Kropsterapi – Q&A

Kropsterapi Odense Fyn holisme

Q&A om kropsterapi

Hvad er forskellen på body SDS og kropsterapi?

Body SDS er en form for kropsterapi.

Jeg er uddannet ved Totum, som tager 1 år at gennemføre og som udelukkende har fokus på behandlerdelen.

En Body SDS behandler-uddannelse tager 3 år at tage og der vil der både være fokus på træning og behandlerdelen.

Der findes også andre typer af kropsterapeutiske uddannelser, som tager mellem 1 og 3 år at gennemføre.

Jeg har valgt Totum, da jeg i forvejen havde kompetencer fra fysioterapeuten, som kunne spille godt sammen med den mere holistiske tilgang, som der er i kropsterapien.

Er kropsterapi anerkendt?

Rigtig mange anerkender kropsterapi som en fantastisk måde at arbejde med sig selv på og den oplevelse, som den enkelte har mener jeg absolut ikke, at man må underkende!

Når det så er sagt, så er det begrænset hvad der endnu ligger af evidens for kropsterapiens virkning. Dog er der for nyligt blevet publiceret et nyt studie omkring virkningen af kropsterapi til PTSD ramte krigsveteraner, som viste god effekt. Faktisk ville nogle af deltagerne ikke længere blive diagnosticeret som PTSD-ramt, hvis de i dag skulle diagnosticeres på ny.

Studiet, som er lavet ved SDU, kan du læse meget mere om her; https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/ut_11_krigsveteraner_faar_faerre_ptsd_symptomer

Jeg glæder mig personligt til at se endnu flere studier på effekten!

Er kropsterapi en beskyttet titel?

Svaret er simpelt – niksen!

Så når du skal vælge en kropterapeut vil jeg anbefale dig at kigge ind i, hvilke uddannelser vedkommende har eller om de har anden erfaring, som kan retfærdiggøre, at de kan hjælpe dig.

Og når så du skal vælge en behandler er det virkelig vigtigt, at du har en god fornemmelse af vedkommende. Har du behov for et kemitjek med mig, kan du booke en afklaringssamtale direkte her; https://ezme.io/c/xgu/k5ug.

Hvad koster kropsterapi?

Af gode grunde er det meget forskelligt, hvad kropsterapi koster rundt omkring.

Du kan se mine priser her.

Er kropsterapi massage?

Jeg plejer at kalde kropsterapi en avanceret form for massage.

Det er en manuel behandlingsteknik, men hvor meget massage foregår med olie og strygninger hen over huden foregår kropsterapi mere ved faste tryk og pulseringer.

Kommer du til kropsterapi hos mig vil du opleve, at du skal være en stor del af den kropslige forløsning gennem vejrtrækning. Du skal altså selv være en stor del af behandlingen.

Hvorfor er kropsterapi godt?

Kropsterapi er godt, fordi det hjælper dig til at regulere dit nervesystem.

Hvis du er nysgerrig på, hvad kropsterapi kan hjælpe dig med, kan du læse mere her.

 

Har du flere spørgsmål er du meget velkommen til at henvende dig til mig og jeg vil gøre mit bedste for at give dig et svar.

Sommerhilsner

Stine Sørensen