Hippocampus er et center i hjernen, som er en del af det limbiske system. Det kan du som helhed læse mere om her. Hippocampus spiller en stor rolle i din hukommelse. Den hjælper dig til at lagre både kort- og langtidshukommelse samt indlæring. Er du stresset over en længere periode oplever mange derfor at netop disse funktioner hæmmes. Den type hukommelse som hippocampus husker er den eksplicitte hukommelse. Det er de ting, du kan huske, som er uden for dig selv. Fx indholdet i en opskrift, eller en rejse du var på. Du kan læse meget mere om hukommelse og hvordan det relaterer sig til traumer i dette indlæg.

Derudover hjælper hippocampus også med til at huske din krops position i forhold til tingene omkring dig.

Jeg ved ikke med dig. Men for mit vedkommende stemmer det overens med mine oplevelser i de perioder, hvor jeg er stresset. Det er altid der, jeg får smidt noget på gulvet eller får skubbet til glasset og vælter det i stedet for at gribe om det. Ups...

På samme vis gælder det med ord. Har du svært ved at huske ordene, er det hippocampus, som spiller dig et puds.

Hippocampus’ tætteste samarbejdspartner

Hippocampus arbejder tæt sammen med andre centre i hjernen. Når der kommer billeder ind fra thalamus til amygdala, sender Amygdala signalerne forbi hippocampus. Her er det hippocampus’ funktion at bestemme kontekst og betydningen af den nuværende situation ud fra erfaringer fra tidligere lignende situationer. Det gør det muligt for amygdala at vurdere, hvordan der skal reageres, og hvilke funktioner der skal igangsættes. Du kan læse meget mere om amygdala i dette indlæg. 

Hippocampus fungerer som en bremse for amygdala. Det vil altså sige, at hippocampus kan være med til at dæmpe kamp/flugt-responsen, så dine reaktioner bliver passende til det, du oplever.

Hippocampus ved langvarig stress

Ved langvarig stress, kan Amygdala vokse og Hippocampus skrumpe. Det betyder, at det bliver sværere for hippocampus at bremse amygdala og derved kan der komme en uhensigtsmæssig reaktion. Det er også grunden til, at din hukommelse og indlæring får svære kår ved langvarig stress.

Ifølge nogle studier, kan hippocampus igen vokse, ved en øget udskillelse af stoffet BDNF (Brain-Derived Neurotrophic Factor). BDNF udskilles eksempelvis ved fysisk aktivitet.

Får du en hjerneskade placeret på hippocampus, vil du kunne huske gamle ting, men have ekstremt svært ved, for ikke at sige helt mangle evnen til, at lagre ny hukommelse og viden.

Traumer og hippocampus

Når nu hippocampus har så stor en betydning for vores hukommelse, betyder det også, at hvis du har haft en ubehagelig oplevelse, vil denne påvirke det svar, hippocampus sender tilbage til amygdala.

Eksempelvis kan dit første møde med en hund være en dejlig blød pels, en fugtig snude og oplevelsen af samvær. Er det derimod en aggressiv hund, du møder, som gør af dig og spænder sin snor til fulde i retning af dig, vil dette præge dine kommede oplevelser af at møde en hund.

Står du en anden gang i en situation med en kat, kan det, fx grundet sammenlignen med pelsen og de 4 ben, være med til, at du reagerer, som du ville gøre på en aggressiv hund.

Hippocampus er altså med til at vurdere, hvordan en passende reaktion vil være. Den kan både bremse amygdala og bekræfte amygdala i, at det er en farlig situation, du står i.

Dette var et kort og kompakt overblik over funktionen af hippocampus. Jeg håber, at du kan bruge det til noget og har fået en større forståelse for, hvorfor du måske selv reagerer, som du gør i forskellige situationer.

Læs mere om hjernens kemi:

Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig!

Amygdala og dens funktion

Thalamus og dens funktion

Litteratur:

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

https://my.clevelandclinic.org/health/body/hippocampus

Noter fra kurset Insula – afholdt af PernilleFys

Indlægget Hippocampus og dens funktion blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Kokken og ingredienserne

Når der er tale om thalamus, kan du forestille dig en kok, som står og laver en lækker gryderet. Thalamus er nemlig den del af hjernen, som opfange det vi sanser, altså ingredienserne, og samler det til et helt billede, altså gryderetten. Det sender billedet videre til amygdala, som så tolker den situation du står i. Amygdala sender signalet enten direkte videre til hypothalamus, som udskiller stresshormoner, eller videre gennem hippocampus og cingulate til det præfrontale cortex, vores bevidste hjerne, hvor en bevidst bearbejdning kan ske. Du kan læse meget mere om amygdala i indlægget her.

Du kan forestille dig, at kokken har mange ingredienser at vælge imellem, og at det ikke er dem alle, som er relevante for gryderetten. Denne sortering er også en af thalamus’ funktioner. Eksempelvis lægger du måske ikke mærke til din fjerne nabo, som lige nu er ved at slå græs, fordi det ikke er relevant for din nuværende situation. Men kom der en mand løbende imod dig med en kniv hævet, ville thalamus sende dette billede videre til amygdala. Det er så amygdalas opgave at hjælpe dig bedst muligt i den situation, du står i.

Godt nok samler thalamus sansninger, men lugtesansen opfanges udelukkende af amygdala.

Thalamus og traumer

Har du været udsat for et traume, kan det være svært for thalamus at vælge, hvilke ingredienser, der er relevante at tage med i gryderetten. Derfor kan den komme til at inddrage græsslåmaskinen som højaktuel, selvom der kommer en mand løbende imod dig med kniven hævet. På den måde kan den videregive misvisende informationer til amygdala. Dette ser man eksempelvis hos mennesker som lider af PTSD. Dette fænomen kaldes også en sensorisk overbelastning.

Det er også grunden til, at mange, med traumatiske oplevelser i bagagen, forsøger at finde måder at hæmme deres sanser på. Det kan eksempelvis ske via alkohol eller stoffer.

At hæmme sine sanser er dog ikke en vej ud af traumer. Tværtimod er man nødt til at færdigbehandle sine traumer, som eksempelvis Peter A. Levine beskriver det. Ændre den opfattelse man har af, hvad der er farligt tilbage til mere normale tilstande.

Husk på, at dette er et felt i rivende udvikling og der er stadig stor uenighed om, hvordan man skal tilgå traumebehandling.

Læs mere om hjernens kemi:

Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig!

Amygdala og dens funktion

Hippocampus og dens funktion

Litteratur:

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

“Helbredelse af traumer – en banedrydende metode til at gendanne kroppens visdom”, Peter A. Levine, 2006.

“Den tavse stemme – hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære”, Peter A. Levine, 2012

Indlægget Thalamus og dens funktion blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Til dette blogindlæg håber jeg, du vil holde tungen lige i munden. Der er en masse informationer, men det er mit mål at gøre det så nemt at spise som muligt.

Har du endnu ikke læst indlægget om det limbiske system, kan du med fordel starte med at læse det. Du finder det her. 

Amygdala spiller en vigtig rolle for vores funktion i hverdagen, og derfor skal den selvfølgelig have sit helt eget blogindlæg.

God læselyst!

Hjernens røgalarm

Amygdala er et center i hjernen formet som to små mandler. De befinder sig i det limbiske system, vores ubevidste hjerne. Disse to mandler har til formål at advare os om farer og ved fare at få sendt de rette signaler ud i kroppen, så vi kan kæmpe eller flygte fra situationen. Altså overleve.

Den forbereder kroppen til den situation, vi står i. Nogle af disse forberedelser er fx udskillelse af stresshormoner såsom kortisol og adrenalin, øget hjertefrekvens og iltoptagelse samt øget blodtryk.

Lugtesansen er direkte forbundet med amygdala, hvorimod de andre sanser er forbundet med thalamus.

At være i en livstruende situation

Amygdala modtager signaler fra thalamus. Det center i hjernen, som samler sanseindtryk til et samlet billede af den situation du står i. Du kan læse mere om thalamus her. Det er nu amygdalas opgave at tolke på situationens følelsesmæssige betydning. Er amygdalas vurdering, at du er i livsfare, sendes der signal direkte videre til hypothalamus om at udskille stresshormoner, samt til hjernestammen, som aktiverer den sympatiske del af vores nervesystem. Altså den del, som handler om kamp/flugt. Det betyder, at man reagerer uden om bevidst kontrol.

Af samme grund kalder Bessel van der Kolk også amygdala for røgalarmen. Din røgalarm vil være mere eller mindre sensitiv afhængigt af tidligere erfaringer. Den trækker på vores hukommelse via hippocampus – den kan du læse mere om her – og bruger vores tidligere erfaringer til at vurdere din nuværende situation.

Når vores sympatiske nervesystem aktiveres, nedsættes blodtilførslen til frontallapperne. Det nedsætter evnen til klar tænkning. På den måde bliver det endnu sværere at hindre dit system i at starte overlevelsesprogrammet igang.

At være i en ufarlig situation

Opfatter amygdala ikke situationen som akut livstruende, kan signalvejen i stedet gå via hippocampus og cingulate til den præfrontale cortex, frontallapperne, hvor vores bevidste bearbejdning finder sted. Denne vej er langsommere at gå og vil derfor tage længere tid. Det er bl.a. det, du oplever, hvis du tager fat i noget, som er varmt, men som du ikke havde forventet var varmt. Din krop vil reagerer og først senere vil du bevidst være klar over, hvorfor du så hurtigt slap den varme genstand igen.

En indstillet røgalarm

Amygdala kan være mere eller mindre sensitiv. Lider du af langvarig stress, vil man på scanningsbilleder kunne se en forstørret amygdala. Det betyder, at røgalarmen vil være mere sensitiv og altså reagere på mindre stimuli. Samtidigt har hippocampus, som ellers kan fungere som en bremse på amygdala en tendens til at skrumpe ved langvarig stress, hvilket kun gør røgalarmen endnu mere sensitiv.

Følelsesmæssig læring

Amygdala har en vigtig funktion i forbindelse med vores hukommelse. Det er nemlig den, som kan huske følelser ved et givent minde. Har du eksempelvis været ked af det den dag i skulle lære 7-tabellen, kan det betyde, at du fremover vil forbinde 7-tabellen med at være trist. Og det kan igen føre til en undgåelsesadfærd.

Når amygdala derimod er velfungerende, kan vi genkende egne og andres følelser, samt aflæse sociale kontekster omkring os, så vi kan agere bedst muligt på dem. Dette skyldes blandt andet fænomenet spejlneuroner. Spejlneuroner gør os i stand til at genkende følelser hos andre og mærke dem i vores egen krop.

Amygdala og traumer

Amygdala spiller en stor rolle, når vi taler om traumer. Du kan læse meget mere om traumer i følgende indlæg.

Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk?

Traumer – hvad er symptomerne?

Traumer – Hvad er en spaltning?

På skanningsbilleder kan man se, hvordan amygdala aktiveres, når traumatiserede mennesker præsenteres for deres traume igen. Dette gælder uanset, om de fysisk bliver stillet i en lignende situation eller om de bliver bedt om at tænke på den pågældende oplevelse. Amygdala skelner ikke mellem fortid og nutid, men reagerer derimod, som om det sker lige her og nu.

Amygdala kan ikke altid kende forskel på et livstruende farlig situation, og det liv vi lever i vores moderne verden. Fx kan en vred chef, selvom han ikke er vred på dig, være med til at aktivere amygdala og den sympatiske del af vores nervesystem. Særligt, hvis amygdala er overaktiv og sensitiv, kan du opleve at se farer, hvor der ikke er farer, fordi din hjerne gerne vil passe på dig, så selv den mindste sammenligning kan trigge din traumerespons.

Har du en overaktiv amygdala kan det opleves som angst. Din tærskel for, hvornår du oplever noget som farligt er altså lavere.

En overaktiv amygdala

Et eksempel på en overaktiv amygdala kunne se således ud:

Hvis du er vokset op i et hjem med vold fra din mor, vil du underbevist huske den duft, hun brugte. Møder du så den samme duft et andet sted, kan din hjerne komme til at mistolke situationen, fordi dens tidligere erfaringer viser, at det er lig med fare. Så selvom det bare var en dame, som passerede dig på gaden, kan din krop begynde at reagere med de fysiologiske responser, såsom; sveden, øget blodtryk og hjertefrekvens.

Hvad kan du gøre for at berolige din amygdala

Mindfulness og vejrtrækning

Det er her teknikker såsom mindfulness kommer ind i billedet. At bringe din opmærksomhed ind i nuet. Det kan du eksempelvis gøre ved at fokusere på din vejrtrækning. Når du trækker vejret ind vil du aktivere den sympatiske del af dit nervesystem, altså den del som gearer op, mens du ved udånding vil aktivere den parasympatiske del, den del, som gearer ned.

Du kan derfor prøve kræfter med 4/6 vejrtrækningen. Det gør du ved at trække vejret ind på 4 og puste ud på 6. Når du er blevet bekvem med dette, kan du gøre forskellen endnu større, fx 4/8.

Andre måder du kan bringe din selv ind i nuet er eksempelvis ved at blive opmærksom på; hvilke lyde du hører, hvad du holder i din hånd, hvordan vinden føles mod din kind osv. Det er alt sammen med til at hjælpe dig til at lande lige der, hvor du er.

Min favorit – Bevægelse!

Og så den del, som jeg personligt finder mest hjælpsom, hvis jeg kan mærke, at jeg er helt oppe at køre, og jeg er alene. Jeg bevæger mig. Jeg finder et niveau af bevægelse, som matcher den energi, jeg mærker inden i. Er jeg meget på vagt, vil det være noget, som kræver, at jeg virkelig bruger mig selv. Først møder jeg mig selv, der hvor jeg er, derefter hjælper jeg stille og roligt mig selv ned igen.

Det kunne eksempelvis være en løbetur, som starter hurtigt, men hen ad vejen bliver roligere og roligere, for måske til sidst at komme ned i gåtempo og slutter hjemme på yogamåtten med fokus på min vejrtrækning. Det kunne også være musik med højt tempo, som jeg danser til i vilden sky for stille og roligt at sænke tempoet og det samme med dansen. Måske dette ligefrem også ender med lidt blide bevægelser på måtten.

Fysisk berøring

Fysisk berøring fra en, som du er tryg ved, kan også medvirke til at sænke aktiveringen i dit nervesystem.

Gennem kropsterapien går vi ind og arbejder med netop berøring samt at mærke ind i kroppens sansninger, så du kan blive fortrolig med dem igen, hvis du er nået til et stadie, hvor din tærskel for sanseindtryk er lav. Du kan læse meget mere om kropsterapien her eller booke en afklaringssamtale her. 

Jeg håber, du har læst helt til ende og er blevet klogere på, hvad det er der sker i din hjerne, når du pludselig mærker pulsen stige eller sveden pible frem.

Dette blogindlæg er nr. 2 i rækken af indlæg, der forklarer om centre i hjernen og deres betydning for det liv, du lever.

Vores hjerne gør alt, hvad den kan for at passe på os, så lad os hjælpe den og tage os kærligt af den også!

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du må tage gode valg på dine egne vegne!

Læs mere om hjernens kemi:

Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig!

Thalamus og dens funktion

Hippocampus og dens funktion

Litteratur:

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

https://illvid.dk/mennesket/hjernen/amygdala

https://videnscenterfordemens.dk/da/det-limbiske-system

https://my.clevelandclinic.org/health/body/24894-amygdala

Derudover har jeg gjort brug af noter fra diverse uddannelser og kurser, jeg har deltaget på gennem tiden.

Indlægget Amygdala og dens funktion blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Du kender helt sikker til de 5 sanser; føle, smage, lugte, høre og synssanserne. De er alle sammen rettet mod din ydre verden.

Din interoception er derimod rettet mod din indre verden.

Når du mærker, at du er sulten, er det faktisk din interoception, som fortæller dig, at din mavesæk er tom og klar til mere mad. Den tolker signaler fra kroppen, så du kan tage handling på at få stillet behov eller ændre adfærd til en mere helbredsfremmende af slagsen.

Smart ikke?

Men sult er selvfølgelig ikke det eneste, den kan meddele dig. I dette indlæg vil jeg gøre dig klogere på, hvad interoceptionen egentligt er for en størrelse, hvorfor den er så interessant, og hvad den kan hjælpe dig med.

Den kinæstetiske sans 

Lad os lige starte med at zoome ud. For interoception og den proprioceptive sans udgør faktisk tilsammen det, vi kalder den kinæstetiske sans.

Den kinæstetiske sans er også det, vi kalder vores bevægelsessans.

Lad os dykke lidt dybere og se, hvad de to sanser egentligt kan og gør for dig.

Den proprioceptive sans

Hvor sidder din hånd i forhold til resten af kroppen? Er din ankel strakt eller bøjet?

Det er, hvad din proprioceptive sans hjælper dig med at vurdere.

Den gør det muligt for dig at holde balancen ved hele tiden at fortælle hjernen, hvordan dine kropsdele er placeret i forhold til hinanden. Det hjælper din krop til at vide, hvilke muskler der skal spændes op i for at opretholde balancen.

Din proprioceptive sans kan trænes. Her får du en sjov lille øvelse du kan prøve kræfter med:

Stil dig foran et spejl og luk så øjnene. Stræk armen frem foran dig og åben nu øjnene. Er din arm strakt? Er den vinklet, som du forestillede dig?

Din proprioceptive sans sender signaler fra kroppen op til det sensomotoriske cortex i hjernen, så du hele tiden kan korrigere og tilpasse din krop og dine bevægelser. Det sensomotoriske cortex er med til at koordinere frivillige bevægelser. Det betyder, at de tilpasninger, du laver, kan laves på et bevidst niveau.

Her får du en anden måde, du kan mærke din proprioception på:

Sæt dig i en position og bliv siddende i den i en længere periode. Måske du allerede sidder og har siddet stille, som du sidder og læser dette. Kan du nu mærke, hvordan dine tæer er placeret i forhold til foden. Måske du lige har bevæget tæerne for at mærke det? Det er faktisk din proprioceptive sans, der er på spil her.

Første gang jeg hørte om proprioception var under fysioterapeut-studiet. Det gav en helt ny forståelse for, hvordan kroppen tilpasser sig det miljø, den befinder sig i. Om det er kuperet terræn eller en balanceøvelse til pilates.

Derfor blev jeg også endnu mere begejstret, da jeg fandt ud af, at proprioception havde en søster – interoception.

Den interoceptive sans

Vores interoceptive sans hjælper os til at analysere kvaliteten af vores ydre sanser, deres effekt på vores følelsesmæssige tilstand, samt hvilken adfærdstilpasning der skal til, for at vi har det godt.

Den er med til at give dig en følelse af, at være i live, samt giver dig en emotionel følelse ud fra det samlede billede af, hvordan din krop har det.

Interoception passer lige ind i den kasse, som hedder fænomenologi. Modsat den naturvidenskabelige tilgang, handler fænomenologien i korte træk om erfaringsbaserede analyser. Interoceptionen samler altså en masse oplysninger fra kroppen og hjælper os til at tolke dem, så vi ved, hvordan vi bedst, kan reagere på det.

Interoceptionen hjælper din hjerne med at skabe en forbindelse mellem krop og sind. Hvordan din krop har det afsætter et spor i hjernen, som giver dig en følelse. Den følelse kan du så reagere på.

Forskellen fra din proprioceptive sans er, at interoception lander et andet sted i hjernen, nemlig insula.

Insula

Insula er et center i hjernen, som beskæftiger sig med både vores bevidste adfærd og fanger signaler om mere subtile tilstande i fx dine organer.

Herunder kan du se en inddeling af insula.

I vores bindevæv finder du en masse mekanoreceptorer og løse nerveender, som gør vævet til vores mest indflydelsesrige organ, når det kommer til at opfatte vores almene tilstand, samt tilstanden i vores andre organer. Signalerne sendes op til insula. Ved at bevæge dit bindevæv, får du altså mulighed for direkte at påvirke insula.

Eftersom insula også beskæftiger sig med dit humør, har dit bindevæv altså noget at skulle have sagt ifht. dit humør. Vildt ikke?

Det har vist sig, at yoga og bevægelse med fokus på bindevævet er rigtig godt til at vække den interoceptive sans igen. Når du begynder at arbejde med din krop og derved dit bindevæv, begynder du også at arbejde med at lære dig selv at kende på en helt ny måde. Det bliver tydeligere for dig, hvad der er en sansning, og hvad der er en følelse, så du nemmere kan reagere på den sansning, du oplever. Fx et behov for at rejse dig, i stedet for at blive irriteret på manden ved siden af dig i sofaen.

Det vender jeg tilbage til længere nede i opslaget.

Mindfullness og en lille smule om ud fra traumeforståelsen

Ifølge Bessel van der Kolk er mindfullness med til at du lærer dine indre tilstande at kende. Og når du kender din indre tilstand, kan du begynde at differentiere dine følelser fra hinanden.

For at kunne mærke vores indre kompas, som man også kan kalde interoceptionen, er vi nødt til at komme ud af overlevelsesmodus. Det er det, du kan opleve, der sker, på briksen hos mig, når du mediterer, dyrker yoga eller noget helt fjerde, som indeholder et element af mindfullness.

At opnå en oplevelse af at kunne forstå dit indre, og det der sker inden i dig, kan hjælpe dig til at stole på dig selv. Stole på, at det du mærker er noget, du kan tilpasse dit liv efter. Fx hvis du går på gaden og får en skidt mavefornemmelse over det menneske, du går forbi, så ville du nok gå over på det andet fortov eller blive gående i samme tempo, som andre mennesker omkring dig.

Har du været udsat for noget traumatiserende, kan det være årsag til at din interoceptive sans er nedsat. At få bearbejdet og behandlet dit traume, kan hjælpe dig til igen at oprette en god og kærlig forbindelse til dig selv.

Jeg har tidligere skrevet indlæg omkring traumer. Er det noget, som du ønsker at læse mere om, kan du gøre det her:

Traumer – hvad er symptomerne?

Du kan også læse om, hvad traumer er og hvordan de kommer til udtryk her.

En mangel på interoception

At mangle en forbindelse til sin interoception kaldes også “aleksitymi”. Det beskrives ifølge Bessel van der Kolk, som en manglende evne til at kunne identificere og beskrive det, som sker inden i én selv. Måske du mærker et kropsligt ubehag, men kan ikke sætte ord på, hvad det mere præcist er, du mærker. Det kommer sig af en nedlukning til følelserne og det betyder bl.a. også, at det kan være svært at sætte sig ned på græsplænen og nyde den første solstråle på en forårsdag. Det vil simpelthen ikke være noget, som “vækker” noget i én.

Så hvad kan du gøre?

Kan du ikke mærke, hvad kroppen har behov for, kan du ikke hjælpe den med at få stillet de behov. Men ved at skabe en god forbindelse til din interoception, kan du igen begynde at opfylde dine egne behov. Og at gøre noget godt for dig selv, kan være med til at vise dig selv, at du er noget værd. Din interoception bliver derved en form for motivator for dig, som hjælper dig til at tage dig godt af dig selv og dine behov.

Dyrk noget bevægelse med fokus på mindfullness. Det kan både være pilates, yoga eller bindevævsbevægelse. For den sags skyld, kan det nok være mange andre former også, som jeg ikke kender til endu.

Og ellers er du som sagt meget velkommen til at komme forbi klinikken til en gang kropsterapi – Du kan booke tid her. 

I denne måned er det også temaet i nyhedsbrevet, så skal du modtage en lille konkret øvelse, kan du skrive dig op til nyhedsbrevet her. Det lander i din indbakke på fredag d. 28. februar.

Litteratur

Til at skrive dette indlæg, har jeg gjort brug af bogen; Slings Essentials skrevet af Karin Gurtner, stifteren af Art of Motion, samt litteratur, jeg tidligere har nævnt i forbindelse med Peter Levin’s bøger om traumer og så min grundviden fra fysioterapeut-studiet.
Derudover har jeg fået en almen viden om traumer og interoception fra bl.a. Bessel van der Kolk’s bog; Kroppen holder regnskab.

Har du lyst til at arbejde med din interoception, hjælper jeg dig gerne! Du kan booke en afklaringssamtale ganske kvit og frit på dette link og så kan vi tage en snak om, om det kunne være noget, som var godt for dig.

Jeg håber, at du har fået noget ud af din læsning, og har lyst til at dele dine indsigter eller egne erfaringer med mig – det vil jeg elske!

Jeg ønsker dig en rigtig god dag!

Mvh Stine

Indlægget Interoception – din indre sans blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Ja, hvad er hukommelse egentlig for en størrelse? Vi har den alle sammen, men hvordan bliver noget, vi oplever i dette nu til noget, vi kan huske på et senere tidspunkt?

Det håber jeg at gøre dig klogere på i dette blogindlæg.

Til at hjælpe mig har jeg brugt Peter Levine’s bog “Traumer og hukommelse”, som jeg læste i sommers med stor interesse. En klar anbefaling herfra, hvis du er mere nysgerrig!

Jeg kan også anbefale dig at læse nogle af mine andre indlæg om traumer. Jeg linker lige til dem herunder:

Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk?

Læs også:
https://kropsindfys.dk/traumer-hvordan-kan-det-behandles/
https://kropsindfys.dk/traumer-hvad-er-en-spaltning/
https://kropsindfys.dk/traumer-hvad-er-symptomerne/

Nå! Lad os komme til det!

En overordnet inddeling af hukommelse

Nedenfor ser du en frit fortolket model inspireret af Peter Levine’s måde at anskue hukommelse på. Den viser meget godt, hvordan vi kan inddele hukommelse i flere underkategorier.

Den eksplicitte hukommelse og den implicitte hukommelse

Først og fremmest inddeles hukommelse i implicit og eksplicit hukommelse.

Den eksplicitte hukommelse er groft sagt hukommelse om noget, der sker uden for os.

Den implicitte hukommelse er derimod noget, som sker/opleves inden i os.

De kan hver inddeles i to kategorier.

Pilen i bunden af modellen indikerer desuden, at den eksplicitte hukommelse er mere bevidst end den implicitte hukommelse. Pilen indikerer desuden, at du ikke udelukkende husker implicit eller eksplicit, men gennem en kombination af de to hovedkategorier. Det skal jeg nok vende tilbage til senere.

Den eksplicitte hukommelse

Som modellen viser, kan den eksplicitte hukommelse inddeles i to. Nogle steder vil du finde, at den eksplicitte hukommelse også kaldes den deklarative hukommelse og så ikke indeholder underkategorierne.

Peter Levine inddeler den dog i to underkategorier, og det, synes jeg, giver rigtig god mening – særligt, når man skal prøve at forstå et så komplekst emne som hukommelse.

Deklaration er måske et ord, du kender fra bagsiden af dine dagligvare. Her står fakta i form af, hvad der er i den mad, du køber. På samme måde er den deklarative hukommelse den del, som handler om fakta. Det kunne eksempelvis være navnet på en ven, farvernes navne, eller grøntsagernes navne. Det bliver altså en kognitiv evne og ligger derfor i den mere bevidste del af hukommelsen.

Den episodiske hukommelse retter sig mod specifikke episoder i dit liv. Det kunne fx være, da du blev færdiguddannet, eller en særlig rejse, du var på.

Fælles for den episodiske og deklarative hukommelse er, at de begge kræver aktivering af hippocampus. Lider du af vedvarende stress, er hippocampus en struktur, som mindskes i størrelse, hvilket betyder, at du kan opleve at have svært ved at huske ting i den eksplicitte hukommelse under langvarig stress.

Den implicitte hukommelse

Her deler vi den igen i to – den følelsesmæssige og den procedurale. Du vil igen se andre steder, hvor inddelingen er lavet lidt anderledes, men for nemheds skyld har jeg valgt at følge Peter Levine’s inddeling.

Den følelsesmæssige hukommelse

Den implicitte hukommelse er også det vi kalder langtidshukommelsen. Det er her vi lagre hukommelse, som skal hjælpe os med at passe på os selv og sørge for vores overlevelse.

Den følelsesmæssige hukommelse er som regel mere levende end de andre typer af hukommelse. Den indeholder de følelser, som vi husker og forbinder med fx episoder og hænger derfor meget tæt sammen med den episodiske hukommelse – faktisk er den flere steder beskrevet som en og samme ting. Det betyder dog ikke, at vi husker korrekt. Har vi eksempelvis oplevet noget, som gjorde os bange, vil vi komme til at rode oplevelsen sammen med tidligere oplevelser, der gjorde os bange, hvorfor vi kan komme til at give forkerte beskrivelser af oplevelsen efterfølgende. Det er bl.a. det der sker ved forkerte vidneforklaringer i retssager.

På samme måde, kan vores hukommelse af tidligere hændelser også ændre sig med de nye erfaringer, vi gør os. Når vi flere år efter skal genfortælle en historie, kan den være så meget rodet sammen med nyere oplevelser, at det er langt fra den samme historie, vi fortæller igen.

Og så bare en lille kærlig tanke herfra – hvis vores opfattelse af verden ændrer sig alt efter vores følelser, hvad ville der så egentligt ske ved at dyrke de positive følelser noget mere? – Nå, det var bare en lille refleksion efter at have læst Joe Dispenza’s bog; “At blive overnaturlig”. 

Den procedurale hukommelse

Hvordan vi husker kunsten at cykle er et godt eksempel på den procedurale hukommelse. Den hjælper os til at huske procedurer, som vi gør ofte og bliver også kaldt den kropslige hukommelse. Eller som man også siger; “det skal ligge på rygraden”. Det er rigtig smart, fordi det kræver færre ressourcer fra os og samtidigt frisætter vores bevidste sind til mere krævende opgaver. Rigtig mange af disse funktioner ligger lagret i lillehjernen.

I den procedurale hukommelse ligger også vores medfødte reaktionsmønstre såsom overlevelsesinstinkter og reflekser, som du finder i amygdala – et center i hjernen, der står for kamp/flugt/frys/undvig. Jeg vender tilbage til amygdala om lidt.

Amygdalas rolle i hukommelsen

Den implicitte hukommelse påvirkes ikke af hippocampus, som den eksplicitte gjorde, og derfor vil den stadig være funktionsdygtig trods langvarig stress. Faktisk vokser amygdala, den del af hjernen, som reagerer i kamp/flugt/frys/undvig, når vi er udsat for langvarig stress. Det hjælper os til at reagerer på farer, så vi kan tage vare på os selv uden at skulle lave bevidste handlinger, men det gør også, at vi kan komme til at overreagere, da en skrumpet hippocampus betyder dårligere bremseevne af reaktionen.

Et klassisk eksempel på amygdala aktivering er at flygte fra en tiger, der er løbet ud af en zoologisk have. Du ville reagere, før du nåede at tænke over det.

Amygdala opfanger og husker oplevelser, som overstiger dine ressourcer. Det betyder, at alt efter, hvad du har fået dig af oplevelser gennem livet, vil de påvirke den måde, du reagerer i alvorlige situationer, fx i forsøget på at overleve en løssluppen tiger.

Hvad der for dig er en alvorlig situation er dog farvet af dine tidligere erfaringer. Det er hele grunden til at hukommelse er afgørende for behandlingen af traumer.

Amygdala husker følelser og dine tidligere erfaringer med en lignende situation vil derfor farve den situation du står i her og nu. Selvom den måske ikke er farlig, vil dit system registrere den som truende. Fx kan en dejlig pelset hunde-ven være den sødeste skabning i verden for nogle, men for en, som har oplevet at blive angrebet af en hund, måske endda i samme farve, kan det antænde et frygt-respons i kroppen.

Alt hvad der lagrer sig i Amygdala er implicit hukommelse.

Til at udfærdige hele dette afsnit har jeg gjort brug af både min egen viden fra div. kurser og fysstudiet, samt teori fra neuroforsker Joseph LeDoux.

Tak for din interesse!

Som afslutning vil jeg, som lovet, vende tilbage til noget af det, jeg skrev i starten. Den eksplicitte og implicitte hukommelse kan nemlig sagtens arbejde sideløbende. Det er eksempelvis det, du gør, når du – meget tænkt eksempel – øver tysk-remser på cykelturen til arbejdet, eller når du er nede at handle og du BÅDE går OG husker, hvad du skal have.

Jeg håber, at du er blevet lidt klogere på hvordan hukommelse og traumer hænger sammen efter at have læst dette indlæg.

Er du mere nysgerrig, har jeg, som nævnt øverst i dette indlæg, skrevet flere andre indlæg omkring traumer, som du kan dykke videre ned i, hvis du skulle få lyst.

Har du lyst til at høre mere, er du også meget velkommen til at booke en afklaringssamtale – det gør du her.

Ønsker du at dykke ned i månedens temaer ud fra årstiden, vil jeg opfordre dig til at følge med på mine sociale medier – facebook og instagram. Her deler jeg i starten af hver måned et post omhandlende årstidens opfordringer.

Ellers er der bare tilbage at ønske dig en rigtig dejlig februar!

Optimistiske hilsner

Stine

Indlægget Hukommelse og dens forbindelse til traumer blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Her har du endnu et indlæg omkring traumer. Denne gang vil jeg gøre dig klogere på begrebet; spaltning.

Har du ikke læst de forrige indlæg, kan jeg anbefale dig at læse dem, så du har en grundlæggende forståelse for hvad et traume er, hvad symptomerne på et traume er, og hvordan et traume kan behandles.

Nu til dagens tema – nemlig; hvad er en spaltning?

En drømmeagtig tilstand

Når du er i en spaltning, er du i en drømmeagtig tilstand.

Selvom ordet spaltning kan lyde vild og voldsomt, så oplever mange af os spaltning hver dag.

Mange af os oplever nemlig at køre på automatpilot, når vi eksempelvis skal til og fra arbejde.

I den situation behøver vi altså ikke bruge vores bevidsthed for at finde vej. Den kan vi ud og ind. Og det mærker man lige pludseligt på de dage, hvor der så er vejarbejde, og vi skal til at finde en ny rute på arbejde…

Denne automatpilot og drømmeagtig tilstand kan i lidt mere kritiske situationer være medvirkende til at undgå en følelse af smerter og rædsel.

Man kan typisk opleve spaltning mellem;

• Bevidsthed og krop
• Dele af kroppen, fx overkrop fra underkrop, eller en arm fra resten af kroppen
• Selvet og følelserne, tankerne eller fornemmelserne
• Selvet og erindringen og en del af, eller hele situationen

Konsekvensen af en spaltning

Oplever man noget traumatisk og derved en spaltning kan man typisk opleve forstyrrelser i tidsopfattelse og perceptionen.

Og hvad betyder det så?

Jo, lad mig tage en af mine egne oplevelser som eksempel.

Flere år tilbage kørte jeg i grøften med min lille Kia Picanto. Her oplevede jeg at de 3 sekunder, som det nok tog, fra jeg blev klar over, at jeg ville ende i grøften, til jeg holdte der, virkede som 10 sekunder. Jeg nåede at tænke mange tanker og gøre mig mange refleksioner.

Perception betyder, hvordan man opfatter, det man oplever. Så hele opfattelsen af min ulykke har muligvis været anderledes end den reelt var, hvis man så objektivt på oplevelsen udefra.

Hvordan jeg perciperer en oplevelse afhænger nemlig af mine tidligere erfaringer og oplevelser.

Det er også en af grundene til, at hvis man spørger to vidner til en ulykke, kan de komme med to forskellige udsagn. De har hængt den nærværende oplevelse op på deres tidligere erfaringer og bruger dem til at forsøge at skabe en mening i situationen.

Symptomer på en spaltning

Spaltning er en af de 4 komponenter, som altid findes hos den traumatiserede.

For langt de fleste vil en spaltning ophøre igen umiddelbart efter situationen er afsluttet, men bliver traumet ikke “færdigbehandlet” i kroppen, kan man opleve følgende symptomer i perioden efterfølgende;

• Svimmelhed
• Glemsomhed
• Benægtelse (Fx kan det være svært at erkende sin situation)
• Fysiske sygdomme

Jeg håber, at indlægget har gjort dig lidt klogere på forsvarsmekanismen; spaltning.

Til at skrive dette indlæg har jeg gjort brug af teori fra Peter Levine og særdeles fra hans bog; “Væk Tigeren”.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, er du som altid velkommen til at rette henvendelse til mig på 54 58 28 18, kontakt@kropsindfys.dk eller du kan booke en afklaringssamtale direkte her, hvor du også kan booke en tid til kropsterapi.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig og ønsker dig en skøn december måned!

Juleglade hilsner

Stine

Indlægget Traumer – Hvad er en spaltning? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Det er er rigtig godt spørgsmål, som der er mere end et korrekt svar på. Kommer du ned på klinikken hos mig, vil du opleve, at jeg benytter mig at kropsterapeutiske teknikker til at hjælpe dig med at bearbejde dit traume.

Hvordan kan det behandles med kropsterapi spørger du måske? Jo, nu skal du høre…

Traumer opleves både mentalt og kropsligt. Det kan du læse meget mere om i mine tidligere blogindlæg; Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk? samt Traumer – hvad er symptomerne?

Derfor giver det også god mening at vælge en behandlingsform, som tager både det mentale og det fysiske i betragtning, når et traume skal forløses. Du kan læse meget mere om kropsterapi her.

Start med at skabe forbindelse til kroppen

Når jeg går til et menneske, der har oplevet noget traumatisk, starter jeg med at hjælpe deres opmærksomhed ned i kroppen igen, så de kan mærke, hvad det er, der sker. Det er ikke lige nemt for alle, så oplever du det som værende svært, kan du være helt rolig. Det er du langt fra den første, der oplever, og du bliver heller ikke den sidste.

Nogle gange bruger jeg hele første session på at genskabe denne kontakt, så det videre forløb bliver bedst muligt. Det er en måde at skabe en livline til noget trygt og roligt, du altid kan komme tilbage til igen.

Derefter begynder vi at arbejde med de kropslige fornemmelser, der kommer ved aktivering af traumet. Vi gør det i små bidder, så du ikke bliver retraumatiseret, men hele tiden føler, at du kan have dig selv med i bearbejdningen. Imellem hver lille bid, tager vi fat i livlinen og giver kroppen et lille pusterum til bare at mærke og være med det kendte og trygge.

Når vi arbejder med det utrygge

Når vi arbejder med det utrygge, er det vigtigt at give det lov til at være der og plads til reaktionen. En kropslig fornemmelse eller oplevelse vil ændre sig over tid. Den kan eksempelvis gå fra en smerte til en sitren, der forplanter sig ud i et større område af kroppen. Oplevelsen kan gå fra frygt til ro og glæde.

Afhængigt af den situation, som var traumatisk for dig, kan der være særlige områder i kroppen, hvor du oplever smerter eller ubehag. Det er helt normalt.

Giv plads til hele dig

Som med så mange andre ting, så fylder de meget mere, når vi gemme dem ad vejen. Det kan blive lidt som trolden i æsken. Man ved aldrig helt, hvornår den viser sit ansigt, så man går hele tiden og bare venter på, at den skal dukke op. Ved at arbejde med traumet i små bidder ad gangen, vil du opleve at blive mere og mere fortrolig med de kropslige oplevelser, og din krop vil ændre sin opfattelse af hele traumet, fordi du på den måde får lov til at udleve traumeresponset til ende. Det, som din krop blev stoppet i at fuldføre i den traumatiserende situation, vil altså nå en fuldendelse, hvor du igen opnår en magt over eget liv og en tro på, at du kan overkomme det, livet byder dig.

Case eksempel

Jeg havde en ung kvinde hos mig, som var blevet angrebet af en hund. Den havde sat sit godt fast i hendes ene ben, da hun vendte ryggen til den.

Et par måneder efter dette forløb kunne hun ikke længere være i nærheden af dyr. Hverken hunde, katte, geder eller mus. Kun de dyr, som hun kendte godt, eller som hun mødte under meget kontrollerede forhold, kunne hun være i rum med. Og selv dem kunne hun til tider blive utryg omkring.

En dag møder hun på en gåtur en hund af samme race, som den, der angreb hende, og hun gik helt i frys.

Derfor kom hun til mig. Hun ville gerne kunne være sammen med dyr igen uden at opleve et traumerespons.

Hendes forløb hos mig

Vi starter vores session med lige at trække vejret sammen, og jeg spørger så ind til arret efter biddet. Hun fortæller, at det gjorde ondt, da hun mødte hunden på hendes gåtur, og at hun fik ondt i maven. Jeg beder hende om at tillade denne fornemmelse og mærke, hvad det gør i hende. Hun fortæller, at hun føler sig bange og utryg.

Efter lidt frem og tilbage kommer vi frem til, hvad hun ville ønske, at hun kunne gøre mod den hund, som bed hende. Og da hun giver sig selv lov til at gøre det i fantasien og agere det med kroppen – altså giver sin krop lov til at reagere “færdigt” – kan hun mærke, hvordan knuden i maven ikke længere er der, men i stedet er afløst af lethed og ro. Ja faktisk ligefrem glæde. På hendes ansigt er der klistret et stort smil. Derefter rækker hun ud efter den imaginære fjende og giver den et imaginært kram. Nusser den over håret. Den er ikke længere fjenden.

Efter denne session var hun både opløftet og træt. Der var en helt anden energi, fordi hun ikke længere behøvede at undertrykke traumet. Samtidigt var hun træt efter i så lang tid at have undertrykt oplevelsen.

Efterfølgende

Det er ikke gjort med blot en enkelt session hos mig. Der er fortsat andre aspekter af oplevelsen, som vi skal arbejde videre med. Men dette var en god start, som gav hende nogle gode oplevelser med sig. Oplevelsen af, at hun kunne tage ansvar tilbage og selv få lov til at gøre noget i situationen.

Det er sådan nogle ting, som kan være med til at understøtte autonomien – altså troen på egne evner.

Har du selv et traume?

Ønsker ud at finde ud af, om jeg kan hjælpe dig med behandlingen af et traume, skal du være meget velkommen til at booke en afklaringssamtale – det kan du gøre her. Du kan også bruge linket til direkte at booke en session hos mig.

Kunne du bruge opslaget til noget, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig! Jeg vil elske at høre, hvad du særligt bed mærke i.

Det næste emne, jeg tager op her på bloggen, bliver spaltninger, så er du nysgerrig på, hvad det er for en fidus, kan du med fordel holde dig opdateret på mine sociale medier, hvor jeg løbende lægger op, når der er nyt på bloggen.

Du finder mig på facebook og instagram. 

Ellers må du gå ud og lave dig en skøn og dejlig dag!

Til vi snakkes igen.

Knus Stine

P.s. al teori til dette indlæg er med udgangspunkt i Peter Levines teori omkring traumer.

Indlægget Traumer – hvordan kan det behandles? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Så er vi her igen. Snakken om traumer fortsætter. Denne gang vil jeg gøre dig lidt klogere på, hvad er symptomerne på et traume.

Den viden, jeg her deler med dig, tager udgangspunkt i Peter Levine’s teori omkring traumer. Jeg tager her udgangspunkt i akut opståede traumer.

Men lad os give os i kast med det!

Kort og godt opstår traumer, som beskrevet i mit tidligere opslag, når der trykkes på speederen og bremsen i vores nervessytem samtidigt. Det kan give nogle problematiske efterreaktioner. Det er disse efterreaktioner, som jeg vil forsøge at gøre dig lidt klogere på i dette opslag.

Lige efter situationen, som har forårsaget traumet, er sket, kan man typisk opleve:

• Hyperårvågenhed
• Påtrængende billeder eller erindringsglimt
• Ekstrem følsomhed over for lys/lyd
• Hyperaktivitet
• Overdrevne følelsesreaktioner og opfarenhed
• Mareridt og angst om natten
• Pludselige humørsvingninger (eksempelvis skam, raseri eller at gå amok)
• Manglende eller nedsat evne til at klare eller håndtere stress
• Søvnbesvær

Hvornår efterreaktionerne træder i kraft og hvilke efterreaktioner, der er tale om, vil være meget individuelt og vil være afhængig af tidligere erfaringer i dit liv. Derfor vil nogle også opleve at flere af ovenstående reaktioner ikke sker med det samme, men i en senere fase.

Efter den første periode, kommer der typisk flere reaktionsmønstre til, hvis ikke traumet bliver behandlet. Det kan eksempelvis være:

• Panikanfald, angst og fobier
• Tanketomhed og svimmelhed
• Overdrevne forskrækkelsesreaktioner
• Overdrevne følelsesmæssige reaktioner
• Mareridt og angst om natten
• Undvigende adfærd
• Tiltrækning af farlige reaktioner
• Hyppig gråd
• Overdreven eller formindsket seksuel aktivitet
• Hukommelsestab og glemsomhed
• Manglende evne til at elske, pleje eller knytte sig til andre mennesker
• Angst for at dø, blive sindssyg eller få afkortet livet.

Som du nok kan fornemme bliver disse reaktioner meget invaliderende for den “normale” livsførsel og vil for mange gå ind og påvirke deres livskvalitet i en negativ retning. Det vil gøre det svært for dem at fastholde relationer og deres personlighed kan blive påvirket i en sådan grad, at de hverken selv eller deres nærmeste kan genkende dem.

Den tredje og sidste fase indeholder mange af de ovenstående punkter, men her har du nogle supplerende efterreaktioner:

• Overdreven generthed
• Dæmpede eller afsvækkede følelsesreaktioner
• Manglende evne til at forpligte sig
• Kronisk udmattelse og meget lav fysisk energi
• Problemer med immunforsvaret, særligt de endokrine kirtler såsom skjoldbruskkirtlen, der danner stofskiftehormoner.
• Psykosomatiske sygdomme, fx hovedpine, nakke- og rygproblemer, astma, fordøjelsen, spastisk tyktarm og alvorlig PMS
• Depression og følelsen af forestående dommedag
• Følelse af afsondring, fremmedgørelse og/eller isolation – “Som at være levende begravet”
• Svækket interesse i livet
• Følelse af hjælpeløshed og tilsvarende adfærd
• Nedsat evne til at klare stress og planlægge

Igen er det vigtigt for mig at nævne, at disse reaktionsmønstre er det typiske mønster og altså ikke nødvendigvis skåret i granit i de enkelte tilfælde. Du kan sagtens opleve at blive overdrevent genert i første fase efter en traumatiserende oplevelse.

Alle disse reaktionsmønstre viser meget godt, hvordan en traumatisk oplevelse påvirker os ikke kun mentalt, men i høj grad også fysisk. Og det er lige netop det, jeg hjælper mine klienter med nede på klinikken. Læs mere om kropsterapi her. Eller her.

Når jeg har mine klienter, møder jeg særligt mennesker, som har svært ved at finde et passende følelsesmæssigt reaktionsniveau, som har en tendens til gentagne gange at blive syg grundet dårligt immunforsvar, og som ikke længere kan finde lysten eller energien til at leve det liv, de ønsker.

Kan du genkende dig selv i ovenstående kan det være en god ide at få hjælp til at bearbejde oplevelsen. Har du brug for at høre mere og få en fornemmelse af om skribenten dag dette opslag kunne være et match til dig, kan du booke en afklaringssamtale her. 

Er du bare helt klar til en kropsterapeutisk behandling, kan du booke via linket her.

Jeg har planer om flere opslag omkring traumer i den nærmeste fremtid, så hold øje med hjemmesiden eller mine sociale medier, hvor jeg vil komme til at dele, når de kommer online. Facebook og instagram.

Jeg håber, du har fået noget ud af opslaget og giv mig gerne lidt respons på mail, så jeg ved, hvad du ønsker mere af i fremtiden.

De varmeste hilsner i det kolde efterår

Stine

Indlægget Traumer – hvad er symptomerne? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Det vil jeg give dig et svar på i dette blogindlæg.

Jeg har som beskrevet i mit nyhedsbrev – DU KAN TILMELDE DIG HER – brugt sommeren på at læse ekstra meget op på traumer.

Det er min helt store interesse, og jeg kan blive ved med at være nysgerrig og finde ny viden. Så med det forbehold, at det er et felt i udvikling, vil jeg her forsøge at gøre dig klogere på, hvad vi i dag definerer som et traume.

En definition af traumer kan ifølge Peter Levine lyde; “Et traume er når en situation påvirker en organisme uden at blive løst.”

Og hvad betyder det så?

Jo, det betyder, at der trykkes på speeder og bremse samtidigt.

Vores nervesystem er bygget til at kunne reagere på verden omkring os. Til at kunne skrue op på alarmsystemet, når der er behov for det, men også til at kunne skrue ned, når der ikke længere er behov for at være i alarmberedskab.

Dette alarmberedskab bliver eksempelvis aktiveret, hvis vi bliver overfaldet.

Når man bliver overfaldet aktiveres nogle sympatiske nervesystem og autonome reaktioner går igang.
Det betyder, at der kommer øget aktivitet i livsbevarende funktioner som bl.a.;

• Udvidelse af bronkierne i lungerne, så vi kan optage mere ilt
• Pulsen og blodsukkeret stiger, så der kommer blod og næring til musklerne, så de kan arbejde for overlevelsen
• Fordøjelsen nedsættes og tarmenes peristaltik mindskes – Det er unødvendigt at kunne fordøje maden i det øjeblik du er i fare
• Niveauet af adrenalin øges
• Pupillerne udvides, så vi kan stille skarpt
• Blodgennemstrømningen til kønsorganerne nedsættes

Det er med til at gøre os i stand til at reagere, når vi udsættes for et overfald. Det ses typisk i kæmp/flugt respons, men kan også ses som frys eller ‘dåne’ respons.

Hvis du i dette overfald bliver sat i en situation, hvor du bliver fikseret og ikke kan få lov til at reagere og forsvare dig selv, vil du få en oplevelse af, at der bliver trykket på speederen, aktivering af ovenstående, samtidigt med at der trykkes på bremsen og du lukker ned både kropsligt og mentalt, fordi belastningen bliver for stor til at håndtere.

Man kan altså sige, at hvis ikke du får lov til at reagere på situationen, vil det skabe et traume i dig. 

Hvordan opstår et traume?

Traumer kan komme af mange ting. Det kan bl.a. komme af;

• Trafikuheld
• Operationer
• Dødsfald
• Overfald
• Gentagende mangel på omsorg, vanrøgt eller andet i barndommen eller over en længere periode i dit liv – dette kaldes typisk for udviklingstraumer, og dem vil jeg komme tilbage til en anden gang. Et MEGET spændende emne.

Men traumer er også individuelle.

For hvad du finder traumatisk afhænger af tidligere oplevelser i dit liv. En bestemt duft kan for mig være forbundet med fredfyldthed og wellness og derfor aktivere mit parasympatiske nervesystem (der hvor vi slapper af), mens det for dig kan minde dig om den shampoo, som du havde hjemme ved din far, hvor du ikke brød dig om at være, og derfor kan du slet ikke døje den “lugt”.

Det er lige netop dette, som gør os mennesker så individuelle. Der vil ikke være noget menneske derude, som har oplevet præcis den samme kombination af begivenheder som dig.

Det blev en lang smøre, men jeg håber, at det har været med til at gøre dig lidt klogere på, hvad et traume er.

Jeg kommer til en af dagene at lave et opslag omkring symptomer på traumer og skal nok linke til det, så snart jeg har det klart.

Vil du gerne følge med i, hvornår der udkommer nye blogindlægs, så hop ind på mine sociale medier og følg med – facebook og instagram.

Har du selv et traume, som du ønsker at forløse kan kropsterapien være med til at gøre dette. Du kan booke en tid direkte her eller læse mere om kropsterapi her.

Jeg håber du vil gå ud og lave dig en dejlig dag.

Knus Stine

P.s. alle disse informationer er hentet fra Peter Levines bøger; “Væk tigeren”, “traume og hukommelse” og “Helbredelse af traumer”. En god anbefaling, hvis du er mere nysgerrig på traumer.

Indlægget Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Svaret på dette spørgsmål vil du nok se variere fra behandler til behandler. I dette opslag vil jeg give dig mit take på, hvilke problemer en kropsterapeut løser.

Eksempler på problemer, som en kropsterapeut kan arbejde med er;

• Overgreb – seksuelle og fysiske
• At være en pleaser
• Lavt selvværd
• Ubevidste handlingsmønstre
• Svært ved at mærke egen krop og behov
• Svært ved at være i egen krop (fx at være i stilhed med sig selv)
• Svært ved at regulere arousal (altså at kunne regulere din energi op og ned på en smidig måde)
• Svært ved at danne relationer med andre, fordi man reagerer uhensigtsmæssigt.
• Svært ved at forstå sine reaktionsmønstre

Læs mere om hvordan det kan være i dette opslag.

Er du mere nysgerrig på, hvordan kropsterapi foregår, kan du læse mere her.

Skaber forbindelse mellem krop og sind

Kort fortalt hjælper en kropsterapeut dig til at skabe en forbindelse mellem krop og sind.

Hvornår har du sidst tjekket ind med dig selv?
Kan du rent faktisk mærke dine helt grundlæggende behov såsom; tissetrang, tørst, mæthed?
Kan du mærke din jordforbindelse og hvad, der er vigtigt for dig?

Disse sansninger er noget af det, som kropsterapien kan hjælpe dig til at blive klogere på.

Vores krop og sind hænger uløseligt sammen. Vi oplever verden gennem vores krop og bearbejder de sanseindtryk, vi får, med vores sind ud fra de erfaringer og oplevelser, vi har med i vores rygsæk.

Det betyder, at du vil reagere med autopilot, hvis ikke du bevidst går ind og arbejder med gamle mønstre, overbevisninger og adfærd. Lad mig forklare lidt nærmere herunder.

Traumer – hvad er det, og hvorfor opstår de?

Vi mennesker kommer umuligt gennem livet uden at opleve traumer på den ene eller den anden måde.

Et traume opstår efter en traumatisk hændelse. Det ser vi bl.a. i dag ved PTSD ramte krigsveteraner, som har en helt konkret hændelse at koble deres traume op på. Andre eksempler kunne være et menneske, som har været udsat for et sensuelt overgreb eller er blevet overfaldet. Det gennemgående for disse oplevelser er, at oplevelsen har oversteget de ressourcer, som det enkelte menneske havde i forhold til at håndtere den pågældende situation.

Den længere forklaring må jeg give jer en anden gang, men det, som er vigtigt i dette opslag er, at vores nervesystem lagrer, denne oplevelse og dermed søger efter lignende oplevelser i vores omgivelser, så den en anden gang kan passe på os i sådan en situation. Det er jo egentligt meget sødt af vores nervesystem at ville passe på os, men bare ikke altid helt hensigtsmæssigt, når ikke vi er i fare længere.

Et eksempel kunne være, at du er på vej hjem fra byen en sen sommeraften og ser en mand med en grøn jakke på, som minder dig om den jakke din overfaldsmand havde på. Din krop vil reagere instinktivt og derfor udskille stoffer såsom adrenalin og kortisol for at gøre dig i stand til at flygte fra situationen. Den sympatiske del af dit nervesystem vil altså blive aktiveret.
Havde det været mig, som kom gående og så en mand med en grøn jakke, ville jeg ikke have skænket det en tanke, fordi jeg ikke har haft samme oplevelse som personen ovenfor.

Udviklingstraumer – hvad er det, og hvordan opstår de?

Traumer kan også opstå over en længere periode, så kalder man dem for udviklingstraumer. Det er summen af oplevelser, som over en længere periode tærer hårdt på vores ressourcer.

Det kan eksempelvis være vores opvækst, som giver os traumer eller at være i et usundt forhold.

Det kommer til at få indflydelse på vores fremtidige adfærd, da vi laver helt grundlæggende handlemønstre for at undgå at blive trigget i vores udviklingstraume.

Et udviklingstraume kan eksempelvis være, at du i din opvækst fået skæld ud hver gang, du gav udtryk for et behov. Måske du ligefrem kunne få et slag over nakken eller blive sendt på dit værelse. Du har altså lært, at dine behov ikke har værdi, og at du da slet ikke skal italesætte dem. Og fordi, at det er dine primære omsorgspersoner, som har denne adfærd over for dig, bliver det helt eksistentielt ikke at blive udskilt fra flokken. Derfor har du måske fået en pleasende tilgang til tilværelsen. Du vil ikke lave revage eller skabe splid, fordi det truet din tilknytning til de vigtigste mennesker i din verden.

Dette var blot ÈT eksempel, men der er uendeligt mange eksempler på udviklingstraumer, og hvordan lige netop du reagerer afhænger af så mange andre faktorer også!

Et traume kan man sammenligne med et sår.
De færreste har lyst til at stikke fingeren i et sår. Derfor er kroppen så smart, at den gør hvad den kan for at du ikke skal komme i kontakt med dit “sår” – altså dit traume. Det ligger derfor godt skjult bag din automatiske adfærd.

Jeg kommer til at lave et helt opslag omkring traumer en dag, men indtil da håber jeg, at dette gav et lille indblik i, hvad traumer og udviklingstraumer er for en størrelse.

Hvilke problemer løser en kropsterapeut?

Så svaret på, hvad det er for nogle problemer, som en kropsterapeut kan løse er bl.a. traumer. Fordi at traumer kommer til udtryk gennem kroppen og ved at vores kære nervesystem kan reagere.

Kropsterapi hjælper dig til et mere velreguleret nervesystem. Og det gør vi netop ved at give plads til både kroppen og sindet.

I min lille klinik har jeg sat den coachende vinkel på også. Mange ønsker nemlig en ændret adfærd, når de kommer hos mig. Her er coaching helt genialt til at skabe de bedste rammer for at opnå denne adfærdsændring. Du kan læse meget mere om coaching her.

Eksempler på problemer, som en kropsterapeut kan arbejde med er;

• Overgreb – seksuelle og fysiske
• At være en pleaser
• Lavt selvværd
• Ubevidste handlingsmønstre
• Svært ved at mærke egen krop og behov
• Svært ved at være i egen krop (fx at være i stilhed med sig selv)
• Svært ved at regulere arousal (altså at kunne regulere din energi op og ned på en smidig måde)
• Svært ved at danne relationer med andre, fordi man reagerer uhensigtsmæssigt.
• Svært ved at forstå sine reaktionsmønstre

Jeg håber, at dette har været med til at give dig en indsigt i, hvad det er en kropsterapeut kan hjælpe dig med.

Har du nogen spørgsmål er du som altid velkommen til at kontakte mig eller du kan booke en afklaringssamtale direkte via linket her: https://ezme.io/c/xgu/k5ug

De hjerteligste sommerhilsner

Stine Sørensen

Indlægget Hvilke problemer løser en kropsterapeut? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.