Kære læser!

Kender du det – du sidder i sofaen og kigger rundt i dit hjem. På det ene armlæn ligger et par strømper, på spisebordet ligger det projekt, som du ikke lige blev færdig med, men som du ville vende tilbage til senere (det er nu 3 uger siden – ups), og på det der bord (jep, vi har alle sådan et sted) ligger alle de ting, som du bare lige kort lægger fra dig for så ikke at få lagt på plads igen senere, som det ellers var planen.

Oprydning er for mange ikke noget man længes efter, men hvad nu, hvis vi kunne gøre mængden af oprydning minimal? Ryd op og skab ro skriver jeg, og jeg mener det. Når du rydder op i dine omgivelser, hjælper du også til at skulle forholde dig til færre ting og derved giver du mulighed for mere ro i hovedet.

I denne måneds blogindlæg får du mine 4 bedste redskaber til at gøre oprydning så overskueligt som muligt.

Hvorfor skriver en kropsterapeut om oprydning?

Det skal jeg sige dig.

De ting, som du omgiver dig med afspejler alle sammen noget i dig.

Så når du udvikler dig, kan det være en hjælp at rydde ud i de ting, som passer til en tidligere version af dig selv. Selve handlingen at rydde op bliver på den måde også en bekræftelse til dig selv om, at du er kommet videre, og at du har forpligtet dig til det nye i dit liv.

Gemmer du alt fra en ekskæreste, kan det være svært at komme videre og finde en ny. På samme måde kan det at gemme ting, som ikke længere støtter dig være med til at holde dig fast til den identitet, du havde dengang.

Er du nysgerrig på at læse mere om overbevisninger, kan du læse med her.

Begrænsende og støttende overbevisninger

Få mine 4 bedste redskaber til at får ro i hovedet gennem oprydning

Redskab 1 – Hav kun de ting, som du rent faktisk har brug for eller glæde af.

Lige på og hårdt. Dette redskab er tidskrævende. Jeg ved det godt, men som med så meget andet er et godt forarbejde med til at gøre hverdagen så meget nemmere på den lange bane.

Hverdagsoprydning kan tage lang tid, hvis vi har for mange ting. Derfor starter vi med at få ryddet op i skabe og skuffer, hylder og depotrum. Er der for meget i skabene, kan det blive uoverskueligt at se, hvad man egentligt har. Og så er der hele problematikken med at finde plads til dine ting i dine skabe, så du i stedet stiller dem fra dig et sted, hvor de ikke har plads.

Så lad os tage tyren ved hornene og få tyndet ud i de ting, du har.

Fremgangsmåde

Start med at beslutte dig for, hvor du vil starte. Hvis opgaven virker uoverskuelig, så start i det små. Måske skabet/skuffen til potter og pander eller lignende, hvor det er store ting og det er til at se sig ud af.

Tag alting ud af skabet (og så kæmpe anbefaling herfra lige at gøre det rent, før du ligger det hele på plads igen. Det føles nemlig så godt bagefter!).

Tag nu en ting ad gangen og vurdér, om det er noget, som bringer dig glæde, eller har en funktion i det liv, du lever i dag, eller om det er noget, som du ikke længere bruger.

Lav gerne to bunker, én med ting du vil skille dig af med, og én med dét, du vil beholde. Det giver dig et godt overblik over de ting, som skal på plads igen.

For at lave de to bunker, kan du spørge dig selv; “Bringer denne mig glæde?” “Er dette noget, som jeg er nødt til at beholde af rent praktiske årsager?” “Bruger jeg rent faktisk dette?”. Kan du svare ja til alle tre, skal det i beholde-bunken.

Når du er klar til igen at sætte tingene ind i skabet, kan du gå ned og læse redskab 2. I redskab 3 finder du min anbefaling til de ting, som du ikke skal beholde.

Når du er færdig med et skab, kan du rykke videre til det næste.

Det virker måske omstændigt, men det er en super fed proces at gå igennem. Ikke nok med at du rent fysisk får ryddet ud, så giver det dig også mulighed for at tage stilling til ting i din fortid. Er det noget, som du ønsker at bruge mere tid på i din nutid, eller er det et overstået kapitel?

TIP: Personligt gennemgår jeg mine skabe og skuffer 1-2 gange om året.

Redskab 2 – Giv dine ting en fast plads og læg det på plads efter brug

Når du har ryddet ud i dine ting, så giv dem en fast plads. På den måde ved du lige, hvor du skal lægge dem fra dig, men også hvor du kan finde dem igen. Det betyder, at du skal bruge færre ressourcer og mindre tid på at lede efter dine ting i hverdagen.

Når du giver dine ting en fast plads, så hav for øje, hvad du bruger oftest. Et hjem er funktionelt, og det skal ikke være bøvlet for dig at finde dine ting frem, bare fordi det ville se bedre ud på en anden måde. Æstetik og funktionalitet skal gå hånd i hånd. Det du bruger mest, skal altså stå let tilgængeligt, mens det du bruger mindst godt kan stå lidt mere inde bagved.

Den store suppegryde, som du kun bruger 2 gange om året er måske ikke den, som skal stå yderst. Måske har du noget tøj, som skal have en anden plads i skabet, fordi det gør dig glad at kigge på det, når du åbner skabet. Få det, som bringer dig glæde frem i lyset.

Når du nu har givet dit strikketøj en fast plads, så læg det der, når du er færdig med at strikke for i dag. Du ved lige, hvor det er i morgen, og så ved du også, at det ikke kommer til at rode.

Får du først den vane ind, bliver det langt nemmere for dig at holde det ryddeligt derhjemme, og du vil på den måde minimere rodet. Så er der pludselig ikke så mange ting, som skal ryddes op hele tiden.

Du kan læse mere om vaneændring og hvordan dine omgivelser kan hjælpe dig med at ændre dine vaner i blogindlægget her.

Vaneændring – design din egen hverdag

Skulle du alligevel ende med at stå med noget uden en plads, så lav et samlet sted til disse ting. Dette sted kan både være et skab, en skuffe eller et særligt hjørne på et bord.

I redskab 4 kan du læse, hvad jeg vil anbefale dig at gøre med dette rodested.

Redskab 3 – Smid ud/sælg/donér i stedet for at lægge det i kælderen

Når du rydder op i dit hjem, vil der helt naturligt komme en bunke med ting, som du skal af med.

Del nu disse ting i 3 nye bunker: doneres, sælges og smides ud.

De ting, som du finder mulighed for at sælge, kan du forsøge at sælge på diverse platforme eller via en stand i en secondhand-butik. Men lav en deadline. Ellers kan man ende med, at det fortsat strander hjemme hos én selv. Så hvornår skal det være solgt, og hvad skal der ske med det, hvis ikke du får det solgt? Skal det til genbrug eller noget helt andet?

I forhold til de ting, som du vil donere, kan du med fordel sætte et tidspunkt i kalenderen, så du får sat tid af til det. Og det ikke bare bliver sat i et hjørne, for så aldrig at komme videre.

Det samme gælder for de ting, som du vil smide ud. Nogle ting er måske så små, at de kan komme i de sædvanlige affaldsbeholdere, mens andre kræver en tur på lossepladsen. Marker igen i din kalender, hvornår du vil gøre det, så tiden ikke pludselig løber fra dig.

Brug af opbevaringsplads, fx depot eller kælder

Skulle der være noget, som du ikke kan få dig selv til at skille dig af med endnu, fx tøj, kan du gøre følgende:

Lægge det til side med et datomærke på posen. Datoen du skriver kan fx være et år frem (ret smart med fx tøj, som jo har sæsoner). Når du så når den dato, kan du se om du overhovedet har skænket det en tanke eller brugt det. Hvis ikke, var det nok ikke noget, som du har manglet og ergo bliver beslutningen om at skille dig af med det nemmere.

TIP: Personligt kan jeg godt lide ca. 1 gang om året at gennemgå mit depotrum, så jeg ikke kommer til at ophobe div. ting dernede.

Redskab 4 – Afsæt tid regelmæssigt.

Det fjerde og sidste redskab er at afsætte en lille smule tid hver dag til at rydde op. Bare 5 minutter. Personligt fungerer det godt for mig at gøre om morgenen, så dagens træningstøj kan dampe af hen over natten. Så kan det tørre efter dagens træning, og jeg kan starte dagen med et ryddeligt hjem.

Lever du i en børnefamilie, er jeg helt med på, at man nok ikke når alting på 5 min. Jeg har dog set veninder være som en oprydningstornado, da først de kom igang. Nogle gange tager tilløbet længere tid end selve handlingen.

Én gang i løbet af weekenden kan du bruge lidt længere tid. Her kan du så også dykke ned i de ting, som i ugens løb er blevet lagt i rodeskuffen/-bordet/-skabet. Så får du taget stilling til de ting, som hober sig op.

Oprydning i det skjulte

På det mere subtile plan er der den oprydning, som du kan gøre alle de steder, hvor det ikke handler om fysiske ting.

Det kunne eksempelvis være;

• Dine facebook-venner
• De åbne faner på din computer eller telefon
• Gamle beskeder
• Gamle dokumenter på din computer
• Apps på din telefon
• Osv.

Igen – det mindre du har at forholde dig til, det mindre er der også til at forstyrre dig i din hverdag.

Når vi udvikler os som mennesker, vil der naturligt komme nye ting til. For at slippe den gamle ham, kan det at skille sig af med de dertilhørende ting og overbevisninger være en rigtig sund ting at gøre for sig selv.

Det var ordene for denne gang. Jeg håber, du har mod på at kaste dig ud i oprydningen, så du kan få mere ro i hovedet.

Rigtig god fornøjelse

Stine 💚

Indlægget Ryd op og skab ro blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Den seneste tid har jeg snakket meget med mine klienter om vaner og et ønske om at ændre dem. Mange har haft en oplevelse af at være gået lidt i stå og ikke rigtigt lykkedes med deres vaneændring – måske du kender det?

Når du skal lave en vaneændring er designet på din hverdag ret essentiel, derfor vil jeg i dette blogindlæg komme med mine 5 bedste råd til at lykkedes med at ændre din adfærd, så det bliver en succes.

Jeg er godt klar over, at der findes mange forskellige måder at gribe det an på, men ud fra min erfaring på klinikken, har jeg udvalgt 5 råd, som jeg har set godt effekt af.

Hvorfor gør vi det ikke bare, når nu vi gerne vil nå vores mål?

Det kan der være mange grunde til. Var det nemt, havde vi nok bare gjort det.

Nedenfor ser du løsninger på forskellige udfordringer, men en fællesnævner er overbevisninger, som også særligt spiller ind i råd 5. Overbevisninger er med til at forme vores måde at se verden på. Er du overbevist om, at du ikke er sådan en træningstype, så er det godt nok svært at trække sig selv ned i træningscenteret.

Overbevisninger har jeg tidligere dykket ned i, og du kan derfor læse meget mere om dem i dette indlæg. 

Begrænsende og støttende overbevisninger

Listen af udfordringer kunne jeg bruge et helt blogindlæg på, men lad os fortsætte til hvordan du bedst håndterer en adfærdsændring.

Mine 6 bedste råd til at ændre vaner og adfærd

Råd 1 – Sæt dig et mål, som er ambitiøst, men også realistisk at opnå.

For at kunne lave en adfærdsændring er du nødt til at vide, hvad det er du ønsker at gøre, i stedet for det du gør nu. Så find frem til, hvad dit mål er. Det skal være realistisk, men også ambitiøst. Det skal være noget, som du ægte ønsker at opnå! En hjælp til at opnå dit mål kan nemlig være, at være meget bevidst om HVORFOR, du ønsker denne adfærd. Måske ligefrem skrive det ned på et stykke papir og hænge det på køleskabet.

Når du kender dit hvorfor, kan du trække det frem, hver gang du ikke har lyst til at udføre den nye adfærd.

Et eksempel kunne være, at jeg lader chokoladen ligge, fordi jeg ønsker at have det dejligt i min mave, og jeg ved, at jeg får ondt i maven af at spise chokolade. Mit hvorfor kunne også være, at jeg gerne vil sove godt om natten. Det gør jeg ikke, hvis jeg spiser for tæt på sengetid.

Bemærk gerne, at ordet burde ikke er nogen steder at finde i disse eksempler. Handlingerne er taget ud fra en selvkærlig tanke, om at jeg skal have det godt og sove godt om natten.

Derudover synes vi mennesker ofte ting er kedelige at gøre, hvis ikke vi bliver en lille smule udfordret. Vi skal helst holdes lidt igang. Vær derfor ambitiøs på dine egne vegne uden at være urealistisk. Skær målet ned i mundrette bidder og øv dig på en lille del af gangen, før du kaster dig over den næste bid.

Så spørg dig selv;

• Hvilket lille skridt kan jeg tage i dag?
• Hvilken plan er overskuelig for mig at overholde?
• Hvad er barren for succes ved den første bid?

Råd 2 og 3 – Hvordan kan du indrette dit hjem og dine omgivelser, så det hjælper dig til at opnå dit mål? Og så det bliver svært som muligt at gøre den uønskede adfærd?

Nudging er din ven. Nudging betyder at skubbe. Så når du designer dit hjem til at give dig et skub i den retning, du ønsker, giver du altså dig selv en hjælpende hånd.

Uden en ændring af dine omgivelser, vil de skubbe dig i retning af dine vante vaner.

Eksempelvis har jeg gemt min chokolade bag noget andet i køleskabet, så jeg ikke længere ser den hver gang jeg åbner køleskabet. På den måde bliver jeg ikke mindet om min chokoladetrang hver gang jeg åbner køleskabet.

Det handler altså om at gøre det så nemt for dig selv at gøre den ønskede adfærd. Og at gøre det så svært for dig selv som muligt at gøre den adfærd, du ønsker at komme af med.

Her ser du et eksempel fra mit eget liv.
I en periode, hvor jeg så meget fjernsyn, men ønskede at lave noget andet, trak jeg stikket ud af kontakten. På den måde blev det lige pludselig besværligt at tænde fjernsynet, når først jeg havde lagt mig i sofaen.
Samtidigt havde jeg placeret en bog og mit strikketøj på sofabordet, så de ville være nemme og oplagte valg at tage i stedet for.

Det er som regel de første gange, som er de sværeste, når vi skal lave en adfærdsændring, så tænk dig godt om og vær kreativ med, hvordan dine omgivelser kan hjælpe dig bedst muligt.

Råd 4 – Habit stacking

Habit stacking, altså at stable vaner, er en løsning, som første gang blev præsenteret af BJ Fogg som en del af hans Tiny Habits Program. Siden da har mennesker som James Clear kaldt dette for habit stacking.

James Clear er også manden bag bogen; Atomic Habits. Er du mere nysgerrig på vaner og vaneændring er det virkelig en bog, jeg kan anbefale.

I alt sin enkelhed går habit stacking ud på, at du sætter en ønsket adfærd på en adfærd, som du allerede gør.

Hvis du eksempelvis ønsker at dyrke mere taknemmelighed kunne du lave en regel, som lyder, at hver gang du har taget opvasken efter aftensmaden, sætter du dig og skriver 3 ting, du er taknemmelig for.

Taknemmelighed – En simpel vej mod bedre mentalt helbred

Pointen er altså, at din ønskede vane skal komme efter noget, som du alligevel gør.

Og til trods for at skribenten hér virkelig har stor modstand på regler, bliver det mere spiseligt, fordi de netop er til min hjælp frem for at begrænse mig.

Så med tråde op til råd 1 – gør det simpelt.

Er det eksempelvis uoverskueligt at skulle skrive 3 ting du er taknemmelig for, så start med 1 ting du er taknemmelig for.

Hen ad vejen kan det tage mere om sig og nærme sig dit hovedmål én bid ad gangen.

Mulighederne er uendelige! Du bestemmer selv, hvordan du når dit mål.

5 – Identificér dig med din nye adfærd

At opnå den vaneændring, som du drømmer om, kan være ekstrem svær, hvis ikke du identificerer dig med den nye adfærd.

Så når du fx gerne vil til at spise flere grøntsager hjælper det at du identificere dig med at være en, som spiser grøntsager.

Når du har den på plads, kan du altid spørge dig selv; ” Hvis jeg er sådan en, som spiser grøntsager, hvad ville jeg så vælge at komme i munden lige nu?” eller “Som en, der spiser grøntsager, hvad skal jeg så lave til aftensmad i dag?”

Og bemærk. Det, at være sådan en som spiser grøntsager, betyder ikke, at man ikke også kan spise slik m.m. Det er helt op til dig at definere identiteten for dig!

Du behøver ikke identificere dig med hovedmålet allerede nu. Start med den første bid og arbejd med at skabe en støttende overbevisning om, at du kan lykkedes med dine vaneændring.

Jeg håber, at disse råd kan være med til stille og roligt at opbygge mere støttende overbevisninger om dig selv, så du kan lykkedes!

På torsdag d. 31/7 2025 udkommer månedens nyhedsbrev, hvor jeg har nedskrevet nogle refleksioner, du kan gøre dig, som vil hjælpe dig til at træffe de bedste beslutninger for dig selv. Er du endnu ikke tilmeldt, kan du tilmelde dig via dette link.

Har du behov for en snak angående vaner og adfærdsændring, kan du booke en afklaringssamtale her.

De bedste sommerhilsner

Stine

Indlægget Vaneændring – design din egen hverdag blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Halvandet år efter jeg gjorde det første gang, kommer nu endnu en workshop, som omhandler at finde frem til sine værdier.

Sidst var det en stor succes og deltagerene sagde bl.a.:

“Jeg har manglet et skub til at komme i gang med at arbejde med mig selv. Og det har jeg nu fået, ved både at skulle skrive ned og mærke efter på min krop.”

“Jeg har oplevet det som værende en god og lærerig aften, hvor der var plads til den enkelte. Og du kom godt rundt til os alle.”

Vi skal bruge kroppen, vi skal bruge hovedet, og vi skal lytte til vores inderste drømme.

Det foregår d. 13. august kl. 18.30-21 i CCS, hvor klinikken ligger.

Er du allerede nu hooked, kan du tilmelde dig her.

Har du brug for lidt mere information, så læs videre herunder.

Denne workshop er til dig, som;

• Aldrig før har arbejdet med værdier
• Aldrig har fået professionel hjælp til at arbejde med værdier og som synes, at det kan være ukonkret, når du selv har arbejdet med det.
• Ønsker at opnå dine drømme ud fra dine egne kriterier i stedet for andres definition af succes.
• Ønsker at leve mere i overensstemmelse med den, du er.

Måske du kender til understående refleksioner:

• Lever jeg det liv, jeg ønsker?
• Hvad drømmer jeg om?
• Hvordan ville en perfekt hverdag se ud for mig?
• Hvad er egentligt det vigtigste for mig?

For når det kommer til stykket, hvad er det så JEG synes gør livet godt? Hvad er det JEG sætter pris på og en værdi i?

Det dykker vi sammen mere ned i onsdag d. 13/8 kl. 18.30-21.00.

Workshoppen indeholder både kropslige og mentale elementer, så hav behageligt tøj på, du kan bevæge dig i. Vær forberedt på at komme ind og mærke dig selv og få nye indsigter med dig hjem.

Det kan du forvente af aftenen:

• Du vil komme til at være sammen med ligesindede
• Kroppen kommer til at være en væsentlig spiller, og du kommer til at bruge dig selv. Måske på måder du ikke har prøvet før.
• Du vil gå hjem med dine tre kerneværdier, som dine nye bedste venner.
• Du vil opnå en større bevidsthed om, hvad der ægte er vigtigt for dig i dit liv. Og komme væk fra, hvad du har lært som det vigtige.

Tilmeldingsfristen er mandag d. 11. august. Maks. antal deltagere er 8 personer, da jeg gerne vil kunne nå rundt til jer alle sammen.

Lyder det som noget, du skal være med til, kan du tilmelde dig allerede nu via dette link – Værdi-workshop august 2025.

Introprisen er 250,-.

Du er som altid velkommen til at spørge, hvis der er noget, som du er i tvivl om.

Jeg glæder mig ekstremt meget til at være sammen med dig i din udvikling og få lov til at guide dig til en kropslig forankret forandring.

De varmeste sensommerhilsner

Stine

Indlægget Værdi-workshop – Find dine kerneværdier blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Jeg ved ikke med dig, men taknemmelighed er et ord, som jeg over lang tid har hørt omtalt en hel del. Derfor satte jeg mig ved årsskiftet for, at starte en taknemmelighedspraksis op og mærke på min egen krop, hvad det egentligt kunne gøre.

Og jeg må sige, at jeg er positiv over effekten. Jeg kan virkelig mærke, hvordan energien ændrer sig, når jeg bevidst retter fokus mod de ting, som jeg er taknemmelig over.

Dr. Joe Dispenza, forfatter til bogen; “At blive overnaturlig”, dykker bl.a. ned i kvantefysikken og vores nok mest kraftfulde redskab – sindet. Dispenza beskriver, hvordan taknemmelighed er en at de højest vibrerende følelser, og hvordan den følelse kan være med til at regulere vores hjernebølger. (Mere om det en anden god gang.)

Derfor vælger jeg også at have fokus på virkelig at MÆRKE følelsen af taknemmelighed i kroppen, når jeg om aftenen nedskriver mine 3-5 taknemmelighedssætninger.

Lukke øjnene for en stund og bare lade oplevelsen af taknemmelighed strømme ud i alle mine celler.

Men hvad er det egetligt, taknemmelighed kan hjælpe med?

Effekterne af taknemmelighed

Efter nu at have praktiseret taknemmelighed regelmæssigt i 5 måneder, tænkte jeg, det var ved at være på tide at undersøge feltet lidt mere dybdegående.

For hvad siger forskningen egentligt om emnet?

Jeg har udtrukket 4 studier, som jeg her vil udfolde for deres fund af effekten ved taknemmelighed.

Studie 1

Det første studie er en meta-analyse. Her har man lavet en søgning på studier på området og sammenlignet deres fund. Diniz et. al. var ikke i tvivl, der var en effekt af taknemmelighed. De fandt frem til, at det kan være med til at forstærke følelsen af taknemmelighed, forbedre det mentale helbred samt sænke symptomerne på angst og depression. (Diniz et. al., 2023)

Studie 2

Det andet studie, jeg har taget med i dette indlæg, er et randomiseret kontrolleret studie lavet på 132 college-studerende. Man inddelte de 132 studerende i 4 grupper; 1) en kontrolgruppe, som ikke dyrkede taknemmelighed, 2) en gruppe, som skulle nedskrive deres taknemmelighed, 3) en gruppe, som skulle reflektere over taknemmelighed og 4) en gruppe, som blev tilskyndet til taknemmelighed af en app.

De tre interventionsgrupper viste alle en forbedring i velvære efter 8 uger, hvorimod kontrolgruppen ikke viste nogen forbedring.

Studiet konkluderer, at der var størst effekt på velvære og affektive funktioner (altså følelsesmæssige funktioner) ved at nedskrive, hvad man er taknemmelig for. (Tolcer et. al., 2024)

Studie 3

Det tredje studie, undersøgte effekten af taknemmelighed i forhold til kardiovaskulære problematikker, altså hjerte-kar-problemer. Det viste, at taknemmelighed er med til at øge det mentale helbred og opretholde en sund helbredsmæssig adfærd.

Studiet viste desuden, at der kan være en positiv effekt på symptomatiske hjertesvigt, hjerte-kar-funktionen og det autonome nervesystems aktivitet. (Wang X. et. Song C., 2023)

Studie 4

I et studie fra 2021 ønskede en række forskere at undersøge effekten af en taknemmelighedspraksis på arbejdspladsen. De fandt frem til en signifikant forbedring af den oplevelse stress og depression. Dog var resultaterne mere tvivlsomme ifht. velvære. (Komase Y. et. al., 2021)

Konklusion

Konklusionen på de 4 studier må være, at der er en positiv effekt af taknemmelighed.

Effekten er særligt i forhold til;

• Velvære
• Angst
• Depression
• Oplevet stress
• Affektive funktioner

Og muligvis også;

• Hjerte-kar-funktionen
• Symptomatisk hjertesvigt
• Aktiviteten i det autonome nervesystem

Ydermere tyder forskningen på, at det nedskrevne ord har størst effekt, så det vil være min klare anbefaling at gøre det på den måde, men som du også kan læse, giver andre fremgangsmåder også en effekt.

Anbefaling

Min anbefaling er derfor klart at dyrke taknemmelighed. Det er ikke noget, som behøver tage lang tid. Jeg bruger ikke 5 minutter på det om aftenen, men det er en dejlig måde at evaluere dagen på.

I mit nyhedsbrev, som jeg udsender 2/6 2025 kommer jeg med en konkret guide til, hvordan du kan dyrke taknemmelighed. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev via linket her.

Nyhedsbrevet udkommer kun 1 gang om måneden.

Er du nysgerrig på andre emner, kan du læse mere om begrænsende og støttende overbevisninger og interoception – din indre sans.

Herfra vil jeg ønske dig den bedste fornøjelse med taknemmelighed, og så glæder jeg mig allerede til at dykke ned i det næste emne i den kommende måned. Har du ønsker til emner, er du meget velkommen til at skrive til mig, så vil jeg kigge på, om det kunne være inden for mine kompetencer at skrive noget om det. 😉

Ellers vil jeg bare ønske dig en rigtig dejlig nutid og fremtid!

De varmeste hilsner

Stine Sørensen, Krop og Sind Fysioterapi

Litteraturliste:

Bogen: Dr. Joe Dispenza, 2019, “At blive overnaturlig”

Meta-analysen: Diniz et. al., 2023, “The effects of gratitude interventions: a systematic review and meta-analysis” ( https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37585888/)

RCT-studiet: Tolcer et. al., 2024, “evaluating the effects of gratitude interventions on college student well-being” (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35623017/)

Det systematiske review: Wang X. et. Song C., 2023, “The impact of gratitude interventions on patients with cardiovascular disease: a systematic review” (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37809310/)

Det systematiske review: Komase Y. et. al., 2021, “Effects of gratitude intervention on mental health and well-being among workers: A systematic review”, (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34762326/)

Indlægget Taknemmelighed – En simpel vej mod bedre mentalt helbred blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Mange af mine klienter har efterhånden set mig finde min lille tegning af komfortzonemodellen frem. Det er nemlig en model, som jeg bruger hyppigt – både ifht. smertehåndtering og til selvudvikling.

I dette indlæg vil jeg gøre dig klogere på, hvordan jeg bruger den ifht. selvudvikling.

Jeg ønsker at gøre lidt op med at udvikling skal ske med lynets hast. Langsom udvikling er nogle gange mere vedholdende. Det er i hvert fald min helt personlige oplevelse.

Hvad jeg skriver i dette indlæg, er skrevet ud fra personlige og professionelle erfaringer og vil muligvis skille sig ud fra, hvad du læser andre steder.

Og lad os så komme til det!

Her ser du en fortolket udgave af komfortzonemodellen:

Men før jeg går i dybden med modellen, får du lige lidt mere viden om, hvorfor jeg mener, man skal udvide og ikke overskride sin komfortzone.

Hvorfor jeg har ændret mit syn på at bryde komfortzonen

I min egen personlige udvikling har jeg erfaret, at det kan føles så altoverskyggende uoverskueligt for mig at skulle bryde med min komfortzone, at jeg slet ikke gør det.

Har jeg så alligevel brudt komfortzonen, kan oplevelsen være så overvældende for mig, at jeg har haft svært ved at blive derude. Det har særligt gjort sig gældende, hvis oplevelsen ikke var en umiddelbar succes. Derfor ender det ofte ud i, at jeg gør noget en enkelt gang, for derefter at miste modet til nogensinde at gøre det igen.

For at hjælpe mig selv til en mere vedholdende adfærd fortolkede jeg på komfortzonemodellen. Jeg ville af med “alt eller intet-tilgangen”, så der blev plads til mine grænser samtidigt med at jeg udviklede mig.

Udvid din komfortzone

Du skal forestille dig, at den inderste cirkel repræsenterer din komfortzone.

I denne zone kan du gøre alting uden de store udfordringer.

Arealet mellem den inderste og mellemste cirkel er så det område, hvor der er mulighed for personlig udvikling. Du kan evt. forestille dig nogle stjerner som repræsenterer ting, du gerne vil opnå og lære her i livet.

Prikken i midten symboliserer dig. Når denne prik, altså du, når den inderste cirkel, altså komfortzonen, vil du opleve at blive udfordret.

Jeg har typisk hørt, at man så skal bryde denne grænse for at udvikle sig. Det billede vil jeg gerne udfordre. Forestil dig i stedet, at din komfortzone er en elastik. Det kræver energi at udvide en elastik og derfor aktiv og bevidst handling. Når du trækker elastikken ud mod de stjerne, som du gerne vil opnå, kræver det altså en aktiv indsats fra din side.

Trækker du elastikken længere ud, end til den midterste cirkel bliver spændingen i elastikken så stor, at det bliver ubehageligt, fordi du kommer ud i panikzonen. Det kan gøre, at du får lyst til at slippe spændingen fuldstændigt for så at blive skudt tilbage i komfortzonen. Det er min erfaring, at det koster en restitutionsperiode, hvor man slet ikke har lyst til at udfordre sig selv i forhold til det samme punkt.

I min optik behøver man ikke kaste sig ud i det ukendte med bind for øjnene og overskride sine egne grænser. Det betyder ikke, at det er nemt og uden bekymringer at udvide sin komfortzone. Pointen er, at det ikke skal være en større udfordring, end at du kan håndtere den.

Min erfareng er, at det gør det langt mere overskueligt at gå igang med at udvikle sig!

Undgå at komme ud i panikzonen

Du kan sagtens have et ønske om at opnå ting, som ligger ude i panikzonen. Min anbefaling er bare at du starter med de færinger, som ligger i zonen for nærmeste udvikling.

Når så vi har gjort os gode venner med det, som ligger i zonen for nærmeste udvikling, vil vi have udvidet vores komfortzone og derved vil nogle af de stjerner, som før lå i panikzonen nu ligge i zonen for nærmeste udvikling.

Så start med de stjerner, som ligger tættest på dig, og bliv gode venner med dem, og gør dem til en del af din identitet.

Udfordring er nødvendigt for at flytte sig

Og med dette håber jeg, det også er tydeligt, at det ikke er det rene barnemad at udvide sin komfortzone. Det er udfordrende, og det kan være angst- og frygtfremkaldende at gøre det. Det leger med grænserne. Og det skal det også gerne for, at du lærer noget nyt og holder interessen ved lige ifht. det, du ønsker at opnå.

Min hovedpointe med dette indlæg er, at du ikke behøver overskride dine egne grænser for at udvikle dig som person. 

At udvide, ved at udforske grænsen til det nye, er nok.

Komfortzonen kan godt skrumpe ind igen

Use it, or lose it

De egenskaber, som du har opøvet, er du nødt til også at vedligeholde og blive ved med at øve dig på. Det er meget muligt, at noget på et tidspunkt bliver nemt, men så er du måske ved at være klar til at bygge ovenpå ved at kigge på de stjerner, som før lå i din panikzone. Ligger de nu inden for zonen for nærmeste udvikling?

Denne måde at anskue komfortzonen er med udgangspunkt i de områder i dit liv, som du valgfrit vælger at arbejde med og tage ansvar for. Nogle gange kommer livet og skubber os ud over grænsen. Det er ikke altid inden for vores kontrol.

Afslutningsvis vil jeg blot skrive, at min hensigt med dette indlæg udelukkende er at give et andet perspektiv på, hvordan man kan bruge komfortzone-modellen. Tag hvad du kan bruge, og lad resten ligge.

Har du lyst til at kigge på dine nærmeste udviklingspunkter, er du som altid velkommen til at kontakte mig, så kan vi finde frem til den bedste løsning for dig.

Du kan booke en afklaringssamtale her. 

Du kan også læse meget mere om coaching her.

De bedste hilsner her fra solen.

Stine

Indlægget Komfortzonen – Din guide til udvikling i et tempo du kan følge med i blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Øvelserne kræver ikke det store, men kan give stort udbytte.

Jeg håber, at du har lyst til at tjekke det ud. Klik her for at komme direkte til videoen. 

I denne video guider jeg dig også til at arbejder med din interoception. Din interoceptive sans er din indre sans, som gør din krop i stand til at regulere og agere på den samlede mængde stimuli, som sker inden i din krop. Nysgerrig? – Så kan du læse mere her. 

Jeg glæder mig meget til at høre, hvad du synes om det!

Rigtig god fornøjelse!

Indlægget Grounding – Kom ind og mærk dig selv blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Du kender helt sikker til de 5 sanser; føle, smage, lugte, høre og synssanserne. De er alle sammen rettet mod din ydre verden.

Din interoception er derimod rettet mod din indre verden.

Når du mærker, at du er sulten, er det faktisk din interoception, som fortæller dig, at din mavesæk er tom og klar til mere mad. Den tolker signaler fra kroppen, så du kan tage handling på at få stillet behov eller ændre adfærd til en mere helbredsfremmende af slagsen.

Smart ikke?

Men sult er selvfølgelig ikke det eneste, den kan meddele dig. I dette indlæg vil jeg gøre dig klogere på, hvad interoceptionen egentligt er for en størrelse, hvorfor den er så interessant, og hvad den kan hjælpe dig med.

Den kinæstetiske sans 

Lad os lige starte med at zoome ud. For interoception og den proprioceptive sans udgør faktisk tilsammen det, vi kalder den kinæstetiske sans.

Den kinæstetiske sans er også det, vi kalder vores bevægelsessans.

Lad os dykke lidt dybere og se, hvad de to sanser egentligt kan og gør for dig.

Den proprioceptive sans

Hvor sidder din hånd i forhold til resten af kroppen? Er din ankel strakt eller bøjet?

Det er, hvad din proprioceptive sans hjælper dig med at vurdere.

Den gør det muligt for dig at holde balancen ved hele tiden at fortælle hjernen, hvordan dine kropsdele er placeret i forhold til hinanden. Det hjælper din krop til at vide, hvilke muskler der skal spændes op i for at opretholde balancen.

Din proprioceptive sans kan trænes. Her får du en sjov lille øvelse du kan prøve kræfter med:

Stil dig foran et spejl og luk så øjnene. Stræk armen frem foran dig og åben nu øjnene. Er din arm strakt? Er den vinklet, som du forestillede dig?

Din proprioceptive sans sender signaler fra kroppen op til det sensomotoriske cortex i hjernen, så du hele tiden kan korrigere og tilpasse din krop og dine bevægelser. Det sensomotoriske cortex er med til at koordinere frivillige bevægelser. Det betyder, at de tilpasninger, du laver, kan laves på et bevidst niveau.

Her får du en anden måde, du kan mærke din proprioception på:

Sæt dig i en position og bliv siddende i den i en længere periode. Måske du allerede sidder og har siddet stille, som du sidder og læser dette. Kan du nu mærke, hvordan dine tæer er placeret i forhold til foden. Måske du lige har bevæget tæerne for at mærke det? Det er faktisk din proprioceptive sans, der er på spil her.

Første gang jeg hørte om proprioception var under fysioterapeut-studiet. Det gav en helt ny forståelse for, hvordan kroppen tilpasser sig det miljø, den befinder sig i. Om det er kuperet terræn eller en balanceøvelse til pilates.

Derfor blev jeg også endnu mere begejstret, da jeg fandt ud af, at proprioception havde en søster – interoception.

Den interoceptive sans

Vores interoceptive sans hjælper os til at analysere kvaliteten af vores ydre sanser, deres effekt på vores følelsesmæssige tilstand, samt hvilken adfærdstilpasning der skal til, for at vi har det godt.

Den er med til at give dig en følelse af, at være i live, samt giver dig en emotionel følelse ud fra det samlede billede af, hvordan din krop har det.

Interoception passer lige ind i den kasse, som hedder fænomenologi. Modsat den naturvidenskabelige tilgang, handler fænomenologien i korte træk om erfaringsbaserede analyser. Interoceptionen samler altså en masse oplysninger fra kroppen og hjælper os til at tolke dem, så vi ved, hvordan vi bedst, kan reagere på det.

Interoceptionen hjælper din hjerne med at skabe en forbindelse mellem krop og sind. Hvordan din krop har det afsætter et spor i hjernen, som giver dig en følelse. Den følelse kan du så reagere på.

Forskellen fra din proprioceptive sans er, at interoception lander et andet sted i hjernen, nemlig insula.

Insula

Insula er et center i hjernen, som beskæftiger sig med både vores bevidste adfærd og fanger signaler om mere subtile tilstande i fx dine organer.

Herunder kan du se en inddeling af insula.

I vores bindevæv finder du en masse mekanoreceptorer og løse nerveender, som gør vævet til vores mest indflydelsesrige organ, når det kommer til at opfatte vores almene tilstand, samt tilstanden i vores andre organer. Signalerne sendes op til insula. Ved at bevæge dit bindevæv, får du altså mulighed for direkte at påvirke insula.

Eftersom insula også beskæftiger sig med dit humør, har dit bindevæv altså noget at skulle have sagt ifht. dit humør. Vildt ikke?

Det har vist sig, at yoga og bevægelse med fokus på bindevævet er rigtig godt til at vække den interoceptive sans igen. Når du begynder at arbejde med din krop og derved dit bindevæv, begynder du også at arbejde med at lære dig selv at kende på en helt ny måde. Det bliver tydeligere for dig, hvad der er en sansning, og hvad der er en følelse, så du nemmere kan reagere på den sansning, du oplever. Fx et behov for at rejse dig, i stedet for at blive irriteret på manden ved siden af dig i sofaen.

Det vender jeg tilbage til længere nede i opslaget.

Mindfullness og en lille smule om ud fra traumeforståelsen

Ifølge Bessel van der Kolk er mindfullness med til at du lærer dine indre tilstande at kende. Og når du kender din indre tilstand, kan du begynde at differentiere dine følelser fra hinanden.

For at kunne mærke vores indre kompas, som man også kan kalde interoceptionen, er vi nødt til at komme ud af overlevelsesmodus. Det er det, du kan opleve, der sker, på briksen hos mig, når du mediterer, dyrker yoga eller noget helt fjerde, som indeholder et element af mindfullness.

At opnå en oplevelse af at kunne forstå dit indre, og det der sker inden i dig, kan hjælpe dig til at stole på dig selv. Stole på, at det du mærker er noget, du kan tilpasse dit liv efter. Fx hvis du går på gaden og får en skidt mavefornemmelse over det menneske, du går forbi, så ville du nok gå over på det andet fortov eller blive gående i samme tempo, som andre mennesker omkring dig.

Har du været udsat for noget traumatiserende, kan det være årsag til at din interoceptive sans er nedsat. At få bearbejdet og behandlet dit traume, kan hjælpe dig til igen at oprette en god og kærlig forbindelse til dig selv.

Jeg har tidligere skrevet indlæg omkring traumer. Er det noget, som du ønsker at læse mere om, kan du gøre det her:

Traumer – hvad er symptomerne?

Du kan også læse om, hvad traumer er og hvordan de kommer til udtryk her.

En mangel på interoception

At mangle en forbindelse til sin interoception kaldes også “aleksitymi”. Det beskrives ifølge Bessel van der Kolk, som en manglende evne til at kunne identificere og beskrive det, som sker inden i én selv. Måske du mærker et kropsligt ubehag, men kan ikke sætte ord på, hvad det mere præcist er, du mærker. Det kommer sig af en nedlukning til følelserne og det betyder bl.a. også, at det kan være svært at sætte sig ned på græsplænen og nyde den første solstråle på en forårsdag. Det vil simpelthen ikke være noget, som “vækker” noget i én.

Så hvad kan du gøre?

Kan du ikke mærke, hvad kroppen har behov for, kan du ikke hjælpe den med at få stillet de behov. Men ved at skabe en god forbindelse til din interoception, kan du igen begynde at opfylde dine egne behov. Og at gøre noget godt for dig selv, kan være med til at vise dig selv, at du er noget værd. Din interoception bliver derved en form for motivator for dig, som hjælper dig til at tage dig godt af dig selv og dine behov.

Dyrk noget bevægelse med fokus på mindfullness. Det kan både være pilates, yoga eller bindevævsbevægelse. For den sags skyld, kan det nok være mange andre former også, som jeg ikke kender til endu.

Og ellers er du som sagt meget velkommen til at komme forbi klinikken til en gang kropsterapi – Du kan booke tid her. 

I denne måned er det også temaet i nyhedsbrevet, så skal du modtage en lille konkret øvelse, kan du skrive dig op til nyhedsbrevet her. Det lander i din indbakke på fredag d. 28. februar.

Litteratur

Til at skrive dette indlæg, har jeg gjort brug af bogen; Slings Essentials skrevet af Karin Gurtner, stifteren af Art of Motion, samt litteratur, jeg tidligere har nævnt i forbindelse med Peter Levin’s bøger om traumer og så min grundviden fra fysioterapeut-studiet.
Derudover har jeg fået en almen viden om traumer og interoception fra bl.a. Bessel van der Kolk’s bog; Kroppen holder regnskab.

Har du lyst til at arbejde med din interoception, hjælper jeg dig gerne! Du kan booke en afklaringssamtale ganske kvit og frit på dette link og så kan vi tage en snak om, om det kunne være noget, som var godt for dig.

Jeg håber, at du har fået noget ud af din læsning, og har lyst til at dele dine indsigter eller egne erfaringer med mig – det vil jeg elske!

Jeg ønsker dig en rigtig god dag!

Mvh Stine

Indlægget Interoception – din indre sans blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Kender du til begrebet overbevisninger? Og hvad er egentligt begrænsende og støttende overbevisninger? Hvordan adskiller de sig, og hvordan filan arbejder man med dem?

Det er mit mål at gøre dig meget klogere på det med dette blogindlæg. Derfor har jeg i dette blogindlæg indlagt lidt øvelser, som du kan lave for at arbejde med dine egne overbevisninger.

Lad os komme igang!

En overbevisning formes af de ting, vi har oplevet i vores liv. Det kan både være opdragelse, samfundet, traditioner, spirituel overbevisning o.l. Men fælles for alle disse er, at de er med til at skabe vores historik og deraf skrive vores historie.

Forskellen mellem historik og historie

Historik henviser til de konkrete begivenheder, der er sket i dit liv. Det er fx ikke til diskussion, at du er blevet født. At du fik en lillesøster. At din far drak i din opvækst. At dine forældre havde deres eget firma, som de drev hjemme fra matriklen.

Øvelse 1: 
Det kan være meget sjovt at udfylde dit livs historik og se, hvilke begivenheder du egentligt husker.

Den værdi og den betydning, som du tillægger din historik er derimod din historie. Det er altså den måde, du har tolket din historik. Og dét, kære venner, er, hvad der bygger grundlaget for vores overbevisninger.

Vi vil som mennesker altid lave individuelle fortolkninger af oplevelser. Det kommer både an på tidligere erfaringer, samt det temperament og den personlighed, vi er født med. Det er blandt andet, hvad adfærdspsykologen Robert Plomin beskriver i hans teori, der bygger på utallige tvillingestudier.

Det er også grunden til at to brødre kan brygge to vidt forskellige historier ud fra, at deres far var alkoholiker. Den ene får måske den overbevisning, at alkohol er det mest naturlige i hele verden, mens den anden får den overbevisning, at alkohol tog hans far fra ham og derfor er alkohol ensbetydende med at være en dårlig forælder.

Øvelse 2:
Har du nedskrevet din historik, kan det være sjovt nu at kigge ind i, hvad de enkeltstående begivenheder har haft af betydning for den måde, du opfatter verden på. Når du tænker på en begivenhed vil du med stor sandsynlighed mærke en positiv, negativ eller neutral følelse inden i. Giv nu dig selv plads til at reflektere over, hvorfor du tillægger denne oplevelse denne følelse. Og hvad er blevet den følgende overbevisning. Måske du er blevet overbevist om, at du ikke kan finde ud af noget? Måske du er overbevist om, at du er verdensmester i at håndtere en bold.

Begrænsende overbevisninger

De fleste kender nok typisk til de begrænsende overbevisninger. De kunne lyde således;

• Jeg skal gøre det perfekt første gang
• Jeg dur ikke til at være sammen med mange mennesker
• Jeg er akavet, og ingen vil være sammen med mig
• Jeg kan ikke finde ud af at stå foran mennesker og snakke
• Jeg er dum og uduelig
• Jeg er ikke værdig til at modtage kærlighed

Begrænsende overbevisninger kan komme til at være en kæmpe hæmsko for, hvordan vi lever vores liv. Det bliver de briller, vi ser verden igennem.

Har du eksempelvis en overbevisning om, at du er dum, kan du komme til at tage alt kritik, som noget du, som person, gør forkert og derved tage det personligt, selvom det mere var møntet på dit udførte arbejde. I stedet for at se det som en mulighed for læring, kommer du til at se det som endnu et eksempel på, at du er dum og mislykket.

Det kan være enormt hårdt at gå med og kan være en sikker vej til impostersyndromet og lavt selvværd.

Er du ikke vant til at arbejde med overbevisninger, kan de ligge skjult for dig. Det gør, at de kommer til at fungere som en GPS, der viser vej mod flere ting, der bekræfter din begrænsende overbevisning.

Men bliver du først bevidst om dem, kan du tage en aktiv beslutning om at erstatte dem med en mere positiv og støttende overbevisning.

Hvordan bliver jeg klar over mine overbevisninger?

For at blive klar over dine overbevisninger er du nødt til at begynde at reflektere over din adfærd.

Øvelse 3:
Jeg anbefaler, at man skriver journal/dagbog, eller hvad du ønsker at kalde det.

Jeg plejer at gøre det således:

1. Jeg skriver en begivenhed ned, der er sket i løbet af dagen
2. Jeg nedfælder min adfærd
3. Jeg reflekterer over, hvorfor jeg gjorde dette. Hvad er det, jeg tror på, som overbeviste mig om, at dette var den “sande” måde at reagere på?

Du vil nok opleve, at det er svært – særligt i starten, og hver gang du bevæger dig ind på nye livsområder. Men du vil højst sandsynligt også opleve, at det løbende bliver nemmere og nemmere.

Hvad du øver bliver du god til, og en dag kan du måske i selve situationen tage dig selv i at gøre noget ud fra en begrænsende overbevisning. Da kan du begynde at ændre din adfærd i situationen til at ske ud fra en mere støttende overbevisning.

Støttende overbevisninger

I stedet for at lade de begrænsende overbevisninger tage føringen, så kunne du jo vælge at arbejde med nogle mere støttende overbevisninger, fx kunne;

• Jeg skal gøre det perfekt første gang — bliver til --> Det er okay at lave fejl. Dem kan jeg lære noget af
• Jeg dur ikke til at være sammen med mange mennesker — bliver til --> Jeg kan godt finde ud af at være sammen med mennesker, når jeg bare skal være mig selv.
• Jeg er akavet, og ingen vil være sammen med mig — bliver til --> Jeg er mig selv og ønsker at bruge mere af min tid sammen med mennesker, som holder af hele mig.
• Jeg kan ikke finde ud af at stå foran mennesker og snakke — bliver til --> Øvelse gør mester
• Jeg er dum og uduelig — bliver til --> Jeg bliver hver dag klogere og dygtigere til de ting, jeg interesserer mig for.
• Jeg er ikke værdig til at modtage kærlighed — bliver til --> Kærlighed kommer fra et kærligt sted, og det er okay at tage imod.

Ovenstående er blot eksempler, der skal fungere som inspiration. Mulighederne er mange, og hvad du godt kunne tænke dig at bytte dem ud med er helt op til dig.

Når du bliver klar over, hvad du kunne tænke dig at bytte dem ud med, er det meget nemmere for dig at skifte dit fokus.

Det kommer ikke lige over natten, men det vil være med til at skabe en bevidsthed om, når du går ind i dine gamle mønstre og deraf følgende overbevisninger.

Hvordan skifter jeg fokus fra begrænsende til støttende overbevisninger?

Som det er, hver gang vi ønsker at ændre adfærd, kræver det tid og ressourcer. Men det er meget nemmere, hvis vi ved, hvor vi ønsker at komme hen. Derfor kan det være godt at have støttende overbevisninger.

Øvelse 4:
Du kan spørge dig selv, hvis jeg skal leve op til min støttende overbevisning om, at jeg er god til at stå foran mennesker, hvad er jeg så nødt til at gøre?

Hvordan skal min adfærd ændre sig?

Hvad skal jeg tro på som min nye sandhed?

Hvordan kommer jeg helt konkret i mål med den nye overbevisning?

Nogle gange kan det hjælpe at tænke, som om du var i en relation med dig selv. I har lige taget en alvorlig snak om en adfærd, du ønsker ændret hos den begrænsede del af dig selv, og den del er derfor nødt til at arbejde bevidst med det.

Det samme gælder her med dig selv. Vil du se en ændring kræver det bevidste handlinger og mentalt arbejde.

Derfor er det også min helt klare anbefaling at starte med én overbevisning og lære den at kende og komme godt igang med at arbejde med den, før du går videre til den næste.

En ting er helt sikkert: Hvis du er overbevist om, og tror på, at du ikke kan finde ud af noget, så bliver det godt nok svært at lære.

Først når vi bliver bevidste om, hvad det er der begrænser os, kan vi lave en ændring.

Jeg håber, at indlægget har inspireret dig til at kigge indad og lære dig selv bedre at kende, så du kan skabe det liv, du drømmer om!

Skal du have hjælp til at arbejde med dine overbevisninger, kan du booke tid til en afklaringssamtale her. Til afklaringssamtalen, der er kvit og fri, kan vi tage en snak om, hvordan jeg bedst hjælper dig med dine mål.

Rigtig god fornøjelse med det!

Indlægget Begrænsende og støttende overbevisninger blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Imposter betyder på dansk bedrager og henviser til den indre oplevelse af at bedrage andre.

Måske du kan genkende dig selv i noget af følgende;

• Når du får feedback, hører du kun kritikken og ikke anerkendelsen
• Du er sikker på, at du vil mislykkes, før du overhovedet er gået igang med opgaven
• Du er meget beskeden med de ting, du opnår, og skal det komme videre til din omgangskreds, kommer det som regel fra andre end dig selv
• Du ser dig selv som heldig og venter bare på, at dit held slipper op
• Når du får ros, kan du ikke tage imod det
• Du føler dig ikke dygtig nok, til at modtage den anerkendelse eller ros du får

Og helt ærligt, kan vi så ikke alle sammen til tider have det som ovenstående?

Faktisk er det sådan, at de mennesker, som lider af imposter-syndromet ofte er super kompetente og har høje kvalifikationer inden for deres felt modsat deres egen opfattelse. Det har de, fordi de har en tendens til at overarbejde og lave mere end det nødvendige for at løse opgaven, fordi de ikke ønsker negativ feedback.

Har man imposter-syndromet kan det nemlig være svært ikke at tage feedback rettet mod en opgave til sig som person.

“The fantastic four” – 4 hoved-symptomer på imposter-syndromet

Ifølge Lou Solomon er der tale om 4 hovedsymptomer, når vi snakker om impostersyndromet.

De er:

1. Angst
2. Perfektionisme
3. Tvivl på egne evner
4. Frygt for at fejle

Og helt ærligt, hvem kan ikke til tider opleve en af de ovenstående?

Vores indre kritiker

Vores indre kritiker, den indre stemme, som hele tiden holder os på dupperne og er en stor kraft i at skubbe til impostersyndromets udvikling og trivsel, kan være en hård negl. Hårdere end Thomas Blachman i X-faktor dommerpanelet.

Den kan finde på at sige ting såsom:

• “Det var tæt på, men stadig ikke godt nok. Det skal du gøre bedre en anden gang – hvis nogen da overhovedet vil give dig chancen…” 
• “Du klarede den denne gang, men det var rent held. Held og lykke med at gøre det igen.”
• “Den fejl må du hellere skjule, så der ikke er nogen, der opdager, hvor inkompetent du er.”
• “Hvordan kan du overhovedet være dig selv bekendt med den præstation, du lavede i dag?” 

Først når vi begynder at blive opmærksomme på vores indre kritiker, kan vi begynde at bevæge os ud af impostersyndromet. Det kan vi ved at finde vores indre positive stemme frem. Den stemme som Lou Solomon kalder den radikale helt.

Den radikale helt kan være svær at høre, hvis man længe har overhørt den. Gennem kropsterapi hjælper jeg mine klienter til igen at høre deres radikale helt og genfinde troen på sig selv.

Lyder det som noget for dig, kan du booke en afklaringssamtale eller kropsterapi på dette link.

Du kan også læse meget mere om kropsterapi hos mig her.

Hvorfor rammes jeg af impostersyndromet?

Svarene er mange, men her får du to udlægninger.

Den ene handler om din opvækst. Hvordan har vilkårerne været? Er du blevet anerkendt for dine præstationer? Eller er du altid blevet mødt med; “Nå, du fik 12..? Din lærer er heller ikke rigtig klog.” Eller “Du scorede ikke et eneste må i dag.” – selvom du måske var årsag til at dine andre holdkammerater kom til chancer, der blev til mål.

For mange giver det en adfærd, hvor man hungrer efter anerkendelse og ros, og derfor bare hele tiden overpræsterer for at opnå det fra en forældre, træner eller lignende.

Den anden udlægning finder du på din arbejdsplads. Hvordan er kulturen her? Er det okay at lave fejl? Bliver der altid kun kommenteret på forbedringsmuligheder, eller får du også ros og anerkendelse for dit arbejde?

Vedligeholdende faktorer

Jeg har fundet frem til nogle af de faktorer, som der er enighed om kan være med til at vedligeholde følelsen af at bedrage andre. Det er en sammenfatning fra Lisa og Richard Orbé-Austin samt Lou Solomon.

• Kultur på arbejdspladsen
• Chefers adfærd
• Mål skifter hele tiden, så du aldrig ved, hvilken retning du skal gå i, og næsten kun kan gå i den forkerte retning og derfor ender med at få kritik, selvom du har lavet et godt stykke arbejde. Det gør desuden, at du er nødt til hele tiden at skulle bevise dit værd.
• Påpegning af fejl og mangler som følge til et afsluttet projekt frem for anerkendelse og ros for arbejdet. Det medvirker desuden til at give dig den opfattelse, at du ikke har arbejdet hårdt nok, og at du næste gang er nødt til at gøre det endnu bedre.
• Det er IKKE okay at fejle! 

Ifølge Lisa og Richard Orbé-Austin er der typisk to imposter cyklusser:

Som du måske kan fornemme ud fra cyklusserne, kan denne type adfærd være medvirkende til at give stress-sygemeldinger og belastningsreaktioner. Jeg håber, at dette indlæg kan være med til at gøre det lidt klarere, at det er vigtigt med den feedback/anerkendelse!

Begrænsende overbevisninger er også en af de helt store faktorer, der indvirker på imposter-syndromet. Spørger man Lou Solomon, er det nok den største faktor.

En begrænsende overbevisning kunne være:

• Sårbarhed = svaghed
• Mindre end fuld tid på arbejdspladsen = dovenskab
• At se fjernsyn = uambitiøst
• At bede om hjælp = ukompetent og fyldt med fejl
• Succes på arbejdet = succes i livet

Begrænsende overbevisninger er noget af det, jeg som coach virkelig arbejder meget med. At finde frem til sine begrænsende overbevisninger kan desuden være med til at hindre, at de ikke forbliver en begrænsning, så man kan arbejde videre med det på en god og konstruktiv måde, der gør det muligt for dig rent faktisk at nå i mål og springe glasloftet, som Sofia Manning, coach, ville sige.

Jeg har skrevet et helt blogindlæg omkring begrænsende og støttende overbevisninger, som du kan læse her.

Følgesvende til imposter-syndromet

Oplever du impostersyndromet på egen krop, oplever du højst sandsynligt også, at det kan være svært at sætte grænser for dig selv. Og i særdeleshed at gøre dig selv til en prioritet. Måske du ligefrem ender med evigt og altid at være til rådighed for din chef?

Det kan også medvirke til en stor mængde overarbejde, fordi du gerne vil føle, at du har styr på det, så du kan få anerkendelsen næste gang. Derved kan der også opstå et behov for kontrol.

Tankemylder når du lægger hovedet på hovedepuden om aftenen kan også følge med. Særligt de dage, hvor du godt er klar over, at du måske ikke lige fik løst den ene opgave fejlfrit. Måske du ligefrem overvejer at stå op og starte computeren op for at rette op på det? Nogle gange er det vores egne ambitioner mere end chefernes ambitioner, der gør, at vi ikke kan slippe det, når vi egentligt gerne ville sove.

En anden følgesvend er lavt selvværd. Du har måske svært ved at prioritere dig selv, fordi du ikke ser dig selv som værdig til den tid, det ville tage fra andre vigtige opgaver. Men kære ven! Du er vigtig! Uden dig blev det arbejde, du laver, ikke lavet. Om det er at rydde op derhjemme og sørge for rengøringen, eller om det er at være leder i en større koncern.

Hvor mange af følgende kan du sætte flueben ved?

• Angst
• Depression
• Afhængighed
• Stoppede og ufærdige projekter (Hvor mange har ikke en eller anden ide, som de aldrig er kommet videre med… Jeg har i hvert fald.)
• Et utilfredsstillende liv
• Manglende tro på egne evner

Ifølge Lou Solomon er disse 6 faktorer de hyppigste sideeffekter af at lide af impostersyndromet.

Hvordan kommer jeg af med imposter-syndromet?

Der er ikke en klar og lige til opskrift.

Det handler i høj grad om, at du skal have troen på dig selv tilbage igen!

Det gør du blandt andet ved at arbejde med dine begrænsende overbevisninger, din indre kritiker samt at finde frem til det, som jeg kalder din kerne, som Lou Solomon kalder din radikale helt.

Cyklusserne, som er afbilledet ovenfor skal bryddes, og det kræver benhårdt arbejde fra dig.

Som skrevet tidligere, hjælper jeg dig gerne. Book evt. en helt uforpligtende GRATIS afklaringssamtale her. Så skal jeg nok vejlede dig til, om jeg er det rette valg for dig.

Hvornår har du sidst uopfordret anerkendt andre?

Lad din indre kritiker få en pause og begynd at lyt til din indre radikale helt. En helt, som hjælper og støtter dig, selv når du laver fejl. Giv dig selv lidt anerkendelse for det hårde arbejde, du laver. Kig dig evt. tilbage og se alle de udfordringer, du allerede er overkommet. Se dem som en masse kompetencer, du har med dig til at klare dig endnu bedre i din fremtidige færden.

Og så lige en at reflektere over her til sidst:

• Hvem er det, der sætter målene og rammerne for succes?
• Hvem er det, du måler dig selv med?
• Hvad ville der ske, hvis du begyndte at måle dig selv ud fra dine egne rammer og mål?

Måske det er på tide at være tro mod dig selv og slippe dine begrænsende overbevisninger.

Og inden jeg afrunder dette blogindlæg; “Hvornår har du sidst anerkendt en anden uopfordret?” Sagt hvor smuk din latte art er lavet til baristaen, rost indpakningen af julegaven, rost din træners program, anerkendt en af dem, du følger på sociale medier for deres arbejde?

Listen kunne fortsætte, men skulle vi ikke lave en anerkendelsesrevolution?

Sikke meget god energi der pludselig ville flyde i gaderne. Det spreder glæde både hos dig, modtageren og de mennesker, der måtte være omkring jer.

Er du klar til at tage det næste skridt i din udvikling, står jeg klar nede på klinikken til at hjælpe dig. Både med kropsterapi og coaching. Coaching kan foregå både online og fysisk på klinikken.

Du kan booke en tid direkte på dette link.

Har du læst med helt til nu – TAK!! Godt gået!

I bedste “bryd-imposter-syndromet-stil” er jeg faktisk helt godt tilfreds med min indsats her! Kan du også lide det, så giv mig endelig en besked eller del det med en, som kunne have gavn af det.

Til dette indlæg har jeg brugt teori fra Lou Solomon, som har skrevet en bog omkring impostersyndromet og underviser i at være en autentisk underviser, samt Lisa og Richard Orbé-Austin, der begge er psykologer og eksekutive coaches og har gjort det til en karrierevej at hjælpe andre med at opnå større tro på egne evner. Derudover har jeg taget udgangspunkt i min viden gennem arbejdet med klienter, og hvad jeg typisk ser og hører på klinikken. 

Indlægget Impostersyndrom blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Det er er rigtig godt spørgsmål, som der er mere end et korrekt svar på. Kommer du ned på klinikken hos mig, vil du opleve, at jeg benytter mig at kropsterapeutiske teknikker til at hjælpe dig med at bearbejde dit traume.

Hvordan kan det behandles med kropsterapi spørger du måske? Jo, nu skal du høre…

Traumer opleves både mentalt og kropsligt. Det kan du læse meget mere om i mine tidligere blogindlæg; Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk? samt Traumer – hvad er symptomerne?

Derfor giver det også god mening at vælge en behandlingsform, som tager både det mentale og det fysiske i betragtning, når et traume skal forløses. Du kan læse meget mere om kropsterapi her.

Start med at skabe forbindelse til kroppen

Når jeg går til et menneske, der har oplevet noget traumatisk, starter jeg med at hjælpe deres opmærksomhed ned i kroppen igen, så de kan mærke, hvad det er, der sker. Det er ikke lige nemt for alle, så oplever du det som værende svært, kan du være helt rolig. Det er du langt fra den første, der oplever, og du bliver heller ikke den sidste.

Nogle gange bruger jeg hele første session på at genskabe denne kontakt, så det videre forløb bliver bedst muligt. Det er en måde at skabe en livline til noget trygt og roligt, du altid kan komme tilbage til igen.

Derefter begynder vi at arbejde med de kropslige fornemmelser, der kommer ved aktivering af traumet. Vi gør det i små bidder, så du ikke bliver retraumatiseret, men hele tiden føler, at du kan have dig selv med i bearbejdningen. Imellem hver lille bid, tager vi fat i livlinen og giver kroppen et lille pusterum til bare at mærke og være med det kendte og trygge.

Når vi arbejder med det utrygge

Når vi arbejder med det utrygge, er det vigtigt at give det lov til at være der og plads til reaktionen. En kropslig fornemmelse eller oplevelse vil ændre sig over tid. Den kan eksempelvis gå fra en smerte til en sitren, der forplanter sig ud i et større område af kroppen. Oplevelsen kan gå fra frygt til ro og glæde.

Afhængigt af den situation, som var traumatisk for dig, kan der være særlige områder i kroppen, hvor du oplever smerter eller ubehag. Det er helt normalt.

Giv plads til hele dig

Som med så mange andre ting, så fylder de meget mere, når vi gemme dem ad vejen. Det kan blive lidt som trolden i æsken. Man ved aldrig helt, hvornår den viser sit ansigt, så man går hele tiden og bare venter på, at den skal dukke op. Ved at arbejde med traumet i små bidder ad gangen, vil du opleve at blive mere og mere fortrolig med de kropslige oplevelser, og din krop vil ændre sin opfattelse af hele traumet, fordi du på den måde får lov til at udleve traumeresponset til ende. Det, som din krop blev stoppet i at fuldføre i den traumatiserende situation, vil altså nå en fuldendelse, hvor du igen opnår en magt over eget liv og en tro på, at du kan overkomme det, livet byder dig.

Case eksempel

Jeg havde en ung kvinde hos mig, som var blevet angrebet af en hund. Den havde sat sit godt fast i hendes ene ben, da hun vendte ryggen til den.

Et par måneder efter dette forløb kunne hun ikke længere være i nærheden af dyr. Hverken hunde, katte, geder eller mus. Kun de dyr, som hun kendte godt, eller som hun mødte under meget kontrollerede forhold, kunne hun være i rum med. Og selv dem kunne hun til tider blive utryg omkring.

En dag møder hun på en gåtur en hund af samme race, som den, der angreb hende, og hun gik helt i frys.

Derfor kom hun til mig. Hun ville gerne kunne være sammen med dyr igen uden at opleve et traumerespons.

Hendes forløb hos mig

Vi starter vores session med lige at trække vejret sammen, og jeg spørger så ind til arret efter biddet. Hun fortæller, at det gjorde ondt, da hun mødte hunden på hendes gåtur, og at hun fik ondt i maven. Jeg beder hende om at tillade denne fornemmelse og mærke, hvad det gør i hende. Hun fortæller, at hun føler sig bange og utryg.

Efter lidt frem og tilbage kommer vi frem til, hvad hun ville ønske, at hun kunne gøre mod den hund, som bed hende. Og da hun giver sig selv lov til at gøre det i fantasien og agere det med kroppen – altså giver sin krop lov til at reagere “færdigt” – kan hun mærke, hvordan knuden i maven ikke længere er der, men i stedet er afløst af lethed og ro. Ja faktisk ligefrem glæde. På hendes ansigt er der klistret et stort smil. Derefter rækker hun ud efter den imaginære fjende og giver den et imaginært kram. Nusser den over håret. Den er ikke længere fjenden.

Efter denne session var hun både opløftet og træt. Der var en helt anden energi, fordi hun ikke længere behøvede at undertrykke traumet. Samtidigt var hun træt efter i så lang tid at have undertrykt oplevelsen.

Efterfølgende

Det er ikke gjort med blot en enkelt session hos mig. Der er fortsat andre aspekter af oplevelsen, som vi skal arbejde videre med. Men dette var en god start, som gav hende nogle gode oplevelser med sig. Oplevelsen af, at hun kunne tage ansvar tilbage og selv få lov til at gøre noget i situationen.

Det er sådan nogle ting, som kan være med til at understøtte autonomien – altså troen på egne evner.

Har du selv et traume?

Ønsker ud at finde ud af, om jeg kan hjælpe dig med behandlingen af et traume, skal du være meget velkommen til at booke en afklaringssamtale – det kan du gøre her. Du kan også bruge linket til direkte at booke en session hos mig.

Kunne du bruge opslaget til noget, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig! Jeg vil elske at høre, hvad du særligt bed mærke i.

Det næste emne, jeg tager op her på bloggen, bliver spaltninger, så er du nysgerrig på, hvad det er for en fidus, kan du med fordel holde dig opdateret på mine sociale medier, hvor jeg løbende lægger op, når der er nyt på bloggen.

Du finder mig på facebook og instagram. 

Ellers må du gå ud og lave dig en skøn og dejlig dag!

Til vi snakkes igen.

Knus Stine

P.s. al teori til dette indlæg er med udgangspunkt i Peter Levines teori omkring traumer.

Indlægget Traumer – hvordan kan det behandles? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.