Vores bindevæv finder du over alt i kroppen. Lad os her dykke dybere ned i det bindevæv, du finder rundt om og inden i dine muskler.

Når du bevæger dig, er det dine muskler, der bevæger din krop. Når bindevævet er at finde omkring og inden i selve musklen, vil det at bevæge en muskel altså også bevæge bindevævet. De to ting kan altså ikke adskilles.

For at bindevævet får de optimale arbejdsvilkår, skal musklerne altså være velkonditionerede. For at musklerne får de bedste arbejdsvilkår skal bindevævet altså være velkonditioneret.

Det hele hænger sammen – Superficial Front Line

Bindevævet fortsætter fra musklen, ned over senen, hen over det lag af bindevæv, der ligger uden på dine knogler og videre over i den næste sene og efterfølgende muskel. Sådan fortsætter det igennem kroppen og danner på den måde nogle baner.

Et eksempel på sådan en bane er din Superficial front line. Altså den linje, som løber på forsiden af din krop. Hele vejen fra noget bindevæv, der ligger på bagsiden af kraniet og knoglefremspringet bag dine ører ned over brystbenet og mavemusklerne. Herfra fortsætter den ned over dine lårmuskler på forsiden af lårene samt for- og ydersiden af dit underben for at slutte nede oven på dine tæer.

Når der sker en opspænding i en af musklerne i denne bane, vil de andre muskler også påvirkes.

Det er bl.a. derfor du kan opleve, at jeg ikke blot undersøger lige det område, du mærker smerter og ubehag i, men også andre steder på den bane, som musklen er en del af. Nogle gange kan smerter og bevægeindskrænkninger nemlig komme til udtryk et sted på banen, men synderen er et andet sted.

Læs mere om bindevævets spændingsstyrke her:

Bindevævets egenskaber – Spændingsstyrke

Kommunikation på tværs af kroppen

Fordi musklerne hænger sammen gennem bindevævet bliver vores muskelbindevæv også en kommunikator mellem områder af kroppen, som ligger langt fra hinanden.

For at muskelbindevævet får de bedste forudsætninger, er det vigtigt at musklerne kan forlænges aktivt, forkortes aktivt, bevare sin længde samt slappe helt af og blive bløde.

Altså er det vigtigt, at man både kan give efter og spænde op.

Derfor er en funktionel core ikke kun en core, der er hård af muskler, men tværtimod en core, som fungerer i funktioner. Altså kan spænde op, når det er nødvendigt, og slappe af, når det er nødvendigt. Man snakker her om en dynamisk stabilitet. At man skal kunne holde sig stabil til trods for de udfordringer, man møder på sin vej.

En ting er at lave noget på en yoga-måtte, men hvad så, når den virkelige verden venter?

Det forsøger FAMO at tage højde for, ved at lave muskelarbejdet i flere forskellige funktioner.

Har du allerede deltaget på en af mine FAMO-timer, har du måske lagt mærke til, at der er visse centrerende øvelser, som vi laver, når vi har gjort noget til den ene side. Dette gør vi for at komme ind til kernen igen og integrere det, vi lige har lavet med den ene side.

Fysisk såvel som mental støtte

At styrke dine muskler kan føles som en måde også at styrke dig selv på. At du kan holde dig selv. Det kan medføre en fysisk såvel som mental oplevelse af stabilitet.

Når du bruger dine muskler, påvirker du som sagt også dit bindevæv, som hænger kraftigt sammen med din interoception, din indre sans. Derfor kan du ved at træne dine muskler også opnå en større indre fornemmelse af dig selv.

Mere?

Er du nysgerrig på at læse mere kan du finde flere indlæg om bindevævet og FAMO her på siden, eller du kan læse mere her: https://kropsindfys.dk/famo-fascia-movement-bindevaevsbevaegelse-i-odense/

Du kan desuden holde øje med mine FAMO-arrangementer her: https://kropsindfys.dk/krop-og-sind-fysioterapi-events-odense/

Jeg håber at se dig til en time en dag.

Knus Stine

Indlægget Bindevævets egenskaber – Muskelsamarbejde blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Lad os gå lige til sagens kerne.

Som du måske allerede har læst i det tidligere indlæg, så er der 12 egenskaber, som vi arbejder ud fra til FAMO-bindevævsbevægelse. En bevægeform, som retter sig fokuseret mod vores bindevæv. Det indlæg kan du læse her:

FAMO Fascia Movement – Bevæg krop og sind

Spændingsstyke er en af disse egenskaber.

Spændingsstyrke gør os i stand til at have en dynamisk stabilitet, være responderbare og giver en fornemmelse af rummelighed i kroppen. Og hvad vil det så sige?

Påvirkning et sted vil påvirke andre steder også

Du kan forestille dig en elastik. Når du strækker den, øges energien i elastikken, så den automatisk kommer retur til samme form, når du slipper strækket.

På samme måde kan bindevævet bevæges og strækkes ud i mange positioner, men hjælper dig med at komme retur til udgangspunktet igen. Det mere konditioneret denne evne er i dit muskelbindevæv, det mindre kraft er nødvendig i muskelfibrene.

Spændingsstyrke gør det muligt for kroppen at respondere på det, vi møder i vores hverdag. Når der sker en ekspansion et sted, vil det også betyde en ekspansion andre steder i kroppen, fordi vores bindevæv ligger over alt i vores krop, og det hele derfor hænger sammen. Det betyder, at en lokal ændring kan medføre ændringer andre steder i kroppen. Det kan til tider medføre, at et problem/ en smerte i eksempelvis læggen, kan være udtryk for et problem et andet sted i kroppen, fx lænden.

Når en belastning placeres ét sted i kroppen, vil denne belastning fordele sig ud til de nærliggende strukturer, så et større område håndterer belastningen. Det er rigtig smart, fordi vi på den måde undgår, at et enkelt område skal tage hele belastningen og muligvis ende med at blive overbelastet. Ved at dele belastningen med omkringliggende strukturer er der altså større sandsynlighed for, at undgå skader.

Er du nysgerrig på hvordan det føles at arbejde fokuseret med bindevævets egenskaber, kan du tjekke mine gratis bevægelsesvideoer ud her:

Træningsvideoer – opnå velvære ved at bruge kroppen

Den oprejste position

Spændingsstyrke er en måde at holde en rummelighed i kroppen, så den ikke kollapser. Det er det, som gør, at vi kan opretholde vores krops positur og ikke blot smelter sammen til en bunke af knogler og muskler.

Ved bevægelse er der altid en oplevelse af modtræk. Tom Myers beskriver fx et opadgående træk på forsiden, mens der er et nedadgående træk på bagsiden. Det samme princip gør sig gældende i rotationsbevægelser. Der vil du opleve et træk i én retning, når du roterer. Dette skaber en spænding i det væv, du trækker i, som derfor vil hjælpe bevægelsen retur til udgangspunktet, når du slipper rotationen.

Spændingsstyrken medvirker derved til at give en kropslig oplevelse af rummelighed og forlængelse.

For meget og for lidt

Bindevævet er evigt foranderligt og vil forandre sig gennem hele livet ud fra de udfordringer, det stilles over for. Du kan opleve, at du i perioder i dit liv har et mere fast og rigidt bindevæv, som begrænser din bevægefrihed, mens du i andre perioder har et mere løst bindevæv, som kan betyde, at du har en manglende fornemmelse af din krops grænser.

Hvor meget spændingsstyrke, lige netop du har, afhænger af genetik, livsstil, aktiviteter m.m. Man opsætter det i et spektrum mellem tempeldanser i den ene ende og viking i den anden.

Tempeldanseren er smidig og har et mere løst bindevæv, der tillader større bevægefrihed og i nogle tilfælde hypermobilitet. Det kan betyde større krav til musklerne, når ikke bindevævet “holder” kroppen.

Vikingen har et mere fast bindevæv, som derved kan begrænse bevægeligheden. Det kan være begrænsende ifht. dagligdagsaktiviteter.

Begge typer kan nedsætte fornemmelsen af rummelighed og spændingsstyrke i kroppen.

Genetik er med til at afgøre, hvor dit udgangspunkt er, men du kan gennem træning flytte dig på dette spektrum.

Hvordan disse to typer angribes er forskellig, og derfor kan et tilpasset forløb være hensigtsmæssigt.

Det er aldrig for sent at arbejde med bindevævet. Selvfølgelig vil alderen gøre det sværere at se en effekt lige så hurtigt, fordi bl.a. collagenproduktionen er nedsat, men lad ikke alder bliver din begrænsning for en god spændingsstyrke i dit bindevæv.

Kontakt mig, hvis du ønsker at høre nærmere. Eller book en afklaringssamtale her. 

Indlægget Bindevævets egenskaber – Spændingsstyrke blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

I dette indlæg vil jeg dykke mere ned i konceptet FAMO Fascia Movement. Den bevægegren, som bygger på Tom W. Myer’s Anatomy Trains.

FAMO Fascia Movement

FAMO er tidligere kendt som Slings. Det er udviklet af Karin Gurtner, som har gjort et stort stykke arbejde for at forme en bevægelsesform der er:

Oplevelses-erfaret                        Videnskabs-informeret

Ressource-orienteret                   Nysgerrigheds-dreven

Diversitets-rummende                 Bevidst om, at der stadig er ting vi ikke ved. 

Det er en bevægeform med fokus på netop bindevævet. Selvom du, hver gang du bevæger dig, også bevæger dit bindevæv, så er der mulighed for at lave en fokuseret indsats. Denne indsats bygger på bindevævets 12 kvaliteter. Den kommende tid vil jeg dykke ned i disse 12 kvaliteter én for én i blogindlæg, så ønsker du en notifikation om, når de kommer, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Her finder du også kommende event og gratis videomateriale med bla. FAMO-inspireret træning.

Her ser du et overblik over de 12 kvaliteter.

1 – Spændingsstyrke

2 – Muskelsamarbejde 

3 – Kraftoverførsel

4 – Tilpasningsevne

5 – Multidimensionalitet

6 – Fluiditet

7 – Glid 

8 – Elasticitet

9 – Eftergivelighed

10 – Tonus regulering

11 – Kinæstesi

12 – Forundring  

Disse kvaliteter gør det muligt at arbejde meget målrettet på lige netop dine udfordringer. Ved at lave undersøgelser og en kropslæsning kan man se mønstre, der kan være uhensigtsmæssige ifht. det liv, du ønsker at leve.

Betydende for, hvordan vi møder verden

Bindevævet er ikke kun noget, der hjælper os helt fysiologisk. Det er også med til at påvirke vores væren i verden.

Tager vi et kig på superficial back line, som løber fra øjenbrynene over panden og kraniet og hele vejen ned langs bagsiden, hvor det ender under dine fødder, er det fx også den linje, som trænes, når vi er helt små og skal lære at kigge op, mens vi ligger på maven. Det er altså den linje, som hjælper os til at møde og opleve verden.

Den gør det muligt at møde vores medmennesker med åbenhed ved at se dem i øjnene og holde hovedet oppe.

På den måde er der forskellige temaer, som knytter sig til hver linje. Disse temaer er kortlagt på baggrund af erfaringer fra terapeuter og trænere over hele verden og er derfor også i konstant udvikling.

En indre rejse

I forlængelse af ovenstående betyder det også, at FAMO kan være en god vej til at arbejde med sig selv. Med en fysisk tilgang kan du altså også hjælpe din mentale tilstand til at have det godt.

I FAMO rækker fokus indad og nysgerrigheden tændes, for hvad oplever DU, der sker i din krop? Hvornår har du sidst givet den lov til at bevæge sig i nye bevægebaner og på andre måder?

At arbejde med din krop kan medføre en ændring i din holdning, og en ændring i din holdning kan have en meget håndgribelig betydning for, hvordan du møder verden. Igen kan en velplejet superficiel back line være et godt eksempel.

Når du retter dig op og begynder at møde verden i øjenhøjde, vil verden også møde dig og det kan vække noget inden i dig.

Dette indre arbejde kan foregå på måtten, men også fortsætte ude i din hverdag, når det skal integreres.

At begynde at mærke indad og blive opmærksom på, hvad det er, man mærker, henfører sig til sansen interoception. Det er kort sagt den indre fornemmelse af, hvordan du har det. Mæt, sulten, træt, tørstig osv. Den hjælper dig med at blive klar over dine behov, så du kan tage handling og udbedre dem.

Du kan læse meget mere om interoception i indlægget herunder:

Interoception – din indre sans

FAMO – en hjælp til at komme hjem til dig selv

Det mere du kommer hjem og begynder at forstå dig selv, det mere kan du leve et liv i integritet. Et liv baseret på dine værdier. At have en god fornemmelse af sig selv, gør det langt nemmere at træffe gode valg på egne vegne.

FAMO kan være en vej til at slukke for nogle af de antenner, som mange af os render rundt med for hele tiden at kunne mærke stemningen i det rum, vi befinder os i. Selvfølgelig skal vi kunne bruge vores antenner, men for nogle, heriblandt mig selv til tider, er de så overaktive, at det bliver svært for os at mærke og tage os af os selv.

I min optik hjælper FAMO med at forbinde krop, sind og sjæl.

Du kan allerede nu finde bevægelses-videoer på min hjemmeside. Nogle er ren FAMO, mens andre er blandet med andre bevægeformer. Du finder videoerne her. 

Kom med, når du vi gør det d. 4/3 kl. 18.30

Er du mere til live-undervisning, så kan du komme med d. 4. marts 2026, hvor jeg kombinerer 40 minutters oplæg med 75 minutters FAMO-time. Oplægget er ganske gratis at deltage i, mens timen koster 125,-

Der vil være mulighed for gode rabatter på forløb og kropslæsning til jer, der deltager i oplægget.

Du kan læse mere om aftenen her. 

Ønsker du at deltage i det gratis oplæg, kan du tilmelde dig her – Tilmelding

Ønsker du at deltage i bevægelsesdelen af aftenen og afprøve konceptet på egen krop, kan du tilmelde dig her.

Jeg glæder mig helt vildt til at invitere dig indenfor og ind i din egen indre verden.

Du finder en oversigt over mine kommende events her.

Jeg håber du har fået lidt mere klarhed over, hvad FAMO er for en størrelse og hvorfor det er værd at prøve på egen krop. Og så håber jeg selvfølgelig at se dig til et kommende event af Krop og Sind Fysioterapi.

Kilder:

Kalichman L., Myofascial continuity: Review of anatomical and functional evidence, 2025, Journal of Bodywork & Movement Therapies

Slings Essentials – A Movement Concept for Somatic Ease, Inner Strength, and Radiant Vitality, Karin Gurtner, 2021

Indlægget FAMO Fascia Movement – Bevæg krop og sind blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Som nogle af jer måske har set og opdaget, så har jeg gennem de seneste 2 år været på intet mindre end 4 kurser om bindevævet. Det har ledt frem til, at jeg i dag er FAMO Fascia Movement Trainer. YEAY!

Det er jeg virkelig stolt over, og det er en verden, som er virkelig fascinerende! Derfor skal den selvfølgelig også deles med jer her på hjemmesiden.

I dette indlæg kan du læse om bindevæv som en overordnet struktur. I de kommende indlæg om bindevæv går jeg mere i dybden med bindevævets egenskaber, én for én.

Myofascia – Hvorfor vores bindevæv er relevant for vores musklers arbejde.

Myo betyder muskler. Fascia betyder bindevæv. Muskelbindevævet er netop det, som der er hovedfokus inden for FAMO. Ved at bruge vores muskler bevæger vi pr. automatik vores bindevæv.

Ved at bevæge vores bindevæv bevæger vi pr. automatik vores nervesystem.

Bindevæv finder du over alt i kroppen. Det er det væv, som holder huden fast mod underhuden, som igen holdes fast af bindevæv mod de underliggende strukturer.

Det er bindevæv, som du finder rundt om en muskel, der holder den samlet, så muskelfibrene ikke kludrer sammen. Bindevævet ligger også inde i musklen. Det ligger mellem muskelbugene og igen mellem hver enkelt fiber.

Bindevævet udgøres af 5 komponenter.

Fibre – collagen og elastin. Collagen er et protein, som bla. er med til at holde os spændstige og giver vævet struktur og stabilitet. Elastin gør bindevævet elastisk og kan medvirke til at ophobe og frigive energi. Det er blandt andet det, der sker i akillessenen, når vi går eller løber i et flow.

Grundsubstans – en gel-lignende substans, som gør det muligt at absorbere vand og er stødabsorberende.

Vand – 60-70% af bindevævet består af vand.

Celler – fibroblaster, myofibroblaster, fasciacyster og telocyster, Som på hver sin måde hjælper med at reparere og omforme, samt kommunikerer fra et område af kroppen til et andet.

Sansereceptorer – Bindevævet er det væv i kroppen, som har den største mængde løse nerveender. Det betyder en direkte forbindelse til vores nervesystem. At bevæge med fokus på bindevævet er altså også at bevæge vores nervesystem.

En formbar masse

Ovenstående gør bindevævet i stand til at forme sig efter de krav, det udsættes for. Sidder du eksempelvis meget ved en computer tilpasser bindevævet sig til at blive stærkt i den position. Spiller du derimod padel vil dit bindevæv tilpasse sig denne type af aktivitet. Det er jo virkelig smart!

Det betyder også, at bindevævet altid, uanset alder, vil være formbart. Der er dog tale om en formbarhed over tid. Det kan tage flere måneder at omforme sit bindevæv, men mange oplever en umiddelbar ændring hurtigt, fordi man måske pludselig mærker en del af sin krop, som man før ikke var i kontakt med, eller fordi du oplever den anderledes.

Thomas W. Myers – Anatomy trains

Tilbage i 1990’erne begyndte Thomas W. Myers at kortlægge hvordan bindevævet om en muskel hang sammen med en bindevævet om en anden muskel.

På den måde fik han fastlagt 12 linjer. Fx løber Superficial Backline fra øjenbrynene op over panden og kraniet og hele vejen ned ad bagsiden af din krop, hvor den ender under dine fødder. Forbundet af muskler og sener.

Problemer et sted på en linje kan komme til udtryk et andet sted. Lændeproblematikker kan på den måde komme til udtryk omkring din akillessene (Kalichman L. 2025) Faktisk viser et randomiseret kontrolleret forsøg, at ved at løsne op et andet sted end lænden på superficial backline kan medvirke til at løsne op i netop lænden. Derfor giver det også rigtig god mening at kigge på helheden og ikke kun elementer af helheden.

De nævnte 12 linjer danner grundlag for konceptet FAMO Fascia Movement, som er en bevægelsesform, der udspringer fra contemporary pilates og som netop retter sig mod at arbejde fokuseret med bindevævet og dets egenskaber.

Selvom du vil arbejde med dit bindevæv hver gang du bevæger dig, kan en mere fokuseret tilgang give bedre resultater. Derfor skal du selvfølgelig også have muligheden for selv at prøve det af. Du finder en oversigt over kommende event her.

Selve FAMO-konceptet har jeg lavet et indlæg om, som du kan læse her:

Kom med, når du vi gør det d. 4/3 kl. 18.30

Har du fået lyst til at prøve FAMO?

Fortvivl ej, jeg holder regelmæssigt events og du finder via linket her en oversigt over de kommende event.

Det førstkommende event er d. 4/3 2026, hvor jeg kombinerer 40 minutters oplæg med 75 minutters FAMO-time. Oplægget er ganske gratis at deltage i, men timen koster 125,-

Der vil være mulighed for gode rabatter på forløb og kropslæsning til jer, der deltager i oplægget.

Du kan læse mere om aftenen her. 

Ønsker du at deltage i oplægget ganske GRATIS, kan du tilmelde dig her – Tilmelding

Ønsker du at deltage i bevægelsesdelen af aftenen og afprøve konceptet på egen krop, kan du tilmelde dig her.

Jeg glæder mig helt vildt til at invitere dig indenfor og ind i din egen indre verden.

Jeg håber, du har fået en lidt større forståelse af, hvad vores bindevæv er og kan.

Kilder:

Kalichman L., Myofascial continuity: Review of anatomical and functional evidence, 2025, Journal of Bodywork & Movement Therapies

Slings Essentials – A Movement Concept for Somatic Ease, Inner Strength, and Radiant Vitality, Karin Gurtner, 2021

Indlægget Bindevæv – Forbindelsen fra top til tå blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Hippocampus er et center i hjernen, som er en del af det limbiske system. Det kan du som helhed læse mere om her. Hippocampus spiller en stor rolle i din hukommelse. Den hjælper dig til at lagre både kort- og langtidshukommelse samt indlæring. Er du stresset over en længere periode oplever mange derfor at netop disse funktioner hæmmes. Den type hukommelse som hippocampus husker er den eksplicitte hukommelse. Det er de ting, du kan huske, som er uden for dig selv. Fx indholdet i en opskrift, eller en rejse du var på. Du kan læse meget mere om hukommelse og hvordan det relaterer sig til traumer i dette indlæg.

Derudover hjælper hippocampus også med til at huske din krops position i forhold til tingene omkring dig.

Jeg ved ikke med dig. Men for mit vedkommende stemmer det overens med mine oplevelser i de perioder, hvor jeg er stresset. Det er altid der, jeg får smidt noget på gulvet eller får skubbet til glasset og vælter det i stedet for at gribe om det. Ups...

På samme vis gælder det med ord. Har du svært ved at huske ordene, er det hippocampus, som spiller dig et puds.

Hippocampus’ tætteste samarbejdspartner

Hippocampus arbejder tæt sammen med andre centre i hjernen. Når der kommer billeder ind fra thalamus til amygdala, sender Amygdala signalerne forbi hippocampus. Her er det hippocampus’ funktion at bestemme kontekst og betydningen af den nuværende situation ud fra erfaringer fra tidligere lignende situationer. Det gør det muligt for amygdala at vurdere, hvordan der skal reageres, og hvilke funktioner der skal igangsættes. Du kan læse meget mere om amygdala i dette indlæg. 

Hippocampus fungerer som en bremse for amygdala. Det vil altså sige, at hippocampus kan være med til at dæmpe kamp/flugt-responsen, så dine reaktioner bliver passende til det, du oplever.

Hippocampus ved langvarig stress

Ved langvarig stress, kan Amygdala vokse og Hippocampus skrumpe. Det betyder, at det bliver sværere for hippocampus at bremse amygdala og derved kan der komme en uhensigtsmæssig reaktion. Det er også grunden til, at din hukommelse og indlæring får svære kår ved langvarig stress.

Ifølge nogle studier, kan hippocampus igen vokse, ved en øget udskillelse af stoffet BDNF (Brain-Derived Neurotrophic Factor). BDNF udskilles eksempelvis ved fysisk aktivitet.

Får du en hjerneskade placeret på hippocampus, vil du kunne huske gamle ting, men have ekstremt svært ved, for ikke at sige helt mangle evnen til, at lagre ny hukommelse og viden.

Traumer og hippocampus

Når nu hippocampus har så stor en betydning for vores hukommelse, betyder det også, at hvis du har haft en ubehagelig oplevelse, vil denne påvirke det svar, hippocampus sender tilbage til amygdala.

Eksempelvis kan dit første møde med en hund være en dejlig blød pels, en fugtig snude og oplevelsen af samvær. Er det derimod en aggressiv hund, du møder, som gør af dig og spænder sin snor til fulde i retning af dig, vil dette præge dine kommede oplevelser af at møde en hund.

Står du en anden gang i en situation med en kat, kan det, fx grundet sammenlignen med pelsen og de 4 ben, være med til, at du reagerer, som du ville gøre på en aggressiv hund.

Hippocampus er altså med til at vurdere, hvordan en passende reaktion vil være. Den kan både bremse amygdala og bekræfte amygdala i, at det er en farlig situation, du står i.

Dette var et kort og kompakt overblik over funktionen af hippocampus. Jeg håber, at du kan bruge det til noget og har fået en større forståelse for, hvorfor du måske selv reagerer, som du gør i forskellige situationer.

Læs mere om hjernens kemi:

Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig!

Amygdala og dens funktion

Thalamus og dens funktion

Litteratur:

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

https://my.clevelandclinic.org/health/body/hippocampus

Noter fra kurset Insula – afholdt af PernilleFys

Indlægget Hippocampus og dens funktion blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Kokken og ingredienserne

Når der er tale om thalamus, kan du forestille dig en kok, som står og laver en lækker gryderet. Thalamus er nemlig den del af hjernen, som opfange det vi sanser, altså ingredienserne, og samler det til et helt billede, altså gryderetten. Det sender billedet videre til amygdala, som så tolker den situation du står i. Amygdala sender signalet enten direkte videre til hypothalamus, som udskiller stresshormoner, eller videre gennem hippocampus og cingulate til det præfrontale cortex, vores bevidste hjerne, hvor en bevidst bearbejdning kan ske. Du kan læse meget mere om amygdala i indlægget her.

Du kan forestille dig, at kokken har mange ingredienser at vælge imellem, og at det ikke er dem alle, som er relevante for gryderetten. Denne sortering er også en af thalamus’ funktioner. Eksempelvis lægger du måske ikke mærke til din fjerne nabo, som lige nu er ved at slå græs, fordi det ikke er relevant for din nuværende situation. Men kom der en mand løbende imod dig med en kniv hævet, ville thalamus sende dette billede videre til amygdala. Det er så amygdalas opgave at hjælpe dig bedst muligt i den situation, du står i.

Godt nok samler thalamus sansninger, men lugtesansen opfanges udelukkende af amygdala.

Thalamus og traumer

Har du været udsat for et traume, kan det være svært for thalamus at vælge, hvilke ingredienser, der er relevante at tage med i gryderetten. Derfor kan den komme til at inddrage græsslåmaskinen som højaktuel, selvom der kommer en mand løbende imod dig med kniven hævet. På den måde kan den videregive misvisende informationer til amygdala. Dette ser man eksempelvis hos mennesker som lider af PTSD. Dette fænomen kaldes også en sensorisk overbelastning.

Det er også grunden til, at mange, med traumatiske oplevelser i bagagen, forsøger at finde måder at hæmme deres sanser på. Det kan eksempelvis ske via alkohol eller stoffer.

At hæmme sine sanser er dog ikke en vej ud af traumer. Tværtimod er man nødt til at færdigbehandle sine traumer, som eksempelvis Peter A. Levine beskriver det. Ændre den opfattelse man har af, hvad der er farligt tilbage til mere normale tilstande.

Husk på, at dette er et felt i rivende udvikling og der er stadig stor uenighed om, hvordan man skal tilgå traumebehandling.

Læs mere om hjernens kemi:

Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig!

Amygdala og dens funktion

Hippocampus og dens funktion

Litteratur:

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

“Helbredelse af traumer – en banedrydende metode til at gendanne kroppens visdom”, Peter A. Levine, 2006.

“Den tavse stemme – hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære”, Peter A. Levine, 2012

Indlægget Thalamus og dens funktion blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Til dette blogindlæg håber jeg, du vil holde tungen lige i munden. Der er en masse informationer, men det er mit mål at gøre det så nemt at spise som muligt.

Har du endnu ikke læst indlægget om det limbiske system, kan du med fordel starte med at læse det. Du finder det her. 

Amygdala spiller en vigtig rolle for vores funktion i hverdagen, og derfor skal den selvfølgelig have sit helt eget blogindlæg.

God læselyst!

Hjernens røgalarm

Amygdala er et center i hjernen formet som to små mandler. De befinder sig i det limbiske system, vores ubevidste hjerne. Disse to mandler har til formål at advare os om farer og ved fare at få sendt de rette signaler ud i kroppen, så vi kan kæmpe eller flygte fra situationen. Altså overleve.

Den forbereder kroppen til den situation, vi står i. Nogle af disse forberedelser er fx udskillelse af stresshormoner såsom kortisol og adrenalin, øget hjertefrekvens og iltoptagelse samt øget blodtryk.

Lugtesansen er direkte forbundet med amygdala, hvorimod de andre sanser er forbundet med thalamus.

At være i en livstruende situation

Amygdala modtager signaler fra thalamus. Det center i hjernen, som samler sanseindtryk til et samlet billede af den situation du står i. Du kan læse mere om thalamus her. Det er nu amygdalas opgave at tolke på situationens følelsesmæssige betydning. Er amygdalas vurdering, at du er i livsfare, sendes der signal direkte videre til hypothalamus om at udskille stresshormoner, samt til hjernestammen, som aktiverer den sympatiske del af vores nervesystem. Altså den del, som handler om kamp/flugt. Det betyder, at man reagerer uden om bevidst kontrol.

Af samme grund kalder Bessel van der Kolk også amygdala for røgalarmen. Din røgalarm vil være mere eller mindre sensitiv afhængigt af tidligere erfaringer. Den trækker på vores hukommelse via hippocampus – den kan du læse mere om her – og bruger vores tidligere erfaringer til at vurdere din nuværende situation.

Når vores sympatiske nervesystem aktiveres, nedsættes blodtilførslen til frontallapperne. Det nedsætter evnen til klar tænkning. På den måde bliver det endnu sværere at hindre dit system i at starte overlevelsesprogrammet igang.

At være i en ufarlig situation

Opfatter amygdala ikke situationen som akut livstruende, kan signalvejen i stedet gå via hippocampus og cingulate til den præfrontale cortex, frontallapperne, hvor vores bevidste bearbejdning finder sted. Denne vej er langsommere at gå og vil derfor tage længere tid. Det er bl.a. det, du oplever, hvis du tager fat i noget, som er varmt, men som du ikke havde forventet var varmt. Din krop vil reagerer og først senere vil du bevidst være klar over, hvorfor du så hurtigt slap den varme genstand igen.

En indstillet røgalarm

Amygdala kan være mere eller mindre sensitiv. Lider du af langvarig stress, vil man på scanningsbilleder kunne se en forstørret amygdala. Det betyder, at røgalarmen vil være mere sensitiv og altså reagere på mindre stimuli. Samtidigt har hippocampus, som ellers kan fungere som en bremse på amygdala en tendens til at skrumpe ved langvarig stress, hvilket kun gør røgalarmen endnu mere sensitiv.

Følelsesmæssig læring

Amygdala har en vigtig funktion i forbindelse med vores hukommelse. Det er nemlig den, som kan huske følelser ved et givent minde. Har du eksempelvis været ked af det den dag i skulle lære 7-tabellen, kan det betyde, at du fremover vil forbinde 7-tabellen med at være trist. Og det kan igen føre til en undgåelsesadfærd.

Når amygdala derimod er velfungerende, kan vi genkende egne og andres følelser, samt aflæse sociale kontekster omkring os, så vi kan agere bedst muligt på dem. Dette skyldes blandt andet fænomenet spejlneuroner. Spejlneuroner gør os i stand til at genkende følelser hos andre og mærke dem i vores egen krop.

Amygdala og traumer

Amygdala spiller en stor rolle, når vi taler om traumer. Du kan læse meget mere om traumer i følgende indlæg.

Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk?

Traumer – hvad er symptomerne?

Traumer – Hvad er en spaltning?

På skanningsbilleder kan man se, hvordan amygdala aktiveres, når traumatiserede mennesker præsenteres for deres traume igen. Dette gælder uanset, om de fysisk bliver stillet i en lignende situation eller om de bliver bedt om at tænke på den pågældende oplevelse. Amygdala skelner ikke mellem fortid og nutid, men reagerer derimod, som om det sker lige her og nu.

Amygdala kan ikke altid kende forskel på et livstruende farlig situation, og det liv vi lever i vores moderne verden. Fx kan en vred chef, selvom han ikke er vred på dig, være med til at aktivere amygdala og den sympatiske del af vores nervesystem. Særligt, hvis amygdala er overaktiv og sensitiv, kan du opleve at se farer, hvor der ikke er farer, fordi din hjerne gerne vil passe på dig, så selv den mindste sammenligning kan trigge din traumerespons.

Har du en overaktiv amygdala kan det opleves som angst. Din tærskel for, hvornår du oplever noget som farligt er altså lavere.

En overaktiv amygdala

Et eksempel på en overaktiv amygdala kunne se således ud:

Hvis du er vokset op i et hjem med vold fra din mor, vil du underbevist huske den duft, hun brugte. Møder du så den samme duft et andet sted, kan din hjerne komme til at mistolke situationen, fordi dens tidligere erfaringer viser, at det er lig med fare. Så selvom det bare var en dame, som passerede dig på gaden, kan din krop begynde at reagere med de fysiologiske responser, såsom; sveden, øget blodtryk og hjertefrekvens.

Hvad kan du gøre for at berolige din amygdala

Mindfulness og vejrtrækning

Det er her teknikker såsom mindfulness kommer ind i billedet. At bringe din opmærksomhed ind i nuet. Det kan du eksempelvis gøre ved at fokusere på din vejrtrækning. Når du trækker vejret ind vil du aktivere den sympatiske del af dit nervesystem, altså den del som gearer op, mens du ved udånding vil aktivere den parasympatiske del, den del, som gearer ned.

Du kan derfor prøve kræfter med 4/6 vejrtrækningen. Det gør du ved at trække vejret ind på 4 og puste ud på 6. Når du er blevet bekvem med dette, kan du gøre forskellen endnu større, fx 4/8.

Andre måder du kan bringe din selv ind i nuet er eksempelvis ved at blive opmærksom på; hvilke lyde du hører, hvad du holder i din hånd, hvordan vinden føles mod din kind osv. Det er alt sammen med til at hjælpe dig til at lande lige der, hvor du er.

Min favorit – Bevægelse!

Og så den del, som jeg personligt finder mest hjælpsom, hvis jeg kan mærke, at jeg er helt oppe at køre, og jeg er alene. Jeg bevæger mig. Jeg finder et niveau af bevægelse, som matcher den energi, jeg mærker inden i. Er jeg meget på vagt, vil det være noget, som kræver, at jeg virkelig bruger mig selv. Først møder jeg mig selv, der hvor jeg er, derefter hjælper jeg stille og roligt mig selv ned igen.

Det kunne eksempelvis være en løbetur, som starter hurtigt, men hen ad vejen bliver roligere og roligere, for måske til sidst at komme ned i gåtempo og slutter hjemme på yogamåtten med fokus på min vejrtrækning. Det kunne også være musik med højt tempo, som jeg danser til i vilden sky for stille og roligt at sænke tempoet og det samme med dansen. Måske dette ligefrem også ender med lidt blide bevægelser på måtten.

Fysisk berøring

Fysisk berøring fra en, som du er tryg ved, kan også medvirke til at sænke aktiveringen i dit nervesystem.

Gennem kropsterapien går vi ind og arbejder med netop berøring samt at mærke ind i kroppens sansninger, så du kan blive fortrolig med dem igen, hvis du er nået til et stadie, hvor din tærskel for sanseindtryk er lav. Du kan læse meget mere om kropsterapien her eller booke en afklaringssamtale her. 

Jeg håber, du har læst helt til ende og er blevet klogere på, hvad det er der sker i din hjerne, når du pludselig mærker pulsen stige eller sveden pible frem.

Dette blogindlæg er nr. 2 i rækken af indlæg, der forklarer om centre i hjernen og deres betydning for det liv, du lever.

Vores hjerne gør alt, hvad den kan for at passe på os, så lad os hjælpe den og tage os kærligt af den også!

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du må tage gode valg på dine egne vegne!

Læs mere om hjernens kemi:

Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig!

Thalamus og dens funktion

Hippocampus og dens funktion

Litteratur:

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

https://illvid.dk/mennesket/hjernen/amygdala

https://videnscenterfordemens.dk/da/det-limbiske-system

https://my.clevelandclinic.org/health/body/24894-amygdala

Derudover har jeg gjort brug af noter fra diverse uddannelser og kurser, jeg har deltaget på gennem tiden.

Indlægget Amygdala og dens funktion blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Dette blogindlæg er det første i en række af flere, som handler om vores kære hjerne. Vores styresystem, som kommer med sine fabriksinstillinger, men som også justeres løbende gennem vores liv, afhængigt af, hvad vi udsættes for og oplever.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt primært i det limbiske system, da en stor del af traumeresponsen har sit udspring her. Men for at forstå, hvad det limbiske system reelt set er, får du først en overordnet forklaring på hjernens opbygning, så vender jeg tilbage til funktionen af det limbiske system efterfølgende.

Hjernens inddeling

Hjernen kan inddeles i tre dele. Det første niveau af hjernen, som udvikles er det, som kaldes krybdyrhjernen. Her foregår alle de funktioner, som skal holde vores krop i live. Fx at kunne mærke varme/kulde, vejrtrækning og hjerterytme, udskillelse af affaldsstoffer gennem urin og afføring m.m.

Andet niveau udvikles som det næste og er netop hvad dette indlæg handler om. Det limbiske system, som er den følende hjerne. Meget mere om det om lidt.

Det tredje niveau er vores neocortex, hjernelapperne. Her foregår kritisk tænkning og bevidst regulering af de ovenstående to dele af hjernen.

Det limbiske system

Det limbiske system har til formål at regulerer vores følelsesmæssige tilstande. Det hjælper os bl.a. til at kunne håndtere og navigere i vores komplekse sociale sammenhænge.

Det består bl.a. af amygdala, hippocampus, hypothalamus og visse dele af thalamus.

Det limbiske systems udvikling

Udviklingen af det limbiske system tager fart fra barnets fødsel til ca. 6 års alderen, hvor udviklingen aftager, men dog fortsætter resten af livet. Systemet formes af erfaringer i livet, kombineret med genetik og medfødt temperament. Denne formning er også det, man kalder plasticitet. Altså at neuroner, nervebaner, som aktiveres samtidigt, forbinder sig med hinanden. Gentages dette mange gange, vil der blive “standardindstillingen” og derved en automatiseret reaktion. Hvis du gerne vil lære noget nyt, må du altså øve dig på det gentagne gange og hjælpe din hjerne til at gøre det til den nye standardindstilling.

Reagerer nu og her

Det limbiske system er sæde for vores kamp/flugt-respons, som aktiveres, hvis din hjerne opfatter en situation som livstruende. Derfor vil der hele tiden være en overvågning af dine omgivelser igang, for at kunne afgøre, om du er i fare. Hvordan du reagerer kommer an på tidligere erfaringer. Det trækker altså på din ubevidste hukommelse og har derfor også stor indvirkning på hukommelsen.

Hvis det aktiveres, vil det sørge for, at de nødvendige hormoner sendes ud i kroppen, så den er bedst muligt klar til at hjælpe dig igennem den situation, du står i.

Det samlede billede

Det limbiske system samler sanseindtryk fra både dit indre og dit ydre for at kunne tolke på den situation, du står i. Det ydre kunne eksempelvis komme fra hørelse, eller lugtesansen. De indre sanseindtryk er også det, man kalder interoception. Det kan du læse meget mere om her.

Fordi den limbiske hjerne ser på det samlede billede, kan den komme til at drage forhastede konklusioner, hvis det, du oplever lige her og nu, minder bare lidt om en tidligere livstruende situation. Hvis det samlede indtryk, af den situation du står i, analyseres som fare i det limbiske system, er det svært for pandelapperne at få en rolle. Pandelapperne er vores bevidste beslutninger og det sted, hvor vi kan nedjustere vores umiddelbare behov, fx at sexlyst kan udskydes til et mere passende tidspunkt.

Ønsker man at ændre på en automatpilot, som man ikke anser som hensigtsmæssig, skal man ifølge Bessel van der Kolk arbejde med interoceptionen. Det gør man ved at blive fortrolig med det, som sker inden i os, alt det, som vi mærker, der sker.

Det var meget kort omkring det limbiske system. Nu er du klar og klædt på til at gå i krig med de kommende blogindlæg.

Har du lyst til at dykke ned i det, du mærker, kan du med fordel booke en afklaringssamtale. Her kan vi tage en snak og finde frem til, om kropsterapi er noget for dig. Du kan se ledige tider her. Du finder mere info om kropsterapi her.

Læs mere om hjernens kemi:

Amygdala og dens funktion

Thalamus og dens funktion

Hippocampus og dens funktion

Litteratur:

Al den viden jeg deler her i indlægget tager udgangspunkt i følgende litteratur.

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

Noter fra diverse uddannelser og kurser

Indlægget Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig! blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Fredag d. 3. oktober kl. 16.00 er du inviteret til en gåtur ved Odense å.

Gåturen kommer til at indeholde øvelser, som skal hjælpe dig til at komme ned i kroppen og mærke dig selv.

Du kan regne med, at vi kommer til at bevæge os i 1-1,5 time on/off med flere pauser undervejs. Du kan også regne med at få pulsen lidt op i korte intervaller. Det er ikke en træning, men du vil komme til at bruge din krop. 

Der vil både være plads til snak og til at være nysgerrig på dig selv.

Og du kan være helt rolig. Det er altid okay at sige nej tak til en aktivitet. Ingen tvinges ud i noget, som de ikke har mod på.

Pak tøj efter vejret og et åbent sind og tag med på eventyr. Det er ganske GRATIS.

For at vide, hvor mange vi bliver, vil jeg gerne have en tilmelding. Så har jeg også mulighed for at komme i kontakt med jer, hvis vejret skulle være imod os på selve dagen.

Du tilmelder dig via dette link.

Jeg glæder mig til at tage dig med på eventyr, og jeg håber, du er klar til at udvide dit kendskab til dig selv.

Knus Stine

Indlægget Mindfull-walk – Kom ned i kroppen og mærk dig selv blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Kære læser!

Kender du det – du sidder i sofaen og kigger rundt i dit hjem. På det ene armlæn ligger et par strømper, på spisebordet ligger det projekt, som du ikke lige blev færdig med, men som du ville vende tilbage til senere (det er nu 3 uger siden – ups), og på det der bord (jep, vi har alle sådan et sted) ligger alle de ting, som du bare lige kort lægger fra dig for så ikke at få lagt på plads igen senere, som det ellers var planen.

Oprydning er for mange ikke noget man længes efter, men hvad nu, hvis vi kunne gøre mængden af oprydning minimal? Ryd op og skab ro skriver jeg, og jeg mener det. Når du rydder op i dine omgivelser, hjælper du også til at skulle forholde dig til færre ting og derved giver du mulighed for mere ro i hovedet.

I denne måneds blogindlæg får du mine 4 bedste redskaber til at gøre oprydning så overskueligt som muligt.

Hvorfor skriver en kropsterapeut om oprydning?

Det skal jeg sige dig.

De ting, som du omgiver dig med afspejler alle sammen noget i dig.

Så når du udvikler dig, kan det være en hjælp at rydde ud i de ting, som passer til en tidligere version af dig selv. Selve handlingen at rydde op bliver på den måde også en bekræftelse til dig selv om, at du er kommet videre, og at du har forpligtet dig til det nye i dit liv.

Gemmer du alt fra en ekskæreste, kan det være svært at komme videre og finde en ny. På samme måde kan det at gemme ting, som ikke længere støtter dig være med til at holde dig fast til den identitet, du havde dengang.

Er du nysgerrig på at læse mere om overbevisninger, kan du læse med her.

Begrænsende og støttende overbevisninger

Få mine 4 bedste redskaber til at får ro i hovedet gennem oprydning

Redskab 1 – Hav kun de ting, som du rent faktisk har brug for eller glæde af.

Lige på og hårdt. Dette redskab er tidskrævende. Jeg ved det godt, men som med så meget andet er et godt forarbejde med til at gøre hverdagen så meget nemmere på den lange bane.

Hverdagsoprydning kan tage lang tid, hvis vi har for mange ting. Derfor starter vi med at få ryddet op i skabe og skuffer, hylder og depotrum. Er der for meget i skabene, kan det blive uoverskueligt at se, hvad man egentligt har. Og så er der hele problematikken med at finde plads til dine ting i dine skabe, så du i stedet stiller dem fra dig et sted, hvor de ikke har plads.

Så lad os tage tyren ved hornene og få tyndet ud i de ting, du har.

Fremgangsmåde

Start med at beslutte dig for, hvor du vil starte. Hvis opgaven virker uoverskuelig, så start i det små. Måske skabet/skuffen til potter og pander eller lignende, hvor det er store ting og det er til at se sig ud af.

Tag alting ud af skabet (og så kæmpe anbefaling herfra lige at gøre det rent, før du ligger det hele på plads igen. Det føles nemlig så godt bagefter!).

Tag nu en ting ad gangen og vurdér, om det er noget, som bringer dig glæde, eller har en funktion i det liv, du lever i dag, eller om det er noget, som du ikke længere bruger.

Lav gerne to bunker, én med ting du vil skille dig af med, og én med dét, du vil beholde. Det giver dig et godt overblik over de ting, som skal på plads igen.

For at lave de to bunker, kan du spørge dig selv; “Bringer denne mig glæde?” “Er dette noget, som jeg er nødt til at beholde af rent praktiske årsager?” “Bruger jeg rent faktisk dette?”. Kan du svare ja til alle tre, skal det i beholde-bunken.

Når du er klar til igen at sætte tingene ind i skabet, kan du gå ned og læse redskab 2. I redskab 3 finder du min anbefaling til de ting, som du ikke skal beholde.

Når du er færdig med et skab, kan du rykke videre til det næste.

Det virker måske omstændigt, men det er en super fed proces at gå igennem. Ikke nok med at du rent fysisk får ryddet ud, så giver det dig også mulighed for at tage stilling til ting i din fortid. Er det noget, som du ønsker at bruge mere tid på i din nutid, eller er det et overstået kapitel?

TIP: Personligt gennemgår jeg mine skabe og skuffer 1-2 gange om året.

Redskab 2 – Giv dine ting en fast plads og læg det på plads efter brug

Når du har ryddet ud i dine ting, så giv dem en fast plads. På den måde ved du lige, hvor du skal lægge dem fra dig, men også hvor du kan finde dem igen. Det betyder, at du skal bruge færre ressourcer og mindre tid på at lede efter dine ting i hverdagen.

Når du giver dine ting en fast plads, så hav for øje, hvad du bruger oftest. Et hjem er funktionelt, og det skal ikke være bøvlet for dig at finde dine ting frem, bare fordi det ville se bedre ud på en anden måde. Æstetik og funktionalitet skal gå hånd i hånd. Det du bruger mest, skal altså stå let tilgængeligt, mens det du bruger mindst godt kan stå lidt mere inde bagved.

Den store suppegryde, som du kun bruger 2 gange om året er måske ikke den, som skal stå yderst. Måske har du noget tøj, som skal have en anden plads i skabet, fordi det gør dig glad at kigge på det, når du åbner skabet. Få det, som bringer dig glæde frem i lyset.

Når du nu har givet dit strikketøj en fast plads, så læg det der, når du er færdig med at strikke for i dag. Du ved lige, hvor det er i morgen, og så ved du også, at det ikke kommer til at rode.

Får du først den vane ind, bliver det langt nemmere for dig at holde det ryddeligt derhjemme, og du vil på den måde minimere rodet. Så er der pludselig ikke så mange ting, som skal ryddes op hele tiden.

Du kan læse mere om vaneændring og hvordan dine omgivelser kan hjælpe dig med at ændre dine vaner i blogindlægget her.

Vaneændring – design din egen hverdag

Skulle du alligevel ende med at stå med noget uden en plads, så lav et samlet sted til disse ting. Dette sted kan både være et skab, en skuffe eller et særligt hjørne på et bord.

I redskab 4 kan du læse, hvad jeg vil anbefale dig at gøre med dette rodested.

Redskab 3 – Smid ud/sælg/donér i stedet for at lægge det i kælderen

Når du rydder op i dit hjem, vil der helt naturligt komme en bunke med ting, som du skal af med.

Del nu disse ting i 3 nye bunker: doneres, sælges og smides ud.

De ting, som du finder mulighed for at sælge, kan du forsøge at sælge på diverse platforme eller via en stand i en secondhand-butik. Men lav en deadline. Ellers kan man ende med, at det fortsat strander hjemme hos én selv. Så hvornår skal det være solgt, og hvad skal der ske med det, hvis ikke du får det solgt? Skal det til genbrug eller noget helt andet?

I forhold til de ting, som du vil donere, kan du med fordel sætte et tidspunkt i kalenderen, så du får sat tid af til det. Og det ikke bare bliver sat i et hjørne, for så aldrig at komme videre.

Det samme gælder for de ting, som du vil smide ud. Nogle ting er måske så små, at de kan komme i de sædvanlige affaldsbeholdere, mens andre kræver en tur på lossepladsen. Marker igen i din kalender, hvornår du vil gøre det, så tiden ikke pludselig løber fra dig.

Brug af opbevaringsplads, fx depot eller kælder

Skulle der være noget, som du ikke kan få dig selv til at skille dig af med endnu, fx tøj, kan du gøre følgende:

Lægge det til side med et datomærke på posen. Datoen du skriver kan fx være et år frem (ret smart med fx tøj, som jo har sæsoner). Når du så når den dato, kan du se om du overhovedet har skænket det en tanke eller brugt det. Hvis ikke, var det nok ikke noget, som du har manglet og ergo bliver beslutningen om at skille dig af med det nemmere.

TIP: Personligt kan jeg godt lide ca. 1 gang om året at gennemgå mit depotrum, så jeg ikke kommer til at ophobe div. ting dernede.

Redskab 4 – Afsæt tid regelmæssigt.

Det fjerde og sidste redskab er at afsætte en lille smule tid hver dag til at rydde op. Bare 5 minutter. Personligt fungerer det godt for mig at gøre om morgenen, så dagens træningstøj kan dampe af hen over natten. Så kan det tørre efter dagens træning, og jeg kan starte dagen med et ryddeligt hjem.

Lever du i en børnefamilie, er jeg helt med på, at man nok ikke når alting på 5 min. Jeg har dog set veninder være som en oprydningstornado, da først de kom igang. Nogle gange tager tilløbet længere tid end selve handlingen.

Én gang i løbet af weekenden kan du bruge lidt længere tid. Her kan du så også dykke ned i de ting, som i ugens løb er blevet lagt i rodeskuffen/-bordet/-skabet. Så får du taget stilling til de ting, som hober sig op.

Oprydning i det skjulte

På det mere subtile plan er der den oprydning, som du kan gøre alle de steder, hvor det ikke handler om fysiske ting.

Det kunne eksempelvis være;

• Dine facebook-venner
• De åbne faner på din computer eller telefon
• Gamle beskeder
• Gamle dokumenter på din computer
• Apps på din telefon
• Osv.

Igen – det mindre du har at forholde dig til, det mindre er der også til at forstyrre dig i din hverdag.

Når vi udvikler os som mennesker, vil der naturligt komme nye ting til. For at slippe den gamle ham, kan det at skille sig af med de dertilhørende ting og overbevisninger være en rigtig sund ting at gøre for sig selv.

Det var ordene for denne gang. Jeg håber, du har mod på at kaste dig ud i oprydningen, så du kan få mere ro i hovedet.

Rigtig god fornøjelse

Stine 💚

Indlægget Ryd op og skab ro blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.