Imposter-syndromet – Hvad er det?
Imposter betyder på dansk bedrager og henviser til den indre oplevelse af at bedrage andre.
Måske du kan genkende dig selv i noget af følgende;
- Når du får feedback, hører du kun kritikken og ikke anerkendelsen
- Du er sikker på, at du vil mislykkes, før du overhovedet er gået igang med opgaven
- Du er meget beskeden med de ting, du opnår, og skal det komme videre til din omgangskreds, kommer det som regel fra andre end dig selv
- Du ser dig selv som heldig og venter bare på, at dit held slipper op
- Når du får ros, kan du ikke tage imod det
- Du føler dig ikke dygtig nok, til at modtage den anerkendelse eller ros du får
Og helt ærligt, kan vi så ikke alle sammen til tider have det som ovenstående?
Faktisk er det sådan, at de mennesker, som lider af imposter-syndromet ofte er super kompetente og har høje kvalifikationer inden for deres felt modsat deres egen opfattelse. Det har de, fordi de har en tendens til at overarbejde og lave mere end det nødvendige for at løse opgaven, fordi de ikke ønsker negativ feedback.
Har man imposter-syndromet kan det nemlig være svært ikke at tage feedback rettet mod en opgave til sig som person.
“The fantastic four” – 4 hoved-symptomer på imposter-syndromet
Ifølge Lou Solomon er der tale om 4 hovedsymptomer, når vi snakker om impostersyndromet.
De er:
- Angst
- Perfektionisme
- Tvivl på egne evner
- Frygt for at fejle
Og helt ærligt, hvem kan ikke til tider opleve en af de ovenstående?
Vores indre kritiker
Vores indre kritiker, den indre stemme, som hele tiden holder os på dupperne og er en stor kraft i at skubbe til impostersyndromets udvikling og trivsel, kan være en hård negl. Hårdere end Thomas Blachman i X-faktor dommerpanelet.
Den kan finde på at sige ting såsom:
- “Det var tæt på, men stadig ikke godt nok. Det skal du gøre bedre en anden gang – hvis nogen da overhovedet vil give dig chancen…”
- “Du klarede den denne gang, men det var rent held. Held og lykke med at gøre det igen.”
- “Den fejl må du hellere skjule, så der ikke er nogen, der opdager, hvor inkompetent du er.”
- “Hvordan kan du overhovedet være dig selv bekendt med den præstation, du lavede i dag?”
Først når vi begynder at blive opmærksomme på vores indre kritiker, kan vi begynde at bevæge os ud af impostersyndromet. Det kan vi ved at finde vores indre positive stemme frem. Den stemme som Lou Solomon kalder den radikale helt.
Den radikale helt kan være svær at høre, hvis man længe har overhørt den. Gennem kropsterapi hjælper jeg mine klienter til igen at høre deres radikale helt og genfinde troen på sig selv.
Lyder det som noget for dig, kan du booke en afklaringssamtale eller kropsterapi på dette link.
Du kan også læse meget mere om kropsterapi hos mig her.
Hvorfor rammes jeg af impostersyndromet?
Svarene er mange, men her får du to udlægninger.
Den ene handler om din opvækst. Hvordan har vilkårerne været? Er du blevet anerkendt for dine præstationer? Eller er du altid blevet mødt med; “Nå, du fik 12..? Din lærer er heller ikke rigtig klog.” Eller “Du scorede ikke et eneste må i dag.” – selvom du måske var årsag til at dine andre holdkammerater kom til chancer, der blev til mål.
For mange giver det en adfærd, hvor man hungrer efter anerkendelse og ros, og derfor bare hele tiden overpræsterer for at opnå det fra en forældre, træner eller lignende.
Den anden udlægning finder du på din arbejdsplads. Hvordan er kulturen her? Er det okay at lave fejl? Bliver der altid kun kommenteret på forbedringsmuligheder, eller får du også ros og anerkendelse for dit arbejde?
Vedligeholdende faktorer
Jeg har fundet frem til nogle af de faktorer, som der er enighed om kan være med til at vedligeholde følelsen af at bedrage andre. Det er en sammenfatning fra Lisa og Richard Orbé-Austin samt Lou Solomon.
- Kultur på arbejdspladsen
- Chefers adfærd
- Mål skifter hele tiden, så du aldrig ved, hvilken retning du skal gå i, og næsten kun kan gå i den forkerte retning og derfor ender med at få kritik, selvom du har lavet et godt stykke arbejde. Det gør desuden, at du er nødt til hele tiden at skulle bevise dit værd.
- Påpegning af fejl og mangler som følge til et afsluttet projekt frem for anerkendelse og ros for arbejdet. Det medvirker desuden til at give dig den opfattelse, at du ikke har arbejdet hårdt nok, og at du næste gang er nødt til at gøre det endnu bedre.
- Det er IKKE okay at fejle!
Ifølge Lisa og Richard Orbé-Austin er der typisk to imposter cyklusser:
Som du måske kan fornemme ud fra cyklusserne, kan denne type adfærd være medvirkende til at give stress-sygemeldinger og belastningsreaktioner. Jeg håber, at dette indlæg kan være med til at gøre det lidt klarere, at det er vigtigt med den feedback/anerkendelse!
Begrænsende overbevisninger er også en af de helt store faktorer, der indvirker på imposter-syndromet. Spørger man Lou Solomon, er det nok den største faktor.
En begrænsende overbevisning kunne være:
- Sårbarhed = svaghed
- Mindre end fuld tid på arbejdspladsen = dovenskab
- At se fjernsyn = uambitiøst
- At bede om hjælp = ukompetent og fyldt med fejl
- Succes på arbejdet = succes i livet
Begrænsende overbevisninger er noget af det, jeg som coach virkelig arbejder meget med. At finde frem til sine begrænsende overbevisninger kan desuden være med til at hindre, at de ikke forbliver en begrænsning, så man kan arbejde videre med det på en god og konstruktiv måde, der gør det muligt for dig rent faktisk at nå i mål og springe glasloftet, som Sofia Manning, coach, ville sige.
Følgesvende til imposter-syndromet
Oplever du impostersyndromet på egen krop, oplever du højst sandsynligt også, at det kan være svært at sætte grænser for dig selv. Og i særdeleshed at gøre dig selv til en prioritet. Måske du ligefrem ender med evigt og altid at være til rådighed for din chef?
Det kan også medvirke til en stor mængde overarbejde, fordi du gerne vil føle, at du har styr på det, så du kan få anerkendelsen næste gang. Derved kan der også opstå et behov for kontrol.
Tankemylder når du lægger hovedet på hovedepuden om aftenen kan også følge med. Særligt de dage, hvor du godt er klar over, at du måske ikke lige fik løst den ene opgave fejlfrit. Måske du ligefrem overvejer at stå op og starte computeren op for at rette op på det? Nogle gange er det vores egne ambitioner mere end chefernes ambitioner, der gør, at vi ikke kan slippe det, når vi egentligt gerne ville sove.
En anden følgesvend er lavt selvværd. Du har måske svært ved at prioritere dig selv, fordi du ikke ser dig selv som værdig til den tid, det ville tage fra andre vigtige opgaver. Men kære ven! Du er vigtig! Uden dig blev det arbejde, du laver, ikke lavet. Om det er at rydde op derhjemme og sørge for rengøringen, eller om det er at være leder i en større koncern.
Hvor mange af følgende kan du sætte flueben ved?
- Angst
- Depression
- Afhængighed
- Stoppede og ufærdige projekter (Hvor mange har ikke en eller anden ide, som de aldrig er kommet videre med… Jeg har i hvert fald.)
- Et utilfredsstillende liv
- Manglende tro på egne evner
Ifølge Lou Solomon er disse 6 faktorer de hyppigste sideeffekter af at lide af impostersyndromet.
Hvordan kommer jeg af med imposter-syndromet?
Der er ikke en klar og lige til opskrift.
Det handler i høj grad om, at du skal have troen på dig selv tilbage igen!
Det gør du blandt andet ved at arbejde med dine begrænsende overbevisninger, din indre kritiker samt at finde frem til det, som jeg kalder din kerne, som Lou Solomon kalder din radikale helt.
Cyklusserne, som er afbilledet ovenfor skal bryddes, og det kræver benhårdt arbejde fra dig.
Som skrevet tidligere, hjælper jeg dig gerne. Book evt. en helt uforpligtende GRATIS afklaringssamtale her. Så skal jeg nok vejlede dig til, om jeg er det rette valg for dig.
Hvornår har du sidst uopfordret anerkendt andre?
Lad din indre kritiker få en pause og begynd at lyt til din indre radikale helt. En helt, som hjælper og støtter dig, selv når du laver fejl. Giv dig selv lidt anerkendelse for det hårde arbejde, du laver. Kig dig evt. tilbage og se alle de udfordringer, du allerede er overkommet. Se dem som en masse kompetencer, du har med dig til at klare dig endnu bedre i din fremtidige færden.
Og så lige en at reflektere over her til sidst:
- Hvem er det, der sætter målene og rammerne for succes?
- Hvem er det, du måler dig selv med?
- Hvad ville der ske, hvis du begyndte at måle dig selv ud fra dine egne rammer og mål?
Måske det er på tide at være tro mod dig selv og slippe dine begrænsende overbevisninger.
Og inden jeg afrunder dette blogindlæg; “Hvornår har du sidst anerkendt en anden uopfordret?” Sagt hvor smuk din latte art er lavet til baristaen, rost indpakningen af julegaven, rost din træners program, anerkendt en af dem, du følger på sociale medier for deres arbejde?
Listen kunne fortsætte, men skulle vi ikke lave en anerkendelsesrevolution?
Sikke meget god energi der pludselig ville flyde i gaderne. Det spreder glæde både hos dig, modtageren og de mennesker, der måtte være omkring jer.
Er du klar til at tage det næste skridt i din udvikling, står jeg klar nede på klinikken til at hjælpe dig. Både med kropsterapi og coaching. Coaching kan foregå både online og fysisk på klinikken.
Du kan booke en tid direkte på dette link.
Har du læst med helt til nu – TAK!! Godt gået!
I bedste “bryd-imposter-syndromet-stil” er jeg faktisk helt godt tilfreds med min indsats her! Kan du også lide det, så giv mig endelig en besked eller del det med en, som kunne have gavn af det.
Til dette indlæg har jeg brugt teori fra Lou Solomon, som har skrevet en bog omkring impostersyndromet og underviser i at være en autentisk underviser, samt Lisa og Richard Orbé-Austin, der begge er psykologer og eksekutive coaches og har gjort det til en karrierevej at hjælpe andre med at opnå større tro på egne evner. Derudover har jeg taget udgangspunkt i min viden gennem arbejdet med klienter, og hvad jeg typisk ser og hører på klinikken.