare nul og niks!
Kender du den følelse?
Med coaching tager vi de kritiske, upartiske briller på og ser på dine forhindrer. For netop ved at kigge på de hårde og svære ting, kan du finde nøglen til at knække din forhindring og nå i mål.
Nogle gange er årsagen til at du ikke opnår dine mål, at du ikke er klar over dine mønstre og din adfærd. Coaching hjælper dig til at reflektere og skabe forbindelse mellem, hvad der ubevidst og bevidst forhindrer dig i at opnå målet.
Coaching er også et genialt redskab til at arbejde med dine værdier! Læs mere om det længere nede ad siden under afsnittet; værdiforløb.
Er coaching noget for mig?
Coaching henvender sig til alle, som ønsker udvikling.
Et krav for succes med coaching og andet selvudvikling er – at du investerer dig selv i forløbet!
Jeg har coachet på mange forskellige temaer. Nogle mere konkrete end andre.
Her ser du et udsnit;
- Jeg vil gerne opnå større tro på mig selv
- Jeg vil gerne turde stå foran mange mennesker og snakke
- Jeg vil gerne have mere ro i min hverdag
- Jeg vil gerne blive bedre til at rydde op efter mig selv
- Jeg vil gerne have større selvværd
- Jeg vil løbe 2 gange om ugen
- Jeg vil skrive dagbog hver aften
- Jeg vil være god ved mig selv
- Jeg vil skrive to-do’s ned med det samme
- Og meget meget mere…
Hvordan foregår en coaching session?
Første gang du kommer, skal jeg lige lære dig at kende, derfor vil jeg spørge lidt ind til dit liv som det første. Derefter går vi igang med at finde frem til et mål. Du har sikkert gjort dig nogle overvejelser omkring dit mål hjemmefra, men måske er der nogle justeringer, vi skal have lavet. Det finder vi sammen frem til.
Herefter vil du blive stillet en masse spørgsmål som skal få dig til at reflektere over dine forhindringer, hvad det vil koste dig ikke at nå i mål, og hvad det vil give dig rent faktisk at nå i mål.
Til sidst vil vi finde frem til noget helt konkret, som du kan gøre for at opnå dit mål og starte processen.
Vi kan kun arbejde med et mål pr. session, hvorfor det kan være en fordel at starte i et forløb hos mig. På den måde sikrer vi os også en evaluering og tilretning, hvis dette er nødvendigt.
Book afklaringssamtaleVi kan kun arbejde med det, som bliver sagt højt. Jeg har tavshedspligt, og du kan derfor trygt dele dine tanker og din historie med mig.
Jeg afsætter 1 time og 15 min. pr. session, så vi har god tid til at være nysgerrig på din problemstilling. Man kan opleve at blive følelsesmæssigt påvirket, og det er helt normalt.
Hvad, du konkret får med dig hjem af opgaver og øvelser fra sessionen, er individuelt og vil afhænge af både dig og målets omfang.
Det er til selve sessionen bevidstheden skabes, men mellem sessionerne handlingerne sker og målet opnås.
Coachingsessioner og -forløb
her er dine muligheder!
Værdiforløbet
Har du nogensinde tænkt over, hvad din værdier er? Ved at blive klar over dine værdier er det nemmere at spørge dig selv i en given situation, om den handling, du står over for at udføre, vil gøre dig til det menneske, du ønsker og sigter efter at være.
Værdi = et ønske eller mål, som er så vigtig for dig, at det er ud fra dette, dine handlinger udspringer.
Forløbet er 4 sessioner;
- Session – Her undersøger vi, hvad der fylder i dit liv lige nu, samt hvor meget det fylder
- Session – Her undersøger vi de værdier, som du tidligere har handlet ud fra. Hvilke mønstre og hvilken adfærd har du haft?
- Session – Her undersøger vi, hvilke værdier du med fordel kan arbejde med fremover.
- Session – Her tager vi fat i et konkret mål og hjælper dig godt igang med at handle ud fra dine nye værdier.
Samlet pris for værdiforløbet: 3.290,-
Kombiforløbet
Giv dig selv den fulde oplevelse og gør noget godt for både krop og sind!
Med et kombiforløb sammensætter vi coaching og kropsterapi i èn session.
I hver session starter vi med coaching og bevæger os så over i den efterfølgende kropsterapeutiske behandling, hvor vi arbejder med de temaer, som i coachingen, fandt frem til var med til at forhindre dig i at opnå dit mål.
Forløbet indeholder 3 sessioner, og der er afsat 1 time og 45 min til hver session.
Denne kombination er helt perfekt til dig, som oplever fysiske reaktioner på de ting, der sker i dit liv. Den giver dig mulighed for at angribe dine forhindringer fra både det bevidste plan, coachingen, men også fra det ubevidste plan gennem kroppen og dens arkiv over dine tidligere oplevelser.
Samlet pris for kombiforløbet: 2.875,-
5 sessioner
Med 5 sessioner har vi god mulighed for at nå rundt om lige netop det, der fylder hos dig!
Med undtagelse af første session, vil vi altid starte med at samle op på, hvad der er sket siden sidst. Hvad har været svært? Hvad har været nemt? Og hvad giver mening for dig at arbejde videre med i dag?
Samlet pris: 4190,-
Har en gyldighed på 2 år fra udstedelsesdato.
Book tid kontakt10 sessioner
Tillykke! Du viser virkelig dig selv, at du tager dig selv seriøst! Sejt gået!
Du har nu rig mulighed for at komme helt til bunds med de ting, som går dig på!
Med undtagelse af første session, vil vi altid starte med at samle op på, hvad der er sket siden sidst. Hvad har været svært? Hvad har været nemt? Og hvad giver mening for dig at arbejde videre med i dag?
Samlet pris: 8000,-
Har en gyldighed på 2 år fra udstedelsesdato.