Hvordan kan traumer behandles?

Det er er rigtig godt spørgsmål, som der er mere end et korrekt svar på. Kommer du ned på klinikken hos mig, vil du opleve, at jeg benytter mig at kropsterapeutiske teknikker til at hjælpe dig med at bearbejde dit traume.

Hvordan kan det behandles med kropsterapi spørger du måske? Jo, nu skal du høre…

Traumer opleves både mentalt og kropsligt. Det kan du læse meget mere om i mine tidligere blogindlæg; Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk? samt Traumer – hvad er symptomerne?

Derfor giver det også god mening at vælge en behandlingsform, som tager både det mentale og det fysiske i betragtning, når et traume skal forløses. Du kan læse meget mere om kropsterapi her.

 

Start med at skabe forbindelse til kroppen

Når jeg går til et menneske, der har oplevet noget traumatisk, starter jeg med at hjælpe deres opmærksomhed ned i kroppen igen, så de kan mærke, hvad det er, der sker. Det er ikke lige nemt for alle, så oplever du det som værende svært, kan du være helt rolig. Det er du langt fra den første, der oplever, og du bliver heller ikke den sidste.

Nogle gange bruger jeg hele første session på at genskabe denne kontakt, så det videre forløb bliver bedst muligt. Det er en måde at skabe en livline til noget trygt og roligt, du altid kan komme tilbage til igen.

Derefter begynder vi at arbejde med de kropslige fornemmelser, der kommer ved aktivering af traumet. Vi gør det i små bidder, så du ikke bliver retraumatiseret, men hele tiden føler, at du kan have dig selv med i bearbejdningen. Imellem hver lille bid, tager vi fat i livlinen og giver kroppen et lille pusterum til bare at mærke og være med det kendte og trygge.

Når vi arbejder med det utrygge

Når vi arbejder med det utrygge, er det vigtigt at give det lov til at være der og plads til reaktionen. En kropslig fornemmelse eller oplevelse vil ændre sig over tid. Den kan eksempelvis gå fra en smerte til en sitren, der forplanter sig ud i et større område af kroppen. Oplevelsen kan gå fra frygt til ro og glæde.

Afhængigt af den situation, som var traumatisk for dig, kan der være særlige områder i kroppen, hvor du oplever smerter eller ubehag. Det er helt normalt.

 

Giv plads til hele dig

Som med så mange andre ting, så fylder de meget mere, når vi gemme dem ad vejen. Det kan blive lidt som trolden i æsken. Man ved aldrig helt, hvornår den viser sit ansigt, så man går hele tiden og bare venter på, at den skal dukke op. Ved at arbejde med traumet i små bidder ad gangen, vil du opleve at blive mere og mere fortrolig med de kropslige oplevelser, og din krop vil ændre sin opfattelse af hele traumet, fordi du på den måde får lov til at udleve traumeresponset til ende. Det, som din krop blev stoppet i at fuldføre i den traumatiserende situation, vil altså nå en fuldendelse, hvor du igen opnår en magt over eget liv og en tro på, at du kan overkomme det, livet byder dig.

 

Case eksempel

Jeg havde en ung kvinde hos mig, som var blevet angrebet af en hund. Den havde sat sit godt fast i hendes ene ben, da hun vendte ryggen til den.

Et par måneder efter dette forløb kunne hun ikke længere være i nærheden af dyr. Hverken hunde, katte, geder eller mus. Kun de dyr, som hun kendte godt, eller som hun mødte under meget kontrollerede forhold, kunne hun være i rum med. Og selv dem kunne hun til tider blive utryg omkring.

En dag møder hun på en gåtur en hund af samme race, som den, der angreb hende, og hun gik helt i frys.

Derfor kom hun til mig. Hun ville gerne kunne være sammen med dyr igen uden at opleve et traumerespons.

Hendes forløb hos mig

Vi starter vores session med lige at trække vejret sammen, og jeg spørger så ind til arret efter biddet. Hun fortæller, at det gjorde ondt, da hun mødte hunden på hendes gåtur, og at hun fik ondt i maven. Jeg beder hende om at tillade denne fornemmelse og mærke, hvad det gør i hende. Hun fortæller, at hun føler sig bange og utryg.

Efter lidt frem og tilbage kommer vi frem til, hvad hun ville ønske, at hun kunne gøre mod den hund, som bed hende. Og da hun giver sig selv lov til at gøre det i fantasien og agere det med kroppen – altså giver sin krop lov til at reagere “færdigt” – kan hun mærke, hvordan knuden i maven ikke længere er der, men i stedet er afløst af lethed og ro. Ja faktisk ligefrem glæde. På hendes ansigt er der klistret et stort smil. Derefter rækker hun ud efter den imaginære fjende og giver den et imaginært kram. Nusser den over håret. Den er ikke længere fjenden.

Efter denne session var hun både opløftet og træt. Der var en helt anden energi, fordi hun ikke længere behøvede at undertrykke traumet. Samtidigt var hun træt efter i så lang tid at have undertrykt oplevelsen.

Efterfølgende

Det er ikke gjort med blot en enkelt session hos mig. Der er fortsat andre aspekter af oplevelsen, som vi skal arbejde videre med. Men dette var en god start, som gav hende nogle gode oplevelser med sig. Oplevelsen af, at hun kunne tage ansvar tilbage og selv få lov til at gøre noget i situationen.

Det er sådan nogle ting, som kan være med til at understøtte autonomien – altså troen på egne evner.

 

Har du selv et traume?

Ønsker ud at finde ud af, om jeg kan hjælpe dig med behandlingen af et traume, skal du være meget velkommen til at booke en afklaringssamtale – det kan du gøre her. Du kan også bruge linket til direkte at booke en session hos mig.

Kunne du bruge opslaget til noget, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig! Jeg vil elske at høre, hvad du særligt bed mærke i.

Det næste emne, jeg tager op her på bloggen, bliver spaltninger, så er du nysgerrig på, hvad det er for en fidus, kan du med fordel holde dig opdateret på mine sociale medier, hvor jeg løbende lægger op, når der er nyt på bloggen.

Du finder mig på facebook og instagram. 

Ellers må du gå ud og lave dig en skøn og dejlig dag!

Til vi snakkes igen.

Knus Stine

 

P.s. al teori til dette indlæg er med udgangspunkt i Peter Levines teori omkring traumer.