Til dette blogindlæg håber jeg, du vil holde tungen lige i munden. Der er en masse informationer, men det er mit mål at gøre det så nemt at spise som muligt.

Har du endnu ikke læst indlægget om det limbiske system, kan du med fordel starte med at læse det. Du finder det her. 

Amygdala spiller en vigtig rolle for vores funktion i hverdagen, og derfor skal den selvfølgelig have sit helt eget blogindlæg.

God læselyst!

Hjernens røgalarm

Amygdala er et center i hjernen formet som to små mandler. De befinder sig i det limbiske system, vores ubevidste hjerne. Disse to mandler har til formål at advare os om farer og ved fare at få sendt de rette signaler ud i kroppen, så vi kan kæmpe eller flygte fra situationen. Altså overleve.

Den forbereder kroppen til den situation, vi står i. Nogle af disse forberedelser er fx udskillelse af stresshormoner såsom kortisol og adrenalin, øget hjertefrekvens og iltoptagelse samt øget blodtryk.

Lugtesansen er direkte forbundet med amygdala, hvorimod de andre sanser er forbundet med thalamus.

At være i en livstruende situation

Amygdala modtager signaler fra thalamus. Det center i hjernen, som samler sanseindtryk til et samlet billede af den situation du står i. Du kan læse mere om thalamus her. Det er nu amygdalas opgave at tolke på situationens følelsesmæssige betydning. Er amygdalas vurdering, at du er i livsfare, sendes der signal direkte videre til hypothalamus om at udskille stresshormoner, samt til hjernestammen, som aktiverer den sympatiske del af vores nervesystem. Altså den del, som handler om kamp/flugt. Det betyder, at man reagerer uden om bevidst kontrol.

Af samme grund kalder Bessel van der Kolk også amygdala for røgalarmen. Din røgalarm vil være mere eller mindre sensitiv afhængigt af tidligere erfaringer. Den trækker på vores hukommelse via hippocampus – den kan du læse mere om her – og bruger vores tidligere erfaringer til at vurdere din nuværende situation.

Når vores sympatiske nervesystem aktiveres, nedsættes blodtilførslen til frontallapperne. Det nedsætter evnen til klar tænkning. På den måde bliver det endnu sværere at hindre dit system i at starte overlevelsesprogrammet igang.

At være i en ufarlig situation

Opfatter amygdala ikke situationen som akut livstruende, kan signalvejen i stedet gå via hippocampus og cingulate til den præfrontale cortex, frontallapperne, hvor vores bevidste bearbejdning finder sted. Denne vej er langsommere at gå og vil derfor tage længere tid. Det er bl.a. det, du oplever, hvis du tager fat i noget, som er varmt, men som du ikke havde forventet var varmt. Din krop vil reagerer og først senere vil du bevidst være klar over, hvorfor du så hurtigt slap den varme genstand igen.

En indstillet røgalarm

Amygdala kan være mere eller mindre sensitiv. Lider du af langvarig stress, vil man på scanningsbilleder kunne se en forstørret amygdala. Det betyder, at røgalarmen vil være mere sensitiv og altså reagere på mindre stimuli. Samtidigt har hippocampus, som ellers kan fungere som en bremse på amygdala en tendens til at skrumpe ved langvarig stress, hvilket kun gør røgalarmen endnu mere sensitiv.

Følelsesmæssig læring

Amygdala har en vigtig funktion i forbindelse med vores hukommelse. Det er nemlig den, som kan huske følelser ved et givent minde. Har du eksempelvis været ked af det den dag i skulle lære 7-tabellen, kan det betyde, at du fremover vil forbinde 7-tabellen med at være trist. Og det kan igen føre til en undgåelsesadfærd.

Når amygdala derimod er velfungerende, kan vi genkende egne og andres følelser, samt aflæse sociale kontekster omkring os, så vi kan agere bedst muligt på dem. Dette skyldes blandt andet fænomenet spejlneuroner. Spejlneuroner gør os i stand til at genkende følelser hos andre og mærke dem i vores egen krop.

Amygdala og traumer

Amygdala spiller en stor rolle, når vi taler om traumer. Du kan læse meget mere om traumer i følgende indlæg.

Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk?

Traumer – hvad er symptomerne?

Traumer – Hvad er en spaltning?

På skanningsbilleder kan man se, hvordan amygdala aktiveres, når traumatiserede mennesker præsenteres for deres traume igen. Dette gælder uanset, om de fysisk bliver stillet i en lignende situation eller om de bliver bedt om at tænke på den pågældende oplevelse. Amygdala skelner ikke mellem fortid og nutid, men reagerer derimod, som om det sker lige her og nu.

Amygdala kan ikke altid kende forskel på et livstruende farlig situation, og det liv vi lever i vores moderne verden. Fx kan en vred chef, selvom han ikke er vred på dig, være med til at aktivere amygdala og den sympatiske del af vores nervesystem. Særligt, hvis amygdala er overaktiv og sensitiv, kan du opleve at se farer, hvor der ikke er farer, fordi din hjerne gerne vil passe på dig, så selv den mindste sammenligning kan trigge din traumerespons.

Har du en overaktiv amygdala kan det opleves som angst. Din tærskel for, hvornår du oplever noget som farligt er altså lavere.

En overaktiv amygdala

Et eksempel på en overaktiv amygdala kunne se således ud:

Hvis du er vokset op i et hjem med vold fra din mor, vil du underbevist huske den duft, hun brugte. Møder du så den samme duft et andet sted, kan din hjerne komme til at mistolke situationen, fordi dens tidligere erfaringer viser, at det er lig med fare. Så selvom det bare var en dame, som passerede dig på gaden, kan din krop begynde at reagere med de fysiologiske responser, såsom; sveden, øget blodtryk og hjertefrekvens.

Hvad kan du gøre for at berolige din amygdala

Mindfulness og vejrtrækning

Det er her teknikker såsom mindfulness kommer ind i billedet. At bringe din opmærksomhed ind i nuet. Det kan du eksempelvis gøre ved at fokusere på din vejrtrækning. Når du trækker vejret ind vil du aktivere den sympatiske del af dit nervesystem, altså den del som gearer op, mens du ved udånding vil aktivere den parasympatiske del, den del, som gearer ned.

Du kan derfor prøve kræfter med 4/6 vejrtrækningen. Det gør du ved at trække vejret ind på 4 og puste ud på 6. Når du er blevet bekvem med dette, kan du gøre forskellen endnu større, fx 4/8.

Andre måder du kan bringe din selv ind i nuet er eksempelvis ved at blive opmærksom på; hvilke lyde du hører, hvad du holder i din hånd, hvordan vinden føles mod din kind osv. Det er alt sammen med til at hjælpe dig til at lande lige der, hvor du er.

Min favorit – Bevægelse!

Og så den del, som jeg personligt finder mest hjælpsom, hvis jeg kan mærke, at jeg er helt oppe at køre, og jeg er alene. Jeg bevæger mig. Jeg finder et niveau af bevægelse, som matcher den energi, jeg mærker inden i. Er jeg meget på vagt, vil det være noget, som kræver, at jeg virkelig bruger mig selv. Først møder jeg mig selv, der hvor jeg er, derefter hjælper jeg stille og roligt mig selv ned igen.

Det kunne eksempelvis være en løbetur, som starter hurtigt, men hen ad vejen bliver roligere og roligere, for måske til sidst at komme ned i gåtempo og slutter hjemme på yogamåtten med fokus på min vejrtrækning. Det kunne også være musik med højt tempo, som jeg danser til i vilden sky for stille og roligt at sænke tempoet og det samme med dansen. Måske dette ligefrem også ender med lidt blide bevægelser på måtten.

Fysisk berøring

Fysisk berøring fra en, som du er tryg ved, kan også medvirke til at sænke aktiveringen i dit nervesystem.

Gennem kropsterapien går vi ind og arbejder med netop berøring samt at mærke ind i kroppens sansninger, så du kan blive fortrolig med dem igen, hvis du er nået til et stadie, hvor din tærskel for sanseindtryk er lav. Du kan læse meget mere om kropsterapien her eller booke en afklaringssamtale her. 

Jeg håber, du har læst helt til ende og er blevet klogere på, hvad det er der sker i din hjerne, når du pludselig mærker pulsen stige eller sveden pible frem.

Dette blogindlæg er nr. 2 i rækken af indlæg, der forklarer om centre i hjernen og deres betydning for det liv, du lever.

Vores hjerne gør alt, hvad den kan for at passe på os, så lad os hjælpe den og tage os kærligt af den også!

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du må tage gode valg på dine egne vegne!

Læs mere om hjernens kemi:

Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig!

Thalamus og dens funktion

Hippocampus og dens funktion

Litteratur:

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

https://illvid.dk/mennesket/hjernen/amygdala

https://videnscenterfordemens.dk/da/det-limbiske-system

https://my.clevelandclinic.org/health/body/24894-amygdala

Derudover har jeg gjort brug af noter fra diverse uddannelser og kurser, jeg har deltaget på gennem tiden.

Indlægget Amygdala og dens funktion blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Ja, hvad er hukommelse egentlig for en størrelse? Vi har den alle sammen, men hvordan bliver noget, vi oplever i dette nu til noget, vi kan huske på et senere tidspunkt?

Det håber jeg at gøre dig klogere på i dette blogindlæg.

Til at hjælpe mig har jeg brugt Peter Levine’s bog “Traumer og hukommelse”, som jeg læste i sommers med stor interesse. En klar anbefaling herfra, hvis du er mere nysgerrig!

Jeg kan også anbefale dig at læse nogle af mine andre indlæg om traumer. Jeg linker lige til dem herunder:

Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk?

Læs også:
https://kropsindfys.dk/traumer-hvordan-kan-det-behandles/
https://kropsindfys.dk/traumer-hvad-er-en-spaltning/
https://kropsindfys.dk/traumer-hvad-er-symptomerne/

Nå! Lad os komme til det!

En overordnet inddeling af hukommelse

Nedenfor ser du en frit fortolket model inspireret af Peter Levine’s måde at anskue hukommelse på. Den viser meget godt, hvordan vi kan inddele hukommelse i flere underkategorier.

Den eksplicitte hukommelse og den implicitte hukommelse

Først og fremmest inddeles hukommelse i implicit og eksplicit hukommelse.

Den eksplicitte hukommelse er groft sagt hukommelse om noget, der sker uden for os.

Den implicitte hukommelse er derimod noget, som sker/opleves inden i os.

De kan hver inddeles i to kategorier.

Pilen i bunden af modellen indikerer desuden, at den eksplicitte hukommelse er mere bevidst end den implicitte hukommelse. Pilen indikerer desuden, at du ikke udelukkende husker implicit eller eksplicit, men gennem en kombination af de to hovedkategorier. Det skal jeg nok vende tilbage til senere.

Den eksplicitte hukommelse

Som modellen viser, kan den eksplicitte hukommelse inddeles i to. Nogle steder vil du finde, at den eksplicitte hukommelse også kaldes den deklarative hukommelse og så ikke indeholder underkategorierne.

Peter Levine inddeler den dog i to underkategorier, og det, synes jeg, giver rigtig god mening – særligt, når man skal prøve at forstå et så komplekst emne som hukommelse.

Deklaration er måske et ord, du kender fra bagsiden af dine dagligvare. Her står fakta i form af, hvad der er i den mad, du køber. På samme måde er den deklarative hukommelse den del, som handler om fakta. Det kunne eksempelvis være navnet på en ven, farvernes navne, eller grøntsagernes navne. Det bliver altså en kognitiv evne og ligger derfor i den mere bevidste del af hukommelsen.

Den episodiske hukommelse retter sig mod specifikke episoder i dit liv. Det kunne fx være, da du blev færdiguddannet, eller en særlig rejse, du var på.

Fælles for den episodiske og deklarative hukommelse er, at de begge kræver aktivering af hippocampus. Lider du af vedvarende stress, er hippocampus en struktur, som mindskes i størrelse, hvilket betyder, at du kan opleve at have svært ved at huske ting i den eksplicitte hukommelse under langvarig stress.

Den implicitte hukommelse

Her deler vi den igen i to – den følelsesmæssige og den procedurale. Du vil igen se andre steder, hvor inddelingen er lavet lidt anderledes, men for nemheds skyld har jeg valgt at følge Peter Levine’s inddeling.

Den følelsesmæssige hukommelse

Den implicitte hukommelse er også det vi kalder langtidshukommelsen. Det er her vi lagre hukommelse, som skal hjælpe os med at passe på os selv og sørge for vores overlevelse.

Den følelsesmæssige hukommelse er som regel mere levende end de andre typer af hukommelse. Den indeholder de følelser, som vi husker og forbinder med fx episoder og hænger derfor meget tæt sammen med den episodiske hukommelse – faktisk er den flere steder beskrevet som en og samme ting. Det betyder dog ikke, at vi husker korrekt. Har vi eksempelvis oplevet noget, som gjorde os bange, vil vi komme til at rode oplevelsen sammen med tidligere oplevelser, der gjorde os bange, hvorfor vi kan komme til at give forkerte beskrivelser af oplevelsen efterfølgende. Det er bl.a. det der sker ved forkerte vidneforklaringer i retssager.

På samme måde, kan vores hukommelse af tidligere hændelser også ændre sig med de nye erfaringer, vi gør os. Når vi flere år efter skal genfortælle en historie, kan den være så meget rodet sammen med nyere oplevelser, at det er langt fra den samme historie, vi fortæller igen.

Og så bare en lille kærlig tanke herfra – hvis vores opfattelse af verden ændrer sig alt efter vores følelser, hvad ville der så egentligt ske ved at dyrke de positive følelser noget mere? – Nå, det var bare en lille refleksion efter at have læst Joe Dispenza’s bog; “At blive overnaturlig”. 

Den procedurale hukommelse

Hvordan vi husker kunsten at cykle er et godt eksempel på den procedurale hukommelse. Den hjælper os til at huske procedurer, som vi gør ofte og bliver også kaldt den kropslige hukommelse. Eller som man også siger; “det skal ligge på rygraden”. Det er rigtig smart, fordi det kræver færre ressourcer fra os og samtidigt frisætter vores bevidste sind til mere krævende opgaver. Rigtig mange af disse funktioner ligger lagret i lillehjernen.

I den procedurale hukommelse ligger også vores medfødte reaktionsmønstre såsom overlevelsesinstinkter og reflekser, som du finder i amygdala – et center i hjernen, der står for kamp/flugt/frys/undvig. Jeg vender tilbage til amygdala om lidt.

Amygdalas rolle i hukommelsen

Den implicitte hukommelse påvirkes ikke af hippocampus, som den eksplicitte gjorde, og derfor vil den stadig være funktionsdygtig trods langvarig stress. Faktisk vokser amygdala, den del af hjernen, som reagerer i kamp/flugt/frys/undvig, når vi er udsat for langvarig stress. Det hjælper os til at reagerer på farer, så vi kan tage vare på os selv uden at skulle lave bevidste handlinger, men det gør også, at vi kan komme til at overreagere, da en skrumpet hippocampus betyder dårligere bremseevne af reaktionen.

Et klassisk eksempel på amygdala aktivering er at flygte fra en tiger, der er løbet ud af en zoologisk have. Du ville reagere, før du nåede at tænke over det.

Amygdala opfanger og husker oplevelser, som overstiger dine ressourcer. Det betyder, at alt efter, hvad du har fået dig af oplevelser gennem livet, vil de påvirke den måde, du reagerer i alvorlige situationer, fx i forsøget på at overleve en løssluppen tiger.

Hvad der for dig er en alvorlig situation er dog farvet af dine tidligere erfaringer. Det er hele grunden til at hukommelse er afgørende for behandlingen af traumer.

Amygdala husker følelser og dine tidligere erfaringer med en lignende situation vil derfor farve den situation du står i her og nu. Selvom den måske ikke er farlig, vil dit system registrere den som truende. Fx kan en dejlig pelset hunde-ven være den sødeste skabning i verden for nogle, men for en, som har oplevet at blive angrebet af en hund, måske endda i samme farve, kan det antænde et frygt-respons i kroppen.

Alt hvad der lagrer sig i Amygdala er implicit hukommelse.

Til at udfærdige hele dette afsnit har jeg gjort brug af både min egen viden fra div. kurser og fysstudiet, samt teori fra neuroforsker Joseph LeDoux.

Tak for din interesse!

Som afslutning vil jeg, som lovet, vende tilbage til noget af det, jeg skrev i starten. Den eksplicitte og implicitte hukommelse kan nemlig sagtens arbejde sideløbende. Det er eksempelvis det, du gør, når du – meget tænkt eksempel – øver tysk-remser på cykelturen til arbejdet, eller når du er nede at handle og du BÅDE går OG husker, hvad du skal have.

Jeg håber, at du er blevet lidt klogere på hvordan hukommelse og traumer hænger sammen efter at have læst dette indlæg.

Er du mere nysgerrig, har jeg, som nævnt øverst i dette indlæg, skrevet flere andre indlæg omkring traumer, som du kan dykke videre ned i, hvis du skulle få lyst.

Har du lyst til at høre mere, er du også meget velkommen til at booke en afklaringssamtale – det gør du her.

Ønsker du at dykke ned i månedens temaer ud fra årstiden, vil jeg opfordre dig til at følge med på mine sociale medier – facebook og instagram. Her deler jeg i starten af hver måned et post omhandlende årstidens opfordringer.

Ellers er der bare tilbage at ønske dig en rigtig dejlig februar!

Optimistiske hilsner

Stine

Indlægget Hukommelse og dens forbindelse til traumer blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Imposter betyder på dansk bedrager og henviser til den indre oplevelse af at bedrage andre.

Måske du kan genkende dig selv i noget af følgende;

• Når du får feedback, hører du kun kritikken og ikke anerkendelsen
• Du er sikker på, at du vil mislykkes, før du overhovedet er gået igang med opgaven
• Du er meget beskeden med de ting, du opnår, og skal det komme videre til din omgangskreds, kommer det som regel fra andre end dig selv
• Du ser dig selv som heldig og venter bare på, at dit held slipper op
• Når du får ros, kan du ikke tage imod det
• Du føler dig ikke dygtig nok, til at modtage den anerkendelse eller ros du får

Og helt ærligt, kan vi så ikke alle sammen til tider have det som ovenstående?

Faktisk er det sådan, at de mennesker, som lider af imposter-syndromet ofte er super kompetente og har høje kvalifikationer inden for deres felt modsat deres egen opfattelse. Det har de, fordi de har en tendens til at overarbejde og lave mere end det nødvendige for at løse opgaven, fordi de ikke ønsker negativ feedback.

Har man imposter-syndromet kan det nemlig være svært ikke at tage feedback rettet mod en opgave til sig som person.

“The fantastic four” – 4 hoved-symptomer på imposter-syndromet

Ifølge Lou Solomon er der tale om 4 hovedsymptomer, når vi snakker om impostersyndromet.

De er:

1. Angst
2. Perfektionisme
3. Tvivl på egne evner
4. Frygt for at fejle

Og helt ærligt, hvem kan ikke til tider opleve en af de ovenstående?

Vores indre kritiker

Vores indre kritiker, den indre stemme, som hele tiden holder os på dupperne og er en stor kraft i at skubbe til impostersyndromets udvikling og trivsel, kan være en hård negl. Hårdere end Thomas Blachman i X-faktor dommerpanelet.

Den kan finde på at sige ting såsom:

• “Det var tæt på, men stadig ikke godt nok. Det skal du gøre bedre en anden gang – hvis nogen da overhovedet vil give dig chancen…” 
• “Du klarede den denne gang, men det var rent held. Held og lykke med at gøre det igen.”
• “Den fejl må du hellere skjule, så der ikke er nogen, der opdager, hvor inkompetent du er.”
• “Hvordan kan du overhovedet være dig selv bekendt med den præstation, du lavede i dag?” 

Først når vi begynder at blive opmærksomme på vores indre kritiker, kan vi begynde at bevæge os ud af impostersyndromet. Det kan vi ved at finde vores indre positive stemme frem. Den stemme som Lou Solomon kalder den radikale helt.

Den radikale helt kan være svær at høre, hvis man længe har overhørt den. Gennem kropsterapi hjælper jeg mine klienter til igen at høre deres radikale helt og genfinde troen på sig selv.

Lyder det som noget for dig, kan du booke en afklaringssamtale eller kropsterapi på dette link.

Du kan også læse meget mere om kropsterapi hos mig her.

Hvorfor rammes jeg af impostersyndromet?

Svarene er mange, men her får du to udlægninger.

Den ene handler om din opvækst. Hvordan har vilkårerne været? Er du blevet anerkendt for dine præstationer? Eller er du altid blevet mødt med; “Nå, du fik 12..? Din lærer er heller ikke rigtig klog.” Eller “Du scorede ikke et eneste må i dag.” – selvom du måske var årsag til at dine andre holdkammerater kom til chancer, der blev til mål.

For mange giver det en adfærd, hvor man hungrer efter anerkendelse og ros, og derfor bare hele tiden overpræsterer for at opnå det fra en forældre, træner eller lignende.

Den anden udlægning finder du på din arbejdsplads. Hvordan er kulturen her? Er det okay at lave fejl? Bliver der altid kun kommenteret på forbedringsmuligheder, eller får du også ros og anerkendelse for dit arbejde?

Vedligeholdende faktorer

Jeg har fundet frem til nogle af de faktorer, som der er enighed om kan være med til at vedligeholde følelsen af at bedrage andre. Det er en sammenfatning fra Lisa og Richard Orbé-Austin samt Lou Solomon.

• Kultur på arbejdspladsen
• Chefers adfærd
• Mål skifter hele tiden, så du aldrig ved, hvilken retning du skal gå i, og næsten kun kan gå i den forkerte retning og derfor ender med at få kritik, selvom du har lavet et godt stykke arbejde. Det gør desuden, at du er nødt til hele tiden at skulle bevise dit værd.
• Påpegning af fejl og mangler som følge til et afsluttet projekt frem for anerkendelse og ros for arbejdet. Det medvirker desuden til at give dig den opfattelse, at du ikke har arbejdet hårdt nok, og at du næste gang er nødt til at gøre det endnu bedre.
• Det er IKKE okay at fejle! 

Ifølge Lisa og Richard Orbé-Austin er der typisk to imposter cyklusser:

Som du måske kan fornemme ud fra cyklusserne, kan denne type adfærd være medvirkende til at give stress-sygemeldinger og belastningsreaktioner. Jeg håber, at dette indlæg kan være med til at gøre det lidt klarere, at det er vigtigt med den feedback/anerkendelse!

Begrænsende overbevisninger er også en af de helt store faktorer, der indvirker på imposter-syndromet. Spørger man Lou Solomon, er det nok den største faktor.

En begrænsende overbevisning kunne være:

• Sårbarhed = svaghed
• Mindre end fuld tid på arbejdspladsen = dovenskab
• At se fjernsyn = uambitiøst
• At bede om hjælp = ukompetent og fyldt med fejl
• Succes på arbejdet = succes i livet

Begrænsende overbevisninger er noget af det, jeg som coach virkelig arbejder meget med. At finde frem til sine begrænsende overbevisninger kan desuden være med til at hindre, at de ikke forbliver en begrænsning, så man kan arbejde videre med det på en god og konstruktiv måde, der gør det muligt for dig rent faktisk at nå i mål og springe glasloftet, som Sofia Manning, coach, ville sige.

Jeg har skrevet et helt blogindlæg omkring begrænsende og støttende overbevisninger, som du kan læse her.

Følgesvende til imposter-syndromet

Oplever du impostersyndromet på egen krop, oplever du højst sandsynligt også, at det kan være svært at sætte grænser for dig selv. Og i særdeleshed at gøre dig selv til en prioritet. Måske du ligefrem ender med evigt og altid at være til rådighed for din chef?

Det kan også medvirke til en stor mængde overarbejde, fordi du gerne vil føle, at du har styr på det, så du kan få anerkendelsen næste gang. Derved kan der også opstå et behov for kontrol.

Tankemylder når du lægger hovedet på hovedepuden om aftenen kan også følge med. Særligt de dage, hvor du godt er klar over, at du måske ikke lige fik løst den ene opgave fejlfrit. Måske du ligefrem overvejer at stå op og starte computeren op for at rette op på det? Nogle gange er det vores egne ambitioner mere end chefernes ambitioner, der gør, at vi ikke kan slippe det, når vi egentligt gerne ville sove.

En anden følgesvend er lavt selvværd. Du har måske svært ved at prioritere dig selv, fordi du ikke ser dig selv som værdig til den tid, det ville tage fra andre vigtige opgaver. Men kære ven! Du er vigtig! Uden dig blev det arbejde, du laver, ikke lavet. Om det er at rydde op derhjemme og sørge for rengøringen, eller om det er at være leder i en større koncern.

Hvor mange af følgende kan du sætte flueben ved?

• Angst
• Depression
• Afhængighed
• Stoppede og ufærdige projekter (Hvor mange har ikke en eller anden ide, som de aldrig er kommet videre med… Jeg har i hvert fald.)
• Et utilfredsstillende liv
• Manglende tro på egne evner

Ifølge Lou Solomon er disse 6 faktorer de hyppigste sideeffekter af at lide af impostersyndromet.

Hvordan kommer jeg af med imposter-syndromet?

Der er ikke en klar og lige til opskrift.

Det handler i høj grad om, at du skal have troen på dig selv tilbage igen!

Det gør du blandt andet ved at arbejde med dine begrænsende overbevisninger, din indre kritiker samt at finde frem til det, som jeg kalder din kerne, som Lou Solomon kalder din radikale helt.

Cyklusserne, som er afbilledet ovenfor skal bryddes, og det kræver benhårdt arbejde fra dig.

Som skrevet tidligere, hjælper jeg dig gerne. Book evt. en helt uforpligtende GRATIS afklaringssamtale her. Så skal jeg nok vejlede dig til, om jeg er det rette valg for dig.

Hvornår har du sidst uopfordret anerkendt andre?

Lad din indre kritiker få en pause og begynd at lyt til din indre radikale helt. En helt, som hjælper og støtter dig, selv når du laver fejl. Giv dig selv lidt anerkendelse for det hårde arbejde, du laver. Kig dig evt. tilbage og se alle de udfordringer, du allerede er overkommet. Se dem som en masse kompetencer, du har med dig til at klare dig endnu bedre i din fremtidige færden.

Og så lige en at reflektere over her til sidst:

• Hvem er det, der sætter målene og rammerne for succes?
• Hvem er det, du måler dig selv med?
• Hvad ville der ske, hvis du begyndte at måle dig selv ud fra dine egne rammer og mål?

Måske det er på tide at være tro mod dig selv og slippe dine begrænsende overbevisninger.

Og inden jeg afrunder dette blogindlæg; “Hvornår har du sidst anerkendt en anden uopfordret?” Sagt hvor smuk din latte art er lavet til baristaen, rost indpakningen af julegaven, rost din træners program, anerkendt en af dem, du følger på sociale medier for deres arbejde?

Listen kunne fortsætte, men skulle vi ikke lave en anerkendelsesrevolution?

Sikke meget god energi der pludselig ville flyde i gaderne. Det spreder glæde både hos dig, modtageren og de mennesker, der måtte være omkring jer.

Er du klar til at tage det næste skridt i din udvikling, står jeg klar nede på klinikken til at hjælpe dig. Både med kropsterapi og coaching. Coaching kan foregå både online og fysisk på klinikken.

Du kan booke en tid direkte på dette link.

Har du læst med helt til nu – TAK!! Godt gået!

I bedste “bryd-imposter-syndromet-stil” er jeg faktisk helt godt tilfreds med min indsats her! Kan du også lide det, så giv mig endelig en besked eller del det med en, som kunne have gavn af det.

Til dette indlæg har jeg brugt teori fra Lou Solomon, som har skrevet en bog omkring impostersyndromet og underviser i at være en autentisk underviser, samt Lisa og Richard Orbé-Austin, der begge er psykologer og eksekutive coaches og har gjort det til en karrierevej at hjælpe andre med at opnå større tro på egne evner. Derudover har jeg taget udgangspunkt i min viden gennem arbejdet med klienter, og hvad jeg typisk ser og hører på klinikken. 

Indlægget Impostersyndrom blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Her har du endnu et indlæg omkring traumer. Denne gang vil jeg gøre dig klogere på begrebet; spaltning.

Har du ikke læst de forrige indlæg, kan jeg anbefale dig at læse dem, så du har en grundlæggende forståelse for hvad et traume er, hvad symptomerne på et traume er, og hvordan et traume kan behandles.

Nu til dagens tema – nemlig; hvad er en spaltning?

En drømmeagtig tilstand

Når du er i en spaltning, er du i en drømmeagtig tilstand.

Selvom ordet spaltning kan lyde vild og voldsomt, så oplever mange af os spaltning hver dag.

Mange af os oplever nemlig at køre på automatpilot, når vi eksempelvis skal til og fra arbejde.

I den situation behøver vi altså ikke bruge vores bevidsthed for at finde vej. Den kan vi ud og ind. Og det mærker man lige pludseligt på de dage, hvor der så er vejarbejde, og vi skal til at finde en ny rute på arbejde…

Denne automatpilot og drømmeagtig tilstand kan i lidt mere kritiske situationer være medvirkende til at undgå en følelse af smerter og rædsel.

Man kan typisk opleve spaltning mellem;

• Bevidsthed og krop
• Dele af kroppen, fx overkrop fra underkrop, eller en arm fra resten af kroppen
• Selvet og følelserne, tankerne eller fornemmelserne
• Selvet og erindringen og en del af, eller hele situationen

Konsekvensen af en spaltning

Oplever man noget traumatisk og derved en spaltning kan man typisk opleve forstyrrelser i tidsopfattelse og perceptionen.

Og hvad betyder det så?

Jo, lad mig tage en af mine egne oplevelser som eksempel.

Flere år tilbage kørte jeg i grøften med min lille Kia Picanto. Her oplevede jeg at de 3 sekunder, som det nok tog, fra jeg blev klar over, at jeg ville ende i grøften, til jeg holdte der, virkede som 10 sekunder. Jeg nåede at tænke mange tanker og gøre mig mange refleksioner.

Perception betyder, hvordan man opfatter, det man oplever. Så hele opfattelsen af min ulykke har muligvis været anderledes end den reelt var, hvis man så objektivt på oplevelsen udefra.

Hvordan jeg perciperer en oplevelse afhænger nemlig af mine tidligere erfaringer og oplevelser.

Det er også en af grundene til, at hvis man spørger to vidner til en ulykke, kan de komme med to forskellige udsagn. De har hængt den nærværende oplevelse op på deres tidligere erfaringer og bruger dem til at forsøge at skabe en mening i situationen.

Symptomer på en spaltning

Spaltning er en af de 4 komponenter, som altid findes hos den traumatiserede.

For langt de fleste vil en spaltning ophøre igen umiddelbart efter situationen er afsluttet, men bliver traumet ikke “færdigbehandlet” i kroppen, kan man opleve følgende symptomer i perioden efterfølgende;

• Svimmelhed
• Glemsomhed
• Benægtelse (Fx kan det være svært at erkende sin situation)
• Fysiske sygdomme

Jeg håber, at indlægget har gjort dig lidt klogere på forsvarsmekanismen; spaltning.

Til at skrive dette indlæg har jeg gjort brug af teori fra Peter Levine og særdeles fra hans bog; “Væk Tigeren”.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, er du som altid velkommen til at rette henvendelse til mig på 54 58 28 18, kontakt@kropsindfys.dk eller du kan booke en afklaringssamtale direkte her, hvor du også kan booke en tid til kropsterapi.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig og ønsker dig en skøn december måned!

Juleglade hilsner

Stine

Indlægget Traumer – Hvad er en spaltning? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Det er er rigtig godt spørgsmål, som der er mere end et korrekt svar på. Kommer du ned på klinikken hos mig, vil du opleve, at jeg benytter mig at kropsterapeutiske teknikker til at hjælpe dig med at bearbejde dit traume.

Hvordan kan det behandles med kropsterapi spørger du måske? Jo, nu skal du høre…

Traumer opleves både mentalt og kropsligt. Det kan du læse meget mere om i mine tidligere blogindlæg; Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk? samt Traumer – hvad er symptomerne?

Derfor giver det også god mening at vælge en behandlingsform, som tager både det mentale og det fysiske i betragtning, når et traume skal forløses. Du kan læse meget mere om kropsterapi her.

Start med at skabe forbindelse til kroppen

Når jeg går til et menneske, der har oplevet noget traumatisk, starter jeg med at hjælpe deres opmærksomhed ned i kroppen igen, så de kan mærke, hvad det er, der sker. Det er ikke lige nemt for alle, så oplever du det som værende svært, kan du være helt rolig. Det er du langt fra den første, der oplever, og du bliver heller ikke den sidste.

Nogle gange bruger jeg hele første session på at genskabe denne kontakt, så det videre forløb bliver bedst muligt. Det er en måde at skabe en livline til noget trygt og roligt, du altid kan komme tilbage til igen.

Derefter begynder vi at arbejde med de kropslige fornemmelser, der kommer ved aktivering af traumet. Vi gør det i små bidder, så du ikke bliver retraumatiseret, men hele tiden føler, at du kan have dig selv med i bearbejdningen. Imellem hver lille bid, tager vi fat i livlinen og giver kroppen et lille pusterum til bare at mærke og være med det kendte og trygge.

Når vi arbejder med det utrygge

Når vi arbejder med det utrygge, er det vigtigt at give det lov til at være der og plads til reaktionen. En kropslig fornemmelse eller oplevelse vil ændre sig over tid. Den kan eksempelvis gå fra en smerte til en sitren, der forplanter sig ud i et større område af kroppen. Oplevelsen kan gå fra frygt til ro og glæde.

Afhængigt af den situation, som var traumatisk for dig, kan der være særlige områder i kroppen, hvor du oplever smerter eller ubehag. Det er helt normalt.

Giv plads til hele dig

Som med så mange andre ting, så fylder de meget mere, når vi gemme dem ad vejen. Det kan blive lidt som trolden i æsken. Man ved aldrig helt, hvornår den viser sit ansigt, så man går hele tiden og bare venter på, at den skal dukke op. Ved at arbejde med traumet i små bidder ad gangen, vil du opleve at blive mere og mere fortrolig med de kropslige oplevelser, og din krop vil ændre sin opfattelse af hele traumet, fordi du på den måde får lov til at udleve traumeresponset til ende. Det, som din krop blev stoppet i at fuldføre i den traumatiserende situation, vil altså nå en fuldendelse, hvor du igen opnår en magt over eget liv og en tro på, at du kan overkomme det, livet byder dig.

Case eksempel

Jeg havde en ung kvinde hos mig, som var blevet angrebet af en hund. Den havde sat sit godt fast i hendes ene ben, da hun vendte ryggen til den.

Et par måneder efter dette forløb kunne hun ikke længere være i nærheden af dyr. Hverken hunde, katte, geder eller mus. Kun de dyr, som hun kendte godt, eller som hun mødte under meget kontrollerede forhold, kunne hun være i rum med. Og selv dem kunne hun til tider blive utryg omkring.

En dag møder hun på en gåtur en hund af samme race, som den, der angreb hende, og hun gik helt i frys.

Derfor kom hun til mig. Hun ville gerne kunne være sammen med dyr igen uden at opleve et traumerespons.

Hendes forløb hos mig

Vi starter vores session med lige at trække vejret sammen, og jeg spørger så ind til arret efter biddet. Hun fortæller, at det gjorde ondt, da hun mødte hunden på hendes gåtur, og at hun fik ondt i maven. Jeg beder hende om at tillade denne fornemmelse og mærke, hvad det gør i hende. Hun fortæller, at hun føler sig bange og utryg.

Efter lidt frem og tilbage kommer vi frem til, hvad hun ville ønske, at hun kunne gøre mod den hund, som bed hende. Og da hun giver sig selv lov til at gøre det i fantasien og agere det med kroppen – altså giver sin krop lov til at reagere “færdigt” – kan hun mærke, hvordan knuden i maven ikke længere er der, men i stedet er afløst af lethed og ro. Ja faktisk ligefrem glæde. På hendes ansigt er der klistret et stort smil. Derefter rækker hun ud efter den imaginære fjende og giver den et imaginært kram. Nusser den over håret. Den er ikke længere fjenden.

Efter denne session var hun både opløftet og træt. Der var en helt anden energi, fordi hun ikke længere behøvede at undertrykke traumet. Samtidigt var hun træt efter i så lang tid at have undertrykt oplevelsen.

Efterfølgende

Det er ikke gjort med blot en enkelt session hos mig. Der er fortsat andre aspekter af oplevelsen, som vi skal arbejde videre med. Men dette var en god start, som gav hende nogle gode oplevelser med sig. Oplevelsen af, at hun kunne tage ansvar tilbage og selv få lov til at gøre noget i situationen.

Det er sådan nogle ting, som kan være med til at understøtte autonomien – altså troen på egne evner.

Har du selv et traume?

Ønsker ud at finde ud af, om jeg kan hjælpe dig med behandlingen af et traume, skal du være meget velkommen til at booke en afklaringssamtale – det kan du gøre her. Du kan også bruge linket til direkte at booke en session hos mig.

Kunne du bruge opslaget til noget, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig! Jeg vil elske at høre, hvad du særligt bed mærke i.

Det næste emne, jeg tager op her på bloggen, bliver spaltninger, så er du nysgerrig på, hvad det er for en fidus, kan du med fordel holde dig opdateret på mine sociale medier, hvor jeg løbende lægger op, når der er nyt på bloggen.

Du finder mig på facebook og instagram. 

Ellers må du gå ud og lave dig en skøn og dejlig dag!

Til vi snakkes igen.

Knus Stine

P.s. al teori til dette indlæg er med udgangspunkt i Peter Levines teori omkring traumer.

Indlægget Traumer – hvordan kan det behandles? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Så er vi her igen. Snakken om traumer fortsætter. Denne gang vil jeg gøre dig lidt klogere på, hvad er symptomerne på et traume.

Den viden, jeg her deler med dig, tager udgangspunkt i Peter Levine’s teori omkring traumer. Jeg tager her udgangspunkt i akut opståede traumer.

Men lad os give os i kast med det!

Kort og godt opstår traumer, som beskrevet i mit tidligere opslag, når der trykkes på speederen og bremsen i vores nervessytem samtidigt. Det kan give nogle problematiske efterreaktioner. Det er disse efterreaktioner, som jeg vil forsøge at gøre dig lidt klogere på i dette opslag.

Lige efter situationen, som har forårsaget traumet, er sket, kan man typisk opleve:

• Hyperårvågenhed
• Påtrængende billeder eller erindringsglimt
• Ekstrem følsomhed over for lys/lyd
• Hyperaktivitet
• Overdrevne følelsesreaktioner og opfarenhed
• Mareridt og angst om natten
• Pludselige humørsvingninger (eksempelvis skam, raseri eller at gå amok)
• Manglende eller nedsat evne til at klare eller håndtere stress
• Søvnbesvær

Hvornår efterreaktionerne træder i kraft og hvilke efterreaktioner, der er tale om, vil være meget individuelt og vil være afhængig af tidligere erfaringer i dit liv. Derfor vil nogle også opleve at flere af ovenstående reaktioner ikke sker med det samme, men i en senere fase.

Efter den første periode, kommer der typisk flere reaktionsmønstre til, hvis ikke traumet bliver behandlet. Det kan eksempelvis være:

• Panikanfald, angst og fobier
• Tanketomhed og svimmelhed
• Overdrevne forskrækkelsesreaktioner
• Overdrevne følelsesmæssige reaktioner
• Mareridt og angst om natten
• Undvigende adfærd
• Tiltrækning af farlige reaktioner
• Hyppig gråd
• Overdreven eller formindsket seksuel aktivitet
• Hukommelsestab og glemsomhed
• Manglende evne til at elske, pleje eller knytte sig til andre mennesker
• Angst for at dø, blive sindssyg eller få afkortet livet.

Som du nok kan fornemme bliver disse reaktioner meget invaliderende for den “normale” livsførsel og vil for mange gå ind og påvirke deres livskvalitet i en negativ retning. Det vil gøre det svært for dem at fastholde relationer og deres personlighed kan blive påvirket i en sådan grad, at de hverken selv eller deres nærmeste kan genkende dem.

Den tredje og sidste fase indeholder mange af de ovenstående punkter, men her har du nogle supplerende efterreaktioner:

• Overdreven generthed
• Dæmpede eller afsvækkede følelsesreaktioner
• Manglende evne til at forpligte sig
• Kronisk udmattelse og meget lav fysisk energi
• Problemer med immunforsvaret, særligt de endokrine kirtler såsom skjoldbruskkirtlen, der danner stofskiftehormoner.
• Psykosomatiske sygdomme, fx hovedpine, nakke- og rygproblemer, astma, fordøjelsen, spastisk tyktarm og alvorlig PMS
• Depression og følelsen af forestående dommedag
• Følelse af afsondring, fremmedgørelse og/eller isolation – “Som at være levende begravet”
• Svækket interesse i livet
• Følelse af hjælpeløshed og tilsvarende adfærd
• Nedsat evne til at klare stress og planlægge

Igen er det vigtigt for mig at nævne, at disse reaktionsmønstre er det typiske mønster og altså ikke nødvendigvis skåret i granit i de enkelte tilfælde. Du kan sagtens opleve at blive overdrevent genert i første fase efter en traumatiserende oplevelse.

Alle disse reaktionsmønstre viser meget godt, hvordan en traumatisk oplevelse påvirker os ikke kun mentalt, men i høj grad også fysisk. Og det er lige netop det, jeg hjælper mine klienter med nede på klinikken. Læs mere om kropsterapi her. Eller her.

Når jeg har mine klienter, møder jeg særligt mennesker, som har svært ved at finde et passende følelsesmæssigt reaktionsniveau, som har en tendens til gentagne gange at blive syg grundet dårligt immunforsvar, og som ikke længere kan finde lysten eller energien til at leve det liv, de ønsker.

Kan du genkende dig selv i ovenstående kan det være en god ide at få hjælp til at bearbejde oplevelsen. Har du brug for at høre mere og få en fornemmelse af om skribenten dag dette opslag kunne være et match til dig, kan du booke en afklaringssamtale her. 

Er du bare helt klar til en kropsterapeutisk behandling, kan du booke via linket her.

Jeg har planer om flere opslag omkring traumer i den nærmeste fremtid, så hold øje med hjemmesiden eller mine sociale medier, hvor jeg vil komme til at dele, når de kommer online. Facebook og instagram.

Jeg håber, du har fået noget ud af opslaget og giv mig gerne lidt respons på mail, så jeg ved, hvad du ønsker mere af i fremtiden.

De varmeste hilsner i det kolde efterår

Stine

Indlægget Traumer – hvad er symptomerne? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Det vil jeg give dig et svar på i dette blogindlæg.

Jeg har som beskrevet i mit nyhedsbrev – DU KAN TILMELDE DIG HER – brugt sommeren på at læse ekstra meget op på traumer.

Det er min helt store interesse, og jeg kan blive ved med at være nysgerrig og finde ny viden. Så med det forbehold, at det er et felt i udvikling, vil jeg her forsøge at gøre dig klogere på, hvad vi i dag definerer som et traume.

En definition af traumer kan ifølge Peter Levine lyde; “Et traume er når en situation påvirker en organisme uden at blive løst.”

Og hvad betyder det så?

Jo, det betyder, at der trykkes på speeder og bremse samtidigt.

Vores nervesystem er bygget til at kunne reagere på verden omkring os. Til at kunne skrue op på alarmsystemet, når der er behov for det, men også til at kunne skrue ned, når der ikke længere er behov for at være i alarmberedskab.

Dette alarmberedskab bliver eksempelvis aktiveret, hvis vi bliver overfaldet.

Når man bliver overfaldet aktiveres nogle sympatiske nervesystem og autonome reaktioner går igang.
Det betyder, at der kommer øget aktivitet i livsbevarende funktioner som bl.a.;

• Udvidelse af bronkierne i lungerne, så vi kan optage mere ilt
• Pulsen og blodsukkeret stiger, så der kommer blod og næring til musklerne, så de kan arbejde for overlevelsen
• Fordøjelsen nedsættes og tarmenes peristaltik mindskes – Det er unødvendigt at kunne fordøje maden i det øjeblik du er i fare
• Niveauet af adrenalin øges
• Pupillerne udvides, så vi kan stille skarpt
• Blodgennemstrømningen til kønsorganerne nedsættes

Det er med til at gøre os i stand til at reagere, når vi udsættes for et overfald. Det ses typisk i kæmp/flugt respons, men kan også ses som frys eller ‘dåne’ respons.

Hvis du i dette overfald bliver sat i en situation, hvor du bliver fikseret og ikke kan få lov til at reagere og forsvare dig selv, vil du få en oplevelse af, at der bliver trykket på speederen, aktivering af ovenstående, samtidigt med at der trykkes på bremsen og du lukker ned både kropsligt og mentalt, fordi belastningen bliver for stor til at håndtere.

Man kan altså sige, at hvis ikke du får lov til at reagere på situationen, vil det skabe et traume i dig. 

Hvordan opstår et traume?

Traumer kan komme af mange ting. Det kan bl.a. komme af;

• Trafikuheld
• Operationer
• Dødsfald
• Overfald
• Gentagende mangel på omsorg, vanrøgt eller andet i barndommen eller over en længere periode i dit liv – dette kaldes typisk for udviklingstraumer, og dem vil jeg komme tilbage til en anden gang. Et MEGET spændende emne.

Men traumer er også individuelle.

For hvad du finder traumatisk afhænger af tidligere oplevelser i dit liv. En bestemt duft kan for mig være forbundet med fredfyldthed og wellness og derfor aktivere mit parasympatiske nervesystem (der hvor vi slapper af), mens det for dig kan minde dig om den shampoo, som du havde hjemme ved din far, hvor du ikke brød dig om at være, og derfor kan du slet ikke døje den “lugt”.

Det er lige netop dette, som gør os mennesker så individuelle. Der vil ikke være noget menneske derude, som har oplevet præcis den samme kombination af begivenheder som dig.

Det blev en lang smøre, men jeg håber, at det har været med til at gøre dig lidt klogere på, hvad et traume er.

Jeg kommer til en af dagene at lave et opslag omkring symptomer på traumer og skal nok linke til det, så snart jeg har det klart.

Vil du gerne følge med i, hvornår der udkommer nye blogindlægs, så hop ind på mine sociale medier og følg med – facebook og instagram.

Har du selv et traume, som du ønsker at forløse kan kropsterapien være med til at gøre dette. Du kan booke en tid direkte her eller læse mere om kropsterapi her.

Jeg håber du vil gå ud og lave dig en dejlig dag.

Knus Stine

P.s. alle disse informationer er hentet fra Peter Levines bøger; “Væk tigeren”, “traume og hukommelse” og “Helbredelse af traumer”. En god anbefaling, hvis du er mere nysgerrig på traumer.

Indlægget Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

En kropsterapeutisk behandling foregår på en briks. Eller det vil sige, at her adskiller den enkelte behandler sig nok. Så lad mig give dig et praj om, hvordan en behandling foregår ved mig.

Hvordan foregår en kropsterapeutisk behandling her på klinikken?

Man kan groft sagt opdele behandlingen hos mig i 3 dele.

Første del

Når du ankommer, vil vi starte med at tage plads i stolene. Jeg skal høre lidt om dig, og hvad der er årsagen til, at du kommer. (Læs mere om, hvilke problemer en kropsterapeut løser her.) Den første gang du kommer, kan du forvente, at jeg skal høre lidt mere om dig og lære dig at kende, så du får den bedst mulige oplevelse på briksen. Det kunne eksempelvis være, at det er svært for dig at sætte grænser, og at du derfor lader andre overskride dine grænser. Det ville vi så arbejde videre med på briksen.

Anden del

Anden del foregår på briksen. Som udgangspunkt foregår behandlingen i undertøj. Det sikrer, at jeg kan holde fast på huden og derved være mere præcis i mine tryg og pulseringer. Er du utryg ved at skulle smide tøjet, så finde vi en løsning, som fungerer for os begge to. Jeg har haft flere, som har beholdt leggings og top på under behandlingen eksempelvis. I forhold til dette er det meget vigtigt for mig at påpege, at du ikke får det ønskede udbytte, hvis du ligger og er utilpas på briksen, så om du kommer hos mig eller en anden behandler, så sig det endeligt til din behandler, så vi kan gøre det så behageligt for dig som muligt! 

Her på klinikken får du altid et tæppe over dig (Du skal selv medbringe lagen og tæppe), så det kun er det område, jeg behandler i, som er eksponeret.

Er du nysgerrig på, hvordan en kropsterapeut arbejder, kan du læse mere her.

Tredje del

Efter behandlingen vil du få et øjeblik til at mærke, hvad der sker og er sket i din krop, inden du får lidt vand og mulighed for lige at stille nogle afsluttende spørgsmål.

Så er det stille og roligt i tøjet igen og afrunding på konsultationen, hvor vi klarer betalingen og finder dig en ny tid.

Bonus delen

Jeg er begyndt at afslutte behandlingerne med, at man kan trække en positiv bekræftelse, inden man tager hjem. Er du mere nysgerrig på positive bekræftelser, kan du læse meget mere i dette blogpost. Eller du kan følge med på mine sociale medier, hvor jeg hver mandag lægger en ny positiv bekræftelse op, som vi kan sige sammen.

Du kan finde mig på Instagram eller Facebook.

Jeg håber, at dette opslag har givet dig et større indblik i, hvordan en behandling foregår hos mig. Er der andet, du er i tvivl om, har jeg samlet en Q&A her, hvor jeg besvarer ofte stillede spørgsmål.

Har du spørgsmål, kan du booke en afklaringssamtale direkte her. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe eller skrive en mail.

Må du lave dig en skøn dag!

Knus Stine

Indlægget Hvordan foregår en kropterapeutisk behandling? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Hvad er forskellen på body SDS og kropsterapi?

Body SDS er en form for kropsterapi.

Jeg er uddannet ved Totum, som tager 1 år at gennemføre og som udelukkende har fokus på behandlerdelen.

En Body SDS behandler-uddannelse tager 3 år at tage og der vil der både være fokus på træning og behandlerdelen.

Der findes også andre typer af kropsterapeutiske uddannelser, som tager mellem 1 og 3 år at gennemføre.

Jeg har valgt Totum, da jeg i forvejen havde kompetencer fra fysioterapeuten, som kunne spille godt sammen med den mere holistiske tilgang, som der er i kropsterapien.

Er kropsterapi anerkendt?

Rigtig mange anerkender kropsterapi som en fantastisk måde at arbejde med sig selv på og den oplevelse, som den enkelte har mener jeg absolut ikke, at man må underkende!

Når det så er sagt, så er det begrænset hvad der endnu ligger af evidens for kropsterapiens virkning. Dog er der for nyligt blevet publiceret et nyt studie omkring virkningen af kropsterapi til PTSD ramte krigsveteraner, som viste god effekt. Faktisk ville nogle af deltagerne ikke længere blive diagnosticeret som PTSD-ramt, hvis de i dag skulle diagnosticeres på ny.

Studiet, som er lavet ved SDU, kan du læse meget mere om her; https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/ut_11_krigsveteraner_faar_faerre_ptsd_symptomer

Jeg glæder mig personligt til at se endnu flere studier på effekten!

Er kropsterapi en beskyttet titel?

Svaret er simpelt – niksen!

Så når du skal vælge en kropterapeut vil jeg anbefale dig at kigge ind i, hvilke uddannelser vedkommende har eller om de har anden erfaring, som kan retfærdiggøre, at de kan hjælpe dig.

Og når så du skal vælge en behandler er det virkelig vigtigt, at du har en god fornemmelse af vedkommende. Har du behov for et kemitjek med mig, kan du booke en afklaringssamtale direkte her; https://ezme.io/c/xgu/k5ug.

Hvad koster kropsterapi?

Af gode grunde er det meget forskelligt, hvad kropsterapi koster rundt omkring.

Du kan se mine priser her.

Er kropsterapi massage?

Jeg plejer at kalde kropsterapi en avanceret form for massage.

Det er en manuel behandlingsteknik, men hvor meget massage foregår med olie og strygninger hen over huden foregår kropsterapi mere ved faste tryk og pulseringer.

Kommer du til kropsterapi hos mig vil du opleve, at du skal være en stor del af den kropslige forløsning gennem vejrtrækning. Du skal altså selv være en stor del af behandlingen.

Hvorfor er kropsterapi godt?

Kropsterapi er godt, fordi det hjælper dig til at regulere dit nervesystem.

Hvis du er nysgerrig på, hvad kropsterapi kan hjælpe dig med, kan du læse mere her.

Har du flere spørgsmål er du meget velkommen til at henvende dig til mig og jeg vil gøre mit bedste for at give dig et svar.

Sommerhilsner

Stine Sørensen

Indlægget Kropsterapi – Q&A blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Svaret på dette spørgsmål vil du nok se variere fra behandler til behandler. I dette opslag vil jeg give dig mit take på, hvilke problemer en kropsterapeut løser.

Eksempler på problemer, som en kropsterapeut kan arbejde med er;

• Overgreb – seksuelle og fysiske
• At være en pleaser
• Lavt selvværd
• Ubevidste handlingsmønstre
• Svært ved at mærke egen krop og behov
• Svært ved at være i egen krop (fx at være i stilhed med sig selv)
• Svært ved at regulere arousal (altså at kunne regulere din energi op og ned på en smidig måde)
• Svært ved at danne relationer med andre, fordi man reagerer uhensigtsmæssigt.
• Svært ved at forstå sine reaktionsmønstre

Læs mere om hvordan det kan være i dette opslag.

Er du mere nysgerrig på, hvordan kropsterapi foregår, kan du læse mere her.

Skaber forbindelse mellem krop og sind

Kort fortalt hjælper en kropsterapeut dig til at skabe en forbindelse mellem krop og sind.

Hvornår har du sidst tjekket ind med dig selv?
Kan du rent faktisk mærke dine helt grundlæggende behov såsom; tissetrang, tørst, mæthed?
Kan du mærke din jordforbindelse og hvad, der er vigtigt for dig?

Disse sansninger er noget af det, som kropsterapien kan hjælpe dig til at blive klogere på.

Vores krop og sind hænger uløseligt sammen. Vi oplever verden gennem vores krop og bearbejder de sanseindtryk, vi får, med vores sind ud fra de erfaringer og oplevelser, vi har med i vores rygsæk.

Det betyder, at du vil reagere med autopilot, hvis ikke du bevidst går ind og arbejder med gamle mønstre, overbevisninger og adfærd. Lad mig forklare lidt nærmere herunder.

Traumer – hvad er det, og hvorfor opstår de?

Vi mennesker kommer umuligt gennem livet uden at opleve traumer på den ene eller den anden måde.

Et traume opstår efter en traumatisk hændelse. Det ser vi bl.a. i dag ved PTSD ramte krigsveteraner, som har en helt konkret hændelse at koble deres traume op på. Andre eksempler kunne være et menneske, som har været udsat for et sensuelt overgreb eller er blevet overfaldet. Det gennemgående for disse oplevelser er, at oplevelsen har oversteget de ressourcer, som det enkelte menneske havde i forhold til at håndtere den pågældende situation.

Den længere forklaring må jeg give jer en anden gang, men det, som er vigtigt i dette opslag er, at vores nervesystem lagrer, denne oplevelse og dermed søger efter lignende oplevelser i vores omgivelser, så den en anden gang kan passe på os i sådan en situation. Det er jo egentligt meget sødt af vores nervesystem at ville passe på os, men bare ikke altid helt hensigtsmæssigt, når ikke vi er i fare længere.

Et eksempel kunne være, at du er på vej hjem fra byen en sen sommeraften og ser en mand med en grøn jakke på, som minder dig om den jakke din overfaldsmand havde på. Din krop vil reagere instinktivt og derfor udskille stoffer såsom adrenalin og kortisol for at gøre dig i stand til at flygte fra situationen. Den sympatiske del af dit nervesystem vil altså blive aktiveret.
Havde det været mig, som kom gående og så en mand med en grøn jakke, ville jeg ikke have skænket det en tanke, fordi jeg ikke har haft samme oplevelse som personen ovenfor.

Udviklingstraumer – hvad er det, og hvordan opstår de?

Traumer kan også opstå over en længere periode, så kalder man dem for udviklingstraumer. Det er summen af oplevelser, som over en længere periode tærer hårdt på vores ressourcer.

Det kan eksempelvis være vores opvækst, som giver os traumer eller at være i et usundt forhold.

Det kommer til at få indflydelse på vores fremtidige adfærd, da vi laver helt grundlæggende handlemønstre for at undgå at blive trigget i vores udviklingstraume.

Et udviklingstraume kan eksempelvis være, at du i din opvækst fået skæld ud hver gang, du gav udtryk for et behov. Måske du ligefrem kunne få et slag over nakken eller blive sendt på dit værelse. Du har altså lært, at dine behov ikke har værdi, og at du da slet ikke skal italesætte dem. Og fordi, at det er dine primære omsorgspersoner, som har denne adfærd over for dig, bliver det helt eksistentielt ikke at blive udskilt fra flokken. Derfor har du måske fået en pleasende tilgang til tilværelsen. Du vil ikke lave revage eller skabe splid, fordi det truet din tilknytning til de vigtigste mennesker i din verden.

Dette var blot ÈT eksempel, men der er uendeligt mange eksempler på udviklingstraumer, og hvordan lige netop du reagerer afhænger af så mange andre faktorer også!

Et traume kan man sammenligne med et sår.
De færreste har lyst til at stikke fingeren i et sår. Derfor er kroppen så smart, at den gør hvad den kan for at du ikke skal komme i kontakt med dit “sår” – altså dit traume. Det ligger derfor godt skjult bag din automatiske adfærd.

Jeg kommer til at lave et helt opslag omkring traumer en dag, men indtil da håber jeg, at dette gav et lille indblik i, hvad traumer og udviklingstraumer er for en størrelse.

Hvilke problemer løser en kropsterapeut?

Så svaret på, hvad det er for nogle problemer, som en kropsterapeut kan løse er bl.a. traumer. Fordi at traumer kommer til udtryk gennem kroppen og ved at vores kære nervesystem kan reagere.

Kropsterapi hjælper dig til et mere velreguleret nervesystem. Og det gør vi netop ved at give plads til både kroppen og sindet.

I min lille klinik har jeg sat den coachende vinkel på også. Mange ønsker nemlig en ændret adfærd, når de kommer hos mig. Her er coaching helt genialt til at skabe de bedste rammer for at opnå denne adfærdsændring. Du kan læse meget mere om coaching her.

Eksempler på problemer, som en kropsterapeut kan arbejde med er;

• Overgreb – seksuelle og fysiske
• At være en pleaser
• Lavt selvværd
• Ubevidste handlingsmønstre
• Svært ved at mærke egen krop og behov
• Svært ved at være i egen krop (fx at være i stilhed med sig selv)
• Svært ved at regulere arousal (altså at kunne regulere din energi op og ned på en smidig måde)
• Svært ved at danne relationer med andre, fordi man reagerer uhensigtsmæssigt.
• Svært ved at forstå sine reaktionsmønstre

Jeg håber, at dette har været med til at give dig en indsigt i, hvad det er en kropsterapeut kan hjælpe dig med.

Har du nogen spørgsmål er du som altid velkommen til at kontakte mig eller du kan booke en afklaringssamtale direkte via linket her: https://ezme.io/c/xgu/k5ug

De hjerteligste sommerhilsner

Stine Sørensen

Indlægget Hvilke problemer løser en kropsterapeut? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.