Kære læser!

Kender du det – du sidder i sofaen og kigger rundt i dit hjem. På det ene armlæn ligger et par strømper, på spisebordet ligger det projekt, som du ikke lige blev færdig med, men som du ville vende tilbage til senere (det er nu 3 uger siden – ups), og på det der bord (jep, vi har alle sådan et sted) ligger alle de ting, som du bare lige kort lægger fra dig for så ikke at få lagt på plads igen senere, som det ellers var planen.

Oprydning er for mange ikke noget man længes efter, men hvad nu, hvis vi kunne gøre mængden af oprydning minimal? Ryd op og skab ro skriver jeg, og jeg mener det. Når du rydder op i dine omgivelser, hjælper du også til at skulle forholde dig til færre ting og derved giver du mulighed for mere ro i hovedet.

I denne måneds blogindlæg får du mine 4 bedste redskaber til at gøre oprydning så overskueligt som muligt.

Hvorfor skriver en kropsterapeut om oprydning?

Det skal jeg sige dig.

De ting, som du omgiver dig med afspejler alle sammen noget i dig.

Så når du udvikler dig, kan det være en hjælp at rydde ud i de ting, som passer til en tidligere version af dig selv. Selve handlingen at rydde op bliver på den måde også en bekræftelse til dig selv om, at du er kommet videre, og at du har forpligtet dig til det nye i dit liv.

Gemmer du alt fra en ekskæreste, kan det være svært at komme videre og finde en ny. På samme måde kan det at gemme ting, som ikke længere støtter dig være med til at holde dig fast til den identitet, du havde dengang.

Er du nysgerrig på at læse mere om overbevisninger, kan du læse med her.

Begrænsende og støttende overbevisninger

Få mine 4 bedste redskaber til at får ro i hovedet gennem oprydning

Redskab 1 – Hav kun de ting, som du rent faktisk har brug for eller glæde af.

Lige på og hårdt. Dette redskab er tidskrævende. Jeg ved det godt, men som med så meget andet er et godt forarbejde med til at gøre hverdagen så meget nemmere på den lange bane.

Hverdagsoprydning kan tage lang tid, hvis vi har for mange ting. Derfor starter vi med at få ryddet op i skabe og skuffer, hylder og depotrum. Er der for meget i skabene, kan det blive uoverskueligt at se, hvad man egentligt har. Og så er der hele problematikken med at finde plads til dine ting i dine skabe, så du i stedet stiller dem fra dig et sted, hvor de ikke har plads.

Så lad os tage tyren ved hornene og få tyndet ud i de ting, du har.

Fremgangsmåde

Start med at beslutte dig for, hvor du vil starte. Hvis opgaven virker uoverskuelig, så start i det små. Måske skabet/skuffen til potter og pander eller lignende, hvor det er store ting og det er til at se sig ud af.

Tag alting ud af skabet (og så kæmpe anbefaling herfra lige at gøre det rent, før du ligger det hele på plads igen. Det føles nemlig så godt bagefter!).

Tag nu en ting ad gangen og vurdér, om det er noget, som bringer dig glæde, eller har en funktion i det liv, du lever i dag, eller om det er noget, som du ikke længere bruger.

Lav gerne to bunker, én med ting du vil skille dig af med, og én med dét, du vil beholde. Det giver dig et godt overblik over de ting, som skal på plads igen.

For at lave de to bunker, kan du spørge dig selv; “Bringer denne mig glæde?” “Er dette noget, som jeg er nødt til at beholde af rent praktiske årsager?” “Bruger jeg rent faktisk dette?”. Kan du svare ja til alle tre, skal det i beholde-bunken.

Når du er klar til igen at sætte tingene ind i skabet, kan du gå ned og læse redskab 2. I redskab 3 finder du min anbefaling til de ting, som du ikke skal beholde.

Når du er færdig med et skab, kan du rykke videre til det næste.

Det virker måske omstændigt, men det er en super fed proces at gå igennem. Ikke nok med at du rent fysisk får ryddet ud, så giver det dig også mulighed for at tage stilling til ting i din fortid. Er det noget, som du ønsker at bruge mere tid på i din nutid, eller er det et overstået kapitel?

TIP: Personligt gennemgår jeg mine skabe og skuffer 1-2 gange om året.

Redskab 2 – Giv dine ting en fast plads og læg det på plads efter brug

Når du har ryddet ud i dine ting, så giv dem en fast plads. På den måde ved du lige, hvor du skal lægge dem fra dig, men også hvor du kan finde dem igen. Det betyder, at du skal bruge færre ressourcer og mindre tid på at lede efter dine ting i hverdagen.

Når du giver dine ting en fast plads, så hav for øje, hvad du bruger oftest. Et hjem er funktionelt, og det skal ikke være bøvlet for dig at finde dine ting frem, bare fordi det ville se bedre ud på en anden måde. Æstetik og funktionalitet skal gå hånd i hånd. Det du bruger mest, skal altså stå let tilgængeligt, mens det du bruger mindst godt kan stå lidt mere inde bagved.

Den store suppegryde, som du kun bruger 2 gange om året er måske ikke den, som skal stå yderst. Måske har du noget tøj, som skal have en anden plads i skabet, fordi det gør dig glad at kigge på det, når du åbner skabet. Få det, som bringer dig glæde frem i lyset.

Når du nu har givet dit strikketøj en fast plads, så læg det der, når du er færdig med at strikke for i dag. Du ved lige, hvor det er i morgen, og så ved du også, at det ikke kommer til at rode.

Får du først den vane ind, bliver det langt nemmere for dig at holde det ryddeligt derhjemme, og du vil på den måde minimere rodet. Så er der pludselig ikke så mange ting, som skal ryddes op hele tiden.

Du kan læse mere om vaneændring og hvordan dine omgivelser kan hjælpe dig med at ændre dine vaner i blogindlægget her.

Vaneændring – design din egen hverdag

Skulle du alligevel ende med at stå med noget uden en plads, så lav et samlet sted til disse ting. Dette sted kan både være et skab, en skuffe eller et særligt hjørne på et bord.

I redskab 4 kan du læse, hvad jeg vil anbefale dig at gøre med dette rodested.

Redskab 3 – Smid ud/sælg/donér i stedet for at lægge det i kælderen

Når du rydder op i dit hjem, vil der helt naturligt komme en bunke med ting, som du skal af med.

Del nu disse ting i 3 nye bunker: doneres, sælges og smides ud.

De ting, som du finder mulighed for at sælge, kan du forsøge at sælge på diverse platforme eller via en stand i en secondhand-butik. Men lav en deadline. Ellers kan man ende med, at det fortsat strander hjemme hos én selv. Så hvornår skal det være solgt, og hvad skal der ske med det, hvis ikke du får det solgt? Skal det til genbrug eller noget helt andet?

I forhold til de ting, som du vil donere, kan du med fordel sætte et tidspunkt i kalenderen, så du får sat tid af til det. Og det ikke bare bliver sat i et hjørne, for så aldrig at komme videre.

Det samme gælder for de ting, som du vil smide ud. Nogle ting er måske så små, at de kan komme i de sædvanlige affaldsbeholdere, mens andre kræver en tur på lossepladsen. Marker igen i din kalender, hvornår du vil gøre det, så tiden ikke pludselig løber fra dig.

Brug af opbevaringsplads, fx depot eller kælder

Skulle der være noget, som du ikke kan få dig selv til at skille dig af med endnu, fx tøj, kan du gøre følgende:

Lægge det til side med et datomærke på posen. Datoen du skriver kan fx være et år frem (ret smart med fx tøj, som jo har sæsoner). Når du så når den dato, kan du se om du overhovedet har skænket det en tanke eller brugt det. Hvis ikke, var det nok ikke noget, som du har manglet og ergo bliver beslutningen om at skille dig af med det nemmere.

TIP: Personligt kan jeg godt lide ca. 1 gang om året at gennemgå mit depotrum, så jeg ikke kommer til at ophobe div. ting dernede.

Redskab 4 – Afsæt tid regelmæssigt.

Det fjerde og sidste redskab er at afsætte en lille smule tid hver dag til at rydde op. Bare 5 minutter. Personligt fungerer det godt for mig at gøre om morgenen, så dagens træningstøj kan dampe af hen over natten. Så kan det tørre efter dagens træning, og jeg kan starte dagen med et ryddeligt hjem.

Lever du i en børnefamilie, er jeg helt med på, at man nok ikke når alting på 5 min. Jeg har dog set veninder være som en oprydningstornado, da først de kom igang. Nogle gange tager tilløbet længere tid end selve handlingen.

Én gang i løbet af weekenden kan du bruge lidt længere tid. Her kan du så også dykke ned i de ting, som i ugens løb er blevet lagt i rodeskuffen/-bordet/-skabet. Så får du taget stilling til de ting, som hober sig op.

Oprydning i det skjulte

På det mere subtile plan er der den oprydning, som du kan gøre alle de steder, hvor det ikke handler om fysiske ting.

Det kunne eksempelvis være;

• Dine facebook-venner
• De åbne faner på din computer eller telefon
• Gamle beskeder
• Gamle dokumenter på din computer
• Apps på din telefon
• Osv.

Igen – det mindre du har at forholde dig til, det mindre er der også til at forstyrre dig i din hverdag.

Når vi udvikler os som mennesker, vil der naturligt komme nye ting til. For at slippe den gamle ham, kan det at skille sig af med de dertilhørende ting og overbevisninger være en rigtig sund ting at gøre for sig selv.

Det var ordene for denne gang. Jeg håber, du har mod på at kaste dig ud i oprydningen, så du kan få mere ro i hovedet.

Rigtig god fornøjelse

Stine 💚

Indlægget Ryd op og skab ro blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Jeg ved ikke med dig, men taknemmelighed er et ord, som jeg over lang tid har hørt omtalt en hel del. Derfor satte jeg mig ved årsskiftet for, at starte en taknemmelighedspraksis op og mærke på min egen krop, hvad det egentligt kunne gøre.

Og jeg må sige, at jeg er positiv over effekten. Jeg kan virkelig mærke, hvordan energien ændrer sig, når jeg bevidst retter fokus mod de ting, som jeg er taknemmelig over.

Dr. Joe Dispenza, forfatter til bogen; “At blive overnaturlig”, dykker bl.a. ned i kvantefysikken og vores nok mest kraftfulde redskab – sindet. Dispenza beskriver, hvordan taknemmelighed er en at de højest vibrerende følelser, og hvordan den følelse kan være med til at regulere vores hjernebølger. (Mere om det en anden god gang.)

Derfor vælger jeg også at have fokus på virkelig at MÆRKE følelsen af taknemmelighed i kroppen, når jeg om aftenen nedskriver mine 3-5 taknemmelighedssætninger.

Lukke øjnene for en stund og bare lade oplevelsen af taknemmelighed strømme ud i alle mine celler.

Men hvad er det egetligt, taknemmelighed kan hjælpe med?

Effekterne af taknemmelighed

Efter nu at have praktiseret taknemmelighed regelmæssigt i 5 måneder, tænkte jeg, det var ved at være på tide at undersøge feltet lidt mere dybdegående.

For hvad siger forskningen egentligt om emnet?

Jeg har udtrukket 4 studier, som jeg her vil udfolde for deres fund af effekten ved taknemmelighed.

Studie 1

Det første studie er en meta-analyse. Her har man lavet en søgning på studier på området og sammenlignet deres fund. Diniz et. al. var ikke i tvivl, der var en effekt af taknemmelighed. De fandt frem til, at det kan være med til at forstærke følelsen af taknemmelighed, forbedre det mentale helbred samt sænke symptomerne på angst og depression. (Diniz et. al., 2023)

Studie 2

Det andet studie, jeg har taget med i dette indlæg, er et randomiseret kontrolleret studie lavet på 132 college-studerende. Man inddelte de 132 studerende i 4 grupper; 1) en kontrolgruppe, som ikke dyrkede taknemmelighed, 2) en gruppe, som skulle nedskrive deres taknemmelighed, 3) en gruppe, som skulle reflektere over taknemmelighed og 4) en gruppe, som blev tilskyndet til taknemmelighed af en app.

De tre interventionsgrupper viste alle en forbedring i velvære efter 8 uger, hvorimod kontrolgruppen ikke viste nogen forbedring.

Studiet konkluderer, at der var størst effekt på velvære og affektive funktioner (altså følelsesmæssige funktioner) ved at nedskrive, hvad man er taknemmelig for. (Tolcer et. al., 2024)

Studie 3

Det tredje studie, undersøgte effekten af taknemmelighed i forhold til kardiovaskulære problematikker, altså hjerte-kar-problemer. Det viste, at taknemmelighed er med til at øge det mentale helbred og opretholde en sund helbredsmæssig adfærd.

Studiet viste desuden, at der kan være en positiv effekt på symptomatiske hjertesvigt, hjerte-kar-funktionen og det autonome nervesystems aktivitet. (Wang X. et. Song C., 2023)

Studie 4

I et studie fra 2021 ønskede en række forskere at undersøge effekten af en taknemmelighedspraksis på arbejdspladsen. De fandt frem til en signifikant forbedring af den oplevelse stress og depression. Dog var resultaterne mere tvivlsomme ifht. velvære. (Komase Y. et. al., 2021)

Konklusion

Konklusionen på de 4 studier må være, at der er en positiv effekt af taknemmelighed.

Effekten er særligt i forhold til;

• Velvære
• Angst
• Depression
• Oplevet stress
• Affektive funktioner

Og muligvis også;

• Hjerte-kar-funktionen
• Symptomatisk hjertesvigt
• Aktiviteten i det autonome nervesystem

Ydermere tyder forskningen på, at det nedskrevne ord har størst effekt, så det vil være min klare anbefaling at gøre det på den måde, men som du også kan læse, giver andre fremgangsmåder også en effekt.

Anbefaling

Min anbefaling er derfor klart at dyrke taknemmelighed. Det er ikke noget, som behøver tage lang tid. Jeg bruger ikke 5 minutter på det om aftenen, men det er en dejlig måde at evaluere dagen på.

I mit nyhedsbrev, som jeg udsender 2/6 2025 kommer jeg med en konkret guide til, hvordan du kan dyrke taknemmelighed. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev via linket her.

Nyhedsbrevet udkommer kun 1 gang om måneden.

Er du nysgerrig på andre emner, kan du læse mere om begrænsende og støttende overbevisninger og interoception – din indre sans.

Herfra vil jeg ønske dig den bedste fornøjelse med taknemmelighed, og så glæder jeg mig allerede til at dykke ned i det næste emne i den kommende måned. Har du ønsker til emner, er du meget velkommen til at skrive til mig, så vil jeg kigge på, om det kunne være inden for mine kompetencer at skrive noget om det. 😉

Ellers vil jeg bare ønske dig en rigtig dejlig nutid og fremtid!

De varmeste hilsner

Stine Sørensen, Krop og Sind Fysioterapi

Litteraturliste:

Bogen: Dr. Joe Dispenza, 2019, “At blive overnaturlig”

Meta-analysen: Diniz et. al., 2023, “The effects of gratitude interventions: a systematic review and meta-analysis” ( https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37585888/)

RCT-studiet: Tolcer et. al., 2024, “evaluating the effects of gratitude interventions on college student well-being” (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35623017/)

Det systematiske review: Wang X. et. Song C., 2023, “The impact of gratitude interventions on patients with cardiovascular disease: a systematic review” (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37809310/)

Det systematiske review: Komase Y. et. al., 2021, “Effects of gratitude intervention on mental health and well-being among workers: A systematic review”, (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34762326/)

Indlægget Taknemmelighed – En simpel vej mod bedre mentalt helbred blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Mange af mine klienter har efterhånden set mig finde min lille tegning af komfortzonemodellen frem. Det er nemlig en model, som jeg bruger hyppigt – både ifht. smertehåndtering og til selvudvikling.

I dette indlæg vil jeg gøre dig klogere på, hvordan jeg bruger den ifht. selvudvikling.

Jeg ønsker at gøre lidt op med at udvikling skal ske med lynets hast. Langsom udvikling er nogle gange mere vedholdende. Det er i hvert fald min helt personlige oplevelse.

Hvad jeg skriver i dette indlæg, er skrevet ud fra personlige og professionelle erfaringer og vil muligvis skille sig ud fra, hvad du læser andre steder.

Og lad os så komme til det!

Her ser du en fortolket udgave af komfortzonemodellen:

Men før jeg går i dybden med modellen, får du lige lidt mere viden om, hvorfor jeg mener, man skal udvide og ikke overskride sin komfortzone.

Hvorfor jeg har ændret mit syn på at bryde komfortzonen

I min egen personlige udvikling har jeg erfaret, at det kan føles så altoverskyggende uoverskueligt for mig at skulle bryde med min komfortzone, at jeg slet ikke gør det.

Har jeg så alligevel brudt komfortzonen, kan oplevelsen være så overvældende for mig, at jeg har haft svært ved at blive derude. Det har særligt gjort sig gældende, hvis oplevelsen ikke var en umiddelbar succes. Derfor ender det ofte ud i, at jeg gør noget en enkelt gang, for derefter at miste modet til nogensinde at gøre det igen.

For at hjælpe mig selv til en mere vedholdende adfærd fortolkede jeg på komfortzonemodellen. Jeg ville af med “alt eller intet-tilgangen”, så der blev plads til mine grænser samtidigt med at jeg udviklede mig.

Udvid din komfortzone

Du skal forestille dig, at den inderste cirkel repræsenterer din komfortzone.

I denne zone kan du gøre alting uden de store udfordringer.

Arealet mellem den inderste og mellemste cirkel er så det område, hvor der er mulighed for personlig udvikling. Du kan evt. forestille dig nogle stjerner som repræsenterer ting, du gerne vil opnå og lære her i livet.

Prikken i midten symboliserer dig. Når denne prik, altså du, når den inderste cirkel, altså komfortzonen, vil du opleve at blive udfordret.

Jeg har typisk hørt, at man så skal bryde denne grænse for at udvikle sig. Det billede vil jeg gerne udfordre. Forestil dig i stedet, at din komfortzone er en elastik. Det kræver energi at udvide en elastik og derfor aktiv og bevidst handling. Når du trækker elastikken ud mod de stjerne, som du gerne vil opnå, kræver det altså en aktiv indsats fra din side.

Trækker du elastikken længere ud, end til den midterste cirkel bliver spændingen i elastikken så stor, at det bliver ubehageligt, fordi du kommer ud i panikzonen. Det kan gøre, at du får lyst til at slippe spændingen fuldstændigt for så at blive skudt tilbage i komfortzonen. Det er min erfaring, at det koster en restitutionsperiode, hvor man slet ikke har lyst til at udfordre sig selv i forhold til det samme punkt.

I min optik behøver man ikke kaste sig ud i det ukendte med bind for øjnene og overskride sine egne grænser. Det betyder ikke, at det er nemt og uden bekymringer at udvide sin komfortzone. Pointen er, at det ikke skal være en større udfordring, end at du kan håndtere den.

Min erfareng er, at det gør det langt mere overskueligt at gå igang med at udvikle sig!

Undgå at komme ud i panikzonen

Du kan sagtens have et ønske om at opnå ting, som ligger ude i panikzonen. Min anbefaling er bare at du starter med de færinger, som ligger i zonen for nærmeste udvikling.

Når så vi har gjort os gode venner med det, som ligger i zonen for nærmeste udvikling, vil vi have udvidet vores komfortzone og derved vil nogle af de stjerner, som før lå i panikzonen nu ligge i zonen for nærmeste udvikling.

Så start med de stjerner, som ligger tættest på dig, og bliv gode venner med dem, og gør dem til en del af din identitet.

Udfordring er nødvendigt for at flytte sig

Og med dette håber jeg, det også er tydeligt, at det ikke er det rene barnemad at udvide sin komfortzone. Det er udfordrende, og det kan være angst- og frygtfremkaldende at gøre det. Det leger med grænserne. Og det skal det også gerne for, at du lærer noget nyt og holder interessen ved lige ifht. det, du ønsker at opnå.

Min hovedpointe med dette indlæg er, at du ikke behøver overskride dine egne grænser for at udvikle dig som person. 

At udvide, ved at udforske grænsen til det nye, er nok.

Komfortzonen kan godt skrumpe ind igen

Use it, or lose it

De egenskaber, som du har opøvet, er du nødt til også at vedligeholde og blive ved med at øve dig på. Det er meget muligt, at noget på et tidspunkt bliver nemt, men så er du måske ved at være klar til at bygge ovenpå ved at kigge på de stjerner, som før lå i din panikzone. Ligger de nu inden for zonen for nærmeste udvikling?

Denne måde at anskue komfortzonen er med udgangspunkt i de områder i dit liv, som du valgfrit vælger at arbejde med og tage ansvar for. Nogle gange kommer livet og skubber os ud over grænsen. Det er ikke altid inden for vores kontrol.

Afslutningsvis vil jeg blot skrive, at min hensigt med dette indlæg udelukkende er at give et andet perspektiv på, hvordan man kan bruge komfortzone-modellen. Tag hvad du kan bruge, og lad resten ligge.

Har du lyst til at kigge på dine nærmeste udviklingspunkter, er du som altid velkommen til at kontakte mig, så kan vi finde frem til den bedste løsning for dig.

Du kan booke en afklaringssamtale her. 

Du kan også læse meget mere om coaching her.

De bedste hilsner her fra solen.

Stine

Indlægget Komfortzonen – Din guide til udvikling i et tempo du kan følge med i blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Kender du til begrebet overbevisninger? Og hvad er egentligt begrænsende og støttende overbevisninger? Hvordan adskiller de sig, og hvordan filan arbejder man med dem?

Det er mit mål at gøre dig meget klogere på det med dette blogindlæg. Derfor har jeg i dette blogindlæg indlagt lidt øvelser, som du kan lave for at arbejde med dine egne overbevisninger.

Lad os komme igang!

En overbevisning formes af de ting, vi har oplevet i vores liv. Det kan både være opdragelse, samfundet, traditioner, spirituel overbevisning o.l. Men fælles for alle disse er, at de er med til at skabe vores historik og deraf skrive vores historie.

Forskellen mellem historik og historie

Historik henviser til de konkrete begivenheder, der er sket i dit liv. Det er fx ikke til diskussion, at du er blevet født. At du fik en lillesøster. At din far drak i din opvækst. At dine forældre havde deres eget firma, som de drev hjemme fra matriklen.

Øvelse 1: 
Det kan være meget sjovt at udfylde dit livs historik og se, hvilke begivenheder du egentligt husker.

Den værdi og den betydning, som du tillægger din historik er derimod din historie. Det er altså den måde, du har tolket din historik. Og dét, kære venner, er, hvad der bygger grundlaget for vores overbevisninger.

Vi vil som mennesker altid lave individuelle fortolkninger af oplevelser. Det kommer både an på tidligere erfaringer, samt det temperament og den personlighed, vi er født med. Det er blandt andet, hvad adfærdspsykologen Robert Plomin beskriver i hans teori, der bygger på utallige tvillingestudier.

Det er også grunden til at to brødre kan brygge to vidt forskellige historier ud fra, at deres far var alkoholiker. Den ene får måske den overbevisning, at alkohol er det mest naturlige i hele verden, mens den anden får den overbevisning, at alkohol tog hans far fra ham og derfor er alkohol ensbetydende med at være en dårlig forælder.

Øvelse 2:
Har du nedskrevet din historik, kan det være sjovt nu at kigge ind i, hvad de enkeltstående begivenheder har haft af betydning for den måde, du opfatter verden på. Når du tænker på en begivenhed vil du med stor sandsynlighed mærke en positiv, negativ eller neutral følelse inden i. Giv nu dig selv plads til at reflektere over, hvorfor du tillægger denne oplevelse denne følelse. Og hvad er blevet den følgende overbevisning. Måske du er blevet overbevist om, at du ikke kan finde ud af noget? Måske du er overbevist om, at du er verdensmester i at håndtere en bold.

Begrænsende overbevisninger

De fleste kender nok typisk til de begrænsende overbevisninger. De kunne lyde således;

• Jeg skal gøre det perfekt første gang
• Jeg dur ikke til at være sammen med mange mennesker
• Jeg er akavet, og ingen vil være sammen med mig
• Jeg kan ikke finde ud af at stå foran mennesker og snakke
• Jeg er dum og uduelig
• Jeg er ikke værdig til at modtage kærlighed

Begrænsende overbevisninger kan komme til at være en kæmpe hæmsko for, hvordan vi lever vores liv. Det bliver de briller, vi ser verden igennem.

Har du eksempelvis en overbevisning om, at du er dum, kan du komme til at tage alt kritik, som noget du, som person, gør forkert og derved tage det personligt, selvom det mere var møntet på dit udførte arbejde. I stedet for at se det som en mulighed for læring, kommer du til at se det som endnu et eksempel på, at du er dum og mislykket.

Det kan være enormt hårdt at gå med og kan være en sikker vej til impostersyndromet og lavt selvværd.

Er du ikke vant til at arbejde med overbevisninger, kan de ligge skjult for dig. Det gør, at de kommer til at fungere som en GPS, der viser vej mod flere ting, der bekræfter din begrænsende overbevisning.

Men bliver du først bevidst om dem, kan du tage en aktiv beslutning om at erstatte dem med en mere positiv og støttende overbevisning.

Hvordan bliver jeg klar over mine overbevisninger?

For at blive klar over dine overbevisninger er du nødt til at begynde at reflektere over din adfærd.

Øvelse 3:
Jeg anbefaler, at man skriver journal/dagbog, eller hvad du ønsker at kalde det.

Jeg plejer at gøre det således:

1. Jeg skriver en begivenhed ned, der er sket i løbet af dagen
2. Jeg nedfælder min adfærd
3. Jeg reflekterer over, hvorfor jeg gjorde dette. Hvad er det, jeg tror på, som overbeviste mig om, at dette var den “sande” måde at reagere på?

Du vil nok opleve, at det er svært – særligt i starten, og hver gang du bevæger dig ind på nye livsområder. Men du vil højst sandsynligt også opleve, at det løbende bliver nemmere og nemmere.

Hvad du øver bliver du god til, og en dag kan du måske i selve situationen tage dig selv i at gøre noget ud fra en begrænsende overbevisning. Da kan du begynde at ændre din adfærd i situationen til at ske ud fra en mere støttende overbevisning.

Støttende overbevisninger

I stedet for at lade de begrænsende overbevisninger tage føringen, så kunne du jo vælge at arbejde med nogle mere støttende overbevisninger, fx kunne;

• Jeg skal gøre det perfekt første gang — bliver til --> Det er okay at lave fejl. Dem kan jeg lære noget af
• Jeg dur ikke til at være sammen med mange mennesker — bliver til --> Jeg kan godt finde ud af at være sammen med mennesker, når jeg bare skal være mig selv.
• Jeg er akavet, og ingen vil være sammen med mig — bliver til --> Jeg er mig selv og ønsker at bruge mere af min tid sammen med mennesker, som holder af hele mig.
• Jeg kan ikke finde ud af at stå foran mennesker og snakke — bliver til --> Øvelse gør mester
• Jeg er dum og uduelig — bliver til --> Jeg bliver hver dag klogere og dygtigere til de ting, jeg interesserer mig for.
• Jeg er ikke værdig til at modtage kærlighed — bliver til --> Kærlighed kommer fra et kærligt sted, og det er okay at tage imod.

Ovenstående er blot eksempler, der skal fungere som inspiration. Mulighederne er mange, og hvad du godt kunne tænke dig at bytte dem ud med er helt op til dig.

Når du bliver klar over, hvad du kunne tænke dig at bytte dem ud med, er det meget nemmere for dig at skifte dit fokus.

Det kommer ikke lige over natten, men det vil være med til at skabe en bevidsthed om, når du går ind i dine gamle mønstre og deraf følgende overbevisninger.

Hvordan skifter jeg fokus fra begrænsende til støttende overbevisninger?

Som det er, hver gang vi ønsker at ændre adfærd, kræver det tid og ressourcer. Men det er meget nemmere, hvis vi ved, hvor vi ønsker at komme hen. Derfor kan det være godt at have støttende overbevisninger.

Øvelse 4:
Du kan spørge dig selv, hvis jeg skal leve op til min støttende overbevisning om, at jeg er god til at stå foran mennesker, hvad er jeg så nødt til at gøre?

Hvordan skal min adfærd ændre sig?

Hvad skal jeg tro på som min nye sandhed?

Hvordan kommer jeg helt konkret i mål med den nye overbevisning?

Nogle gange kan det hjælpe at tænke, som om du var i en relation med dig selv. I har lige taget en alvorlig snak om en adfærd, du ønsker ændret hos den begrænsede del af dig selv, og den del er derfor nødt til at arbejde bevidst med det.

Det samme gælder her med dig selv. Vil du se en ændring kræver det bevidste handlinger og mentalt arbejde.

Derfor er det også min helt klare anbefaling at starte med én overbevisning og lære den at kende og komme godt igang med at arbejde med den, før du går videre til den næste.

En ting er helt sikkert: Hvis du er overbevist om, og tror på, at du ikke kan finde ud af noget, så bliver det godt nok svært at lære.

Først når vi bliver bevidste om, hvad det er der begrænser os, kan vi lave en ændring.

Jeg håber, at indlægget har inspireret dig til at kigge indad og lære dig selv bedre at kende, så du kan skabe det liv, du drømmer om!

Skal du have hjælp til at arbejde med dine overbevisninger, kan du booke tid til en afklaringssamtale her. Til afklaringssamtalen, der er kvit og fri, kan vi tage en snak om, hvordan jeg bedst hjælper dig med dine mål.

Rigtig god fornøjelse med det!

Indlægget Begrænsende og støttende overbevisninger blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Imposter betyder på dansk bedrager og henviser til den indre oplevelse af at bedrage andre.

Måske du kan genkende dig selv i noget af følgende;

• Når du får feedback, hører du kun kritikken og ikke anerkendelsen
• Du er sikker på, at du vil mislykkes, før du overhovedet er gået igang med opgaven
• Du er meget beskeden med de ting, du opnår, og skal det komme videre til din omgangskreds, kommer det som regel fra andre end dig selv
• Du ser dig selv som heldig og venter bare på, at dit held slipper op
• Når du får ros, kan du ikke tage imod det
• Du føler dig ikke dygtig nok, til at modtage den anerkendelse eller ros du får

Og helt ærligt, kan vi så ikke alle sammen til tider have det som ovenstående?

Faktisk er det sådan, at de mennesker, som lider af imposter-syndromet ofte er super kompetente og har høje kvalifikationer inden for deres felt modsat deres egen opfattelse. Det har de, fordi de har en tendens til at overarbejde og lave mere end det nødvendige for at løse opgaven, fordi de ikke ønsker negativ feedback.

Har man imposter-syndromet kan det nemlig være svært ikke at tage feedback rettet mod en opgave til sig som person.

“The fantastic four” – 4 hoved-symptomer på imposter-syndromet

Ifølge Lou Solomon er der tale om 4 hovedsymptomer, når vi snakker om impostersyndromet.

De er:

1. Angst
2. Perfektionisme
3. Tvivl på egne evner
4. Frygt for at fejle

Og helt ærligt, hvem kan ikke til tider opleve en af de ovenstående?

Vores indre kritiker

Vores indre kritiker, den indre stemme, som hele tiden holder os på dupperne og er en stor kraft i at skubbe til impostersyndromets udvikling og trivsel, kan være en hård negl. Hårdere end Thomas Blachman i X-faktor dommerpanelet.

Den kan finde på at sige ting såsom:

• “Det var tæt på, men stadig ikke godt nok. Det skal du gøre bedre en anden gang – hvis nogen da overhovedet vil give dig chancen…” 
• “Du klarede den denne gang, men det var rent held. Held og lykke med at gøre det igen.”
• “Den fejl må du hellere skjule, så der ikke er nogen, der opdager, hvor inkompetent du er.”
• “Hvordan kan du overhovedet være dig selv bekendt med den præstation, du lavede i dag?” 

Først når vi begynder at blive opmærksomme på vores indre kritiker, kan vi begynde at bevæge os ud af impostersyndromet. Det kan vi ved at finde vores indre positive stemme frem. Den stemme som Lou Solomon kalder den radikale helt.

Den radikale helt kan være svær at høre, hvis man længe har overhørt den. Gennem kropsterapi hjælper jeg mine klienter til igen at høre deres radikale helt og genfinde troen på sig selv.

Lyder det som noget for dig, kan du booke en afklaringssamtale eller kropsterapi på dette link.

Du kan også læse meget mere om kropsterapi hos mig her.

Hvorfor rammes jeg af impostersyndromet?

Svarene er mange, men her får du to udlægninger.

Den ene handler om din opvækst. Hvordan har vilkårerne været? Er du blevet anerkendt for dine præstationer? Eller er du altid blevet mødt med; “Nå, du fik 12..? Din lærer er heller ikke rigtig klog.” Eller “Du scorede ikke et eneste må i dag.” – selvom du måske var årsag til at dine andre holdkammerater kom til chancer, der blev til mål.

For mange giver det en adfærd, hvor man hungrer efter anerkendelse og ros, og derfor bare hele tiden overpræsterer for at opnå det fra en forældre, træner eller lignende.

Den anden udlægning finder du på din arbejdsplads. Hvordan er kulturen her? Er det okay at lave fejl? Bliver der altid kun kommenteret på forbedringsmuligheder, eller får du også ros og anerkendelse for dit arbejde?

Vedligeholdende faktorer

Jeg har fundet frem til nogle af de faktorer, som der er enighed om kan være med til at vedligeholde følelsen af at bedrage andre. Det er en sammenfatning fra Lisa og Richard Orbé-Austin samt Lou Solomon.

• Kultur på arbejdspladsen
• Chefers adfærd
• Mål skifter hele tiden, så du aldrig ved, hvilken retning du skal gå i, og næsten kun kan gå i den forkerte retning og derfor ender med at få kritik, selvom du har lavet et godt stykke arbejde. Det gør desuden, at du er nødt til hele tiden at skulle bevise dit værd.
• Påpegning af fejl og mangler som følge til et afsluttet projekt frem for anerkendelse og ros for arbejdet. Det medvirker desuden til at give dig den opfattelse, at du ikke har arbejdet hårdt nok, og at du næste gang er nødt til at gøre det endnu bedre.
• Det er IKKE okay at fejle! 

Ifølge Lisa og Richard Orbé-Austin er der typisk to imposter cyklusser:

Som du måske kan fornemme ud fra cyklusserne, kan denne type adfærd være medvirkende til at give stress-sygemeldinger og belastningsreaktioner. Jeg håber, at dette indlæg kan være med til at gøre det lidt klarere, at det er vigtigt med den feedback/anerkendelse!

Begrænsende overbevisninger er også en af de helt store faktorer, der indvirker på imposter-syndromet. Spørger man Lou Solomon, er det nok den største faktor.

En begrænsende overbevisning kunne være:

• Sårbarhed = svaghed
• Mindre end fuld tid på arbejdspladsen = dovenskab
• At se fjernsyn = uambitiøst
• At bede om hjælp = ukompetent og fyldt med fejl
• Succes på arbejdet = succes i livet

Begrænsende overbevisninger er noget af det, jeg som coach virkelig arbejder meget med. At finde frem til sine begrænsende overbevisninger kan desuden være med til at hindre, at de ikke forbliver en begrænsning, så man kan arbejde videre med det på en god og konstruktiv måde, der gør det muligt for dig rent faktisk at nå i mål og springe glasloftet, som Sofia Manning, coach, ville sige.

Jeg har skrevet et helt blogindlæg omkring begrænsende og støttende overbevisninger, som du kan læse her.

Følgesvende til imposter-syndromet

Oplever du impostersyndromet på egen krop, oplever du højst sandsynligt også, at det kan være svært at sætte grænser for dig selv. Og i særdeleshed at gøre dig selv til en prioritet. Måske du ligefrem ender med evigt og altid at være til rådighed for din chef?

Det kan også medvirke til en stor mængde overarbejde, fordi du gerne vil føle, at du har styr på det, så du kan få anerkendelsen næste gang. Derved kan der også opstå et behov for kontrol.

Tankemylder når du lægger hovedet på hovedepuden om aftenen kan også følge med. Særligt de dage, hvor du godt er klar over, at du måske ikke lige fik løst den ene opgave fejlfrit. Måske du ligefrem overvejer at stå op og starte computeren op for at rette op på det? Nogle gange er det vores egne ambitioner mere end chefernes ambitioner, der gør, at vi ikke kan slippe det, når vi egentligt gerne ville sove.

En anden følgesvend er lavt selvværd. Du har måske svært ved at prioritere dig selv, fordi du ikke ser dig selv som værdig til den tid, det ville tage fra andre vigtige opgaver. Men kære ven! Du er vigtig! Uden dig blev det arbejde, du laver, ikke lavet. Om det er at rydde op derhjemme og sørge for rengøringen, eller om det er at være leder i en større koncern.

Hvor mange af følgende kan du sætte flueben ved?

• Angst
• Depression
• Afhængighed
• Stoppede og ufærdige projekter (Hvor mange har ikke en eller anden ide, som de aldrig er kommet videre med… Jeg har i hvert fald.)
• Et utilfredsstillende liv
• Manglende tro på egne evner

Ifølge Lou Solomon er disse 6 faktorer de hyppigste sideeffekter af at lide af impostersyndromet.

Hvordan kommer jeg af med imposter-syndromet?

Der er ikke en klar og lige til opskrift.

Det handler i høj grad om, at du skal have troen på dig selv tilbage igen!

Det gør du blandt andet ved at arbejde med dine begrænsende overbevisninger, din indre kritiker samt at finde frem til det, som jeg kalder din kerne, som Lou Solomon kalder din radikale helt.

Cyklusserne, som er afbilledet ovenfor skal bryddes, og det kræver benhårdt arbejde fra dig.

Som skrevet tidligere, hjælper jeg dig gerne. Book evt. en helt uforpligtende GRATIS afklaringssamtale her. Så skal jeg nok vejlede dig til, om jeg er det rette valg for dig.

Hvornår har du sidst uopfordret anerkendt andre?

Lad din indre kritiker få en pause og begynd at lyt til din indre radikale helt. En helt, som hjælper og støtter dig, selv når du laver fejl. Giv dig selv lidt anerkendelse for det hårde arbejde, du laver. Kig dig evt. tilbage og se alle de udfordringer, du allerede er overkommet. Se dem som en masse kompetencer, du har med dig til at klare dig endnu bedre i din fremtidige færden.

Og så lige en at reflektere over her til sidst:

• Hvem er det, der sætter målene og rammerne for succes?
• Hvem er det, du måler dig selv med?
• Hvad ville der ske, hvis du begyndte at måle dig selv ud fra dine egne rammer og mål?

Måske det er på tide at være tro mod dig selv og slippe dine begrænsende overbevisninger.

Og inden jeg afrunder dette blogindlæg; “Hvornår har du sidst anerkendt en anden uopfordret?” Sagt hvor smuk din latte art er lavet til baristaen, rost indpakningen af julegaven, rost din træners program, anerkendt en af dem, du følger på sociale medier for deres arbejde?

Listen kunne fortsætte, men skulle vi ikke lave en anerkendelsesrevolution?

Sikke meget god energi der pludselig ville flyde i gaderne. Det spreder glæde både hos dig, modtageren og de mennesker, der måtte være omkring jer.

Er du klar til at tage det næste skridt i din udvikling, står jeg klar nede på klinikken til at hjælpe dig. Både med kropsterapi og coaching. Coaching kan foregå både online og fysisk på klinikken.

Du kan booke en tid direkte på dette link.

Har du læst med helt til nu – TAK!! Godt gået!

I bedste “bryd-imposter-syndromet-stil” er jeg faktisk helt godt tilfreds med min indsats her! Kan du også lide det, så giv mig endelig en besked eller del det med en, som kunne have gavn af det.

Til dette indlæg har jeg brugt teori fra Lou Solomon, som har skrevet en bog omkring impostersyndromet og underviser i at være en autentisk underviser, samt Lisa og Richard Orbé-Austin, der begge er psykologer og eksekutive coaches og har gjort det til en karrierevej at hjælpe andre med at opnå større tro på egne evner. Derudover har jeg taget udgangspunkt i min viden gennem arbejdet med klienter, og hvad jeg typisk ser og hører på klinikken. 

Indlægget Impostersyndrom blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Jeg sætter 1/5 kl. 16.30-18.30 fokus på selvudvikling koblet med en sharing circle – altså skaber jeg et rum, hvor vi skal dykke ned i selvudvikling og samtidigt opleve magien ved at gøre dette i en gruppe. Jeg kalder dette for en selvudviklingscirkel.

Vi vil starte i en cirkel, hvor vi lige skal lære hinanden at kende, hvorefter vi dykker ned i dagens tema.
Til sidst vil vi igen sætte os i cirklen og dele de indsigter, som der er kommet i løbet af eftermiddagen.

Cirklerne er en måde at skabe et lyttende fællesskab, hvor man har lov til at dele det, der fylder uden afbrydelser og uden at andre skal komme med uønskede gode råd. Ønsker man gode råd, siger man selv til og så er de andre meget velkomne til at byde ind.

Maks. antal deltagere er 8 personer, så alle kan nå at få den taletid, som der er behov for.

Lyder det som noget for dig, kan du tilmelde dig her. 

Tag indsigterne med dig hjem

Der vil være tid til refleksioner i løbet af eftermiddagen og du skal derfor huske at medbringe en bog og skrivetøj til at skrive dine refleksioner ned. På den måde kan du også tage refleksionerne med dig hjem.

Der er TAVSHEDSPLIGT, og man deler kun det man har lyst til. Har man ikke lyst til at dele så meget, så lader man bare være. Det er helt op til dig, og hvordan du har det på dagen.

Hvad får du ud af at deltage?

• Nye bekendtskaber
• Et fællesskab, hvor det er trygt at dele.
• Redskaber til at arbejde med dig selv
• Tid til at kigge indad.
• Sparring med andre, som måske har oplevet noget lignende
• Andre perspektiver på ens liv/problem/tema

Rammerne for cirklen

• Deltagelse koster 100,-
• Det foregår på Islandsgade 12, 5000 Odense C, CC Træningscenter
• Der vil være mulighed for at trække kort, som understøtter din udvikling. (positive bekræftelseskort og englekort – alt efter hvad man er til)
• Kom gerne alene, jeg sørger for at inkludere alle

Tilmelding via dette link.

Jeg ser meget frem til at se dig og dele en hyggelig eftermiddag sammen med dig!

Knus Stine

Indlægget Selvudviklingscirkel 1. maj 2024 blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Er du klar til at investere i dig selv og din egen udvikling?

Jeg har lavet et 8-ugers selvudviklingsforløb for dig, som ønsker at arbejde med dig selv.

Forløbet vil bestå af 3 fællesmøder i gruppen på maks. 8 deltagere og 2 individuelle sessioner med mig.

Hvad får du ud af at deltage?

• Et trygt rum til at dele din egen personlige rejse – Ved at tilmelde dig indvilger du i at der er TAVSHEDSPLIGT i forhold til det, der sker i gruppen
• Et fællesskab med nye bekendtskaber – og hvem ved, måske ligefrem venskaber vil opstå
• Redskaber til at arbejde med dig selv og gå et lag dybere
• Afsat tid til at kigge indad, så du får det prioriteret i hverdagen
• Sparring med andre og nye perspektiver på ens liv/problem/tema/situation
• En facebook-gruppe, hvor du kan dele undervejs i forløbet, samt modtage gode inputs fra de andre og mig

Skal du med på denne rejse, kan du tilmelde dig her.

Nu til det mere praktiske: 

Forløbet er strikket således sammen;

• 8. maj kl. 16.00-19.00 – Fælles workshop
• 8. maj – 29. maj – 1x Individuel coaching session med mig online – ca. 1 time og 15 min.
• 29. maj kl. 16.30-18.30 – Sharing circle; du får tid til at arbejde med dig selv, men får samtidigt mulighed for at dele din proces med de andre i gruppen og derved få sparring.
• 29. maj – 26. juni – 1x individuel coaching kombineret med kropsterapi – ca. 1 time og 45 min.
• 26. juni kl. 16.00-19.00 – Sharing circle og afslutning

Til den første workshop, kommer vi til at tage et helikopterperspektiv på dit liv og dykke ned i, hvad der egentligt fungerer ret godt, men også hvad du har lyst til at gøre noget ved. Det vil blive udgangspunktet for det videre forløb.

Vi vil derefter arbejde videre med dine mål og de fælles mødegange vil være en mulighed for at dele din proces med andre ligesindede, som ved og forstår, hvad det er du arbejder med.

Der vil blive lavet en fælles facebook-gruppe, hvis der kan deles op- og nedture, samt hvad man lige har behov for opmuntring. Der vil både dine meddeltagere og jeg stå klar til at give dig et kærligt skub, hvis du selv går i stå.

Du skal vælge dette forløb hvis;

• Du vil lykkes – den tætte kontakt gør det nemmere at rette kursen ind, hvis du kommer væk fra målet
• Du ønsker nye bekendtskaber
• Du ønsker et fællesskab, hvor du trygt kan arbejde med dig selv og dele dine overvejelser
• Du ønsker at arbejde med dig selv, men ikke ved hvor du skal starte
• Du ønsker redskaber til at forstå dig selv bedre
• Du ønsker at få et bedre forhold til dig selv
• Du ønsker at lære dig selv bedre at kende

Det her forløb manglede jeg selv for 4 år siden, da jeg for alvor begav mig ud i selvudviklingsjunglen, så nu har jeg skabt det selv.

Da dette er første forløb jeg laver, har jeg lavet en intropris på 1.295,-
Normalprisen for en coachingsession er 1.000,-, så økonomisk kan det kun betale sig!

Skal du med på denne rejse, kan du tilmelde dig her.

Jeg glæder mig meget til at se dig!

Knus Stine

Indlægget 8-ugers selvudviklingsforløb blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Tak, fordi du har taget dig tiden til at læse med her.

Har du brug for inspiration i forhold til positive bekræftelser, så husk, at jeg hver mandag på mine sociale medier; Facebook og instagram deler en positiv bekræftelse, som vi siger sammen.

Dette indlæg er et af de mere teoretiske af sin slags og blev lidt længere end først tænkt, så sæt dig godt til rette med en god kop kaffe/te og måske en hyggelig lille småkage. 😉

Hvad venter vi på? Lad os komme igang med at dykke ned i temaet; Positive bekræftelser!

Først og fremmest så lad os lige slå fast, hvad en positiv bekræftelse i det hele taget er for noget!

En bekræftelse, altså når noget, som vi tænker eller føler bliver bekræftet, kan være både positiv og negativ.

Og lad mig bare sige det sådan, at du helst vil arbejde med de positive.

Oplever du en tanke eller en følelse tillægger vi den også en værdi, som er enten negativ eller positiv.

Man mener, at vi har omkring 60.000 tanker i døgnet – hvordan ville det føles, hvis de primært var negative? I min krop ville det føles tungt, indelukket, deprimerende og bare virkelig ubehageligt at være i, 24 timer i døgnet. Hvis de negative tanker derimod blev mere positive, ville det være en noget mere opløftende fornøjelse at være i min krop!

En måde at arbejde med tanker kan være gennem positive bekræftelser.

En positiv bekræftelse er at sige noget positivt om dig selv. Fx. “Jeg indeholder uendelig potentiale.”

En positiv bekræftelse starter med “Jeg er…”, “Jeg kan…”, “Jeg har…” eller andre nutidsverber.

Den starter IKKE med; “Jeg ønsker…”, “Jeg vil gerne…” eller andet i den retning. Det henvender sig til fremtiden, og vi vil gerne blive i nutiden, når vi arbejde med positive bekræftelser. (Årsagen til dette følger længere nede i indlægget.)

En anden vigtig pointe er også, at vi ikke bruger IKKE i vores positive bekræftelser. Det virker meget bedre at sige dem med udgangspunkt i, hvor vi gerne vil hen fremfor, hvad vi gerne vil væk fra. Hvis vi har fokus på, hvad vi gerne vil væk fra, vil vi også pr. automatik få opmærksomheden på det og se det alle steder omkring os.

Eksempler på positive bekræftelser

• Jeg indeholder uendelig potentiale til at leve det liv jeg drømmer om
• Jeg har de kompetencer, der skal til for at opnå mine drømme
• Jeg er god, lige som jeg er
• Jeg er kærlig og udstråler kærlighed til mine omgivelser
• Jeg kan det jeg sætter mig for
• Jeg elsker og værdsætter min krop
• Jeg oplever overflod og penge strømmer ind i mit liv i rigelige mængder
• Jeg tillader min krop at være vital og i live
• Jeg respekterer min krop
• Jeg fortjener det bedste
• Utrolige nye muligheder åbner sig for mig hele tiden
• Jeg træffer de sunde valg
• Jeg er taknemmelig for at være levende i dag
• Jeg LEVER mit liv
• Jeg er altid i kontakt med min kreative energi
• Jeg gør noget nyt, der pirrer min kreativitet hver dag
• Jeg føler mig mere tryg for hver dag
• Jeg er centreret og mærker mig selv og mine behov
• Jeg er værdig til et godt liv
• Jeg står ved og efterlever mine værdier
• … Og sådan kunne jeg fortsætte, men du kan selv finde på mange flere eller plukke dem, som du kan bruge herfra.

Hvad har overbevisninger og positive bekræftelser med hinanden at gøre?

Du går med garanti rundt og laver mange bekræftelser på daglig basis helt uden at vide af det. Hvis ikke du før har arbejdet med bekræftelser, så kan du nærmest være helt sikker på, at du er styret af de overbevisninger, som du har med dig hjemmefra. Overbevisninger er et helt emne for sig selv, så det vil jeg gemme til en anden gang, men kort fortalt, så kan den opdragelse, du har modtaget, og de oplevelser, du har haft, sætte deres præg på den måde, du ser verden på. Det kan måske overbevise dig om, at; du skal yde, før du kan nyde, præstere for at blive elsket, klare alt det praktiske, før du må slappe af og listen kunne fortsætte i en uendelighed… Du er ikke altid bevidst om disse overbevisninger, da det bare er blevet dine leveregler pr. automatik.

Ved at arbejde med positive bekræftelser, går du også ind og arbejder med dine overbevisninger.

Ifølge Louise Hay, en af de helt store fortalere for positive bekræftelser, er det også en måde at kommunikere med det ubevidste sind. Hvis først du begynder at øve dig på de positive bekræftelser, vil det pr. automatik smitte af på dine andre tanker. Du vil blive mere bevidst om, når du siger noget negativt til eller om dig selv. Personligt har det været en kæmpe gave at nå dertil. For da jeg gjorde det, begyndte jeg også at tænke over, hvad kunne jeg tænke i stedet? Hvad ville jeg gerne tænker om mig selv i stedet?

På den måde, kan en positiv bekræftelse blive din begyndelse til en forandring i dit liv. Det kan være med til at åbne dine øjne for andre perspektiver og andre måder at leve sit liv på. At fortælle din hjerne, at du allerede besidder en kompetence, følelse eller fornemmelse, gør dig mere opmærksom på det i dine omgivelser, og du vil derfor pr. automatik se flere muligheder, som kan give dig, det liv du ønsker. Positive bekræftelser bliver en måde at ændre dine overbevisninger fra begrænsende til udvidende. På den måde bliver positive bekræftelser altså også et godt redskab til at manifestere de ting, som du ønsker i dit liv – det du drømmer om at opnå.

Hånd i hånd med positive bekræftelser går støttende overbevisninger. Dem kan du læse meget mere om her.

En ny evne kræver øvelse! 

Først og fremmest vil de positive bekræftelser ikke virke, hvis ikke du selv tror på dem. Hvis “Jeg er dygtig til mit arbejde” efterfølges af tanken “Det passer jo ikke. Jeg kunne ikke finde ud af dit og dut og dat”, så forsvinder effekten af den positive bekræftelse.

Du kan se det lidt som en træningsform.

Du har veltrænede muskler inden for det begrænsende og negative bekræftelser, men ved knap nok, hvordan du skal bevæge dine positive bekræftelsesmuskler.

Det kan sammenlignes lidt med at være vant til at styrketræne, og så skal du til at gå til dans. Til at starte med vil det være svært og kroppen kan slet ikke følge med. Dine bevægelser vil pr. automatik være mere mekaniske, som du kender det fra styrketræningen, men med tid, øvelse, øvelse, øvelse og træning, træning, træning, vil du blive bedre og bedre. Og det vil blive nemmere og nemmere for dig at danse. På et tidspunkt vil du helt pr. automatik følge med de andre på danseholdet.

Hvis ikke du overgiver dig til bekræftelsen, vil virkningen heller ikke indfinde sig. Du er nødt til at tro på det, som du siger til dig selv!

Men Stine, hvordan gør jeg det?

Her får du mit take på, hvordan jeg ville gøre.

Jeg ville bruge 2 hjælpere – Power poses og at mærke følelser.

Power poses

Amy Cuddy, en af forskerne bag power poses, bruger udsagnet; Fake it, till you become it.

Forskning har vist, at når du står i en power pose i 2 min, ændrer din biokemi sig til det mere positive. Det vil sige, at din indre oplevelse af dig selv ændrer sig. For eksempel, se billedet herunder.

Så noget, som virkelig kan hjælpe dig til at tro mere på dine bekræftelser, er at lade kroppen indtage samme position, som en der ville tro på det udsagn, du siger til og om dig selv.

Fx ville en, som ser sig selv som en god leder ikke indtage en position, hvor skuldrene hænger, de kigger ned i gulvet og er helt sky i deres adfærd. De ville derimod rette sig op, skyde brystet lidt frem og se folk i øjnene.

At mærke dine følelser

Denne sag er noget nyere for mig, men jeg synes alligevel, jeg vil dele den med dig her, da jeg føler den ræsonnerer godt i mig og min proces i hvert fald.

Her har jeg taget udgangspunkt i Joe Dispenza’s bog; At blive overnaturlig. Han skriver om, at meditere, mens du føler den følelse, som du ønsker at have i din fremtid.

Nu har jeg selv leget med det i nogle uger, og det føles virkelig godt! Derfor tænker jeg bestemt, det kan være et redskab, der passer godt sammen med de positive bekræftelser.

Redskabet handler om, at du skal mærke ind i de højtvibrerende følelser, som det ville give dig at opnå den bekræftelse, som du siger til dig selv. det kunne eksempelvis være; taknemmelighed, glæder, styrke, frihed, samhørighed for blot at nævne nogle.

Mærk den følelse i kroppen, stil dig i en position, som ville afspejle den følelse og sig så den positive bekræftelse til dig selv igen.

Hvordan føltes det? Kan du mærke en forskel?

Ændre din fremtid med positive bekræftelser

Følger du med på mine sociale medier, og har du gjort det længe, så har du nok også hørt mig tale om fortid, nutid og fremtid.

Du kan ikke ændre din fortid.

Du kan heller ikke styre din fremtid.

Men du kan bestemme over din nutid, som så vil påvirke din fremtid i den retning, du ønsker. Din nutid er det eneste tidspunkt, hvor du kan sætte styring på din tankegang.

Hvis du ønsker at være positiv i din fremtid, hvorfor så ikke starte nu? Du kan jo ændre den tilstand, du er i lige nu ved at tage bevidste valg. Fx ved at bruge positive bekræftelser.

Hold nu op…. har du læst med helt til nu, så er jeg næsten imponeret. Sikke en mundfuld!

Det her må være grunden til, at jeg ikke får skrevet ret mange indlæg her til bloggen, for jeg har så svært ved at begrænse mig! Ups..

Hvis du stadig føler det er uoverskueligt, så husk, at jeg hver mandag lægger en positiv bekræftelse op på mine sociale medier – facebook eller instagram. Det kan være et godt sted at starte!

Stort knus herfra!

Stine

Indlægget Positive bekræftelser og Power poses blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Det er lige nøjagtigt, hvad vi skal arbejde med på denne workshop.

Onsdag 7. februar kl. 17-19 (Vi stopper, når vi er færdige, men du kan regne med, at vi er færdige senest kl. 19)

Træningscenteret CCS, Islandsgade 12, 5000 Odense C.

Workshopppen vil være en blanding af at arbejde individuelt, at jeg tegner og fortæller, samt løse samtaler på tværs er bordene.

Det er perfekt til dig, som;

• har mistet overblikket, og som ønsker at finde det igen.
• ønsker forbedringer i dit liv, men ikke ved, hvor du skal starte
• har brug for konkrete tiltag for at føre det ud i livet

Kan du se dig selv i ovenstående, så meld dig til et par timer i hyggeligt samvær med andre ligesindede. Hvor vi dykker ind i os selv og hjælper os selv til at leve et mere bevidst liv, rettet mod det vi drømmer om.

Det hele kommer til at foregå i cafeen nede på klinikken.

Du tilmelder dig på følgende link: https://ezme.io/c/xgu/ufl8

Jeg glæder mig til at guide dig og til at møde dig nede på klinikken.

Knus Stine

Indlægget Workshop – livshjulet blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

At skrive ting ned og lade tankerne få frit løb, kan nogle gange give dig svaret på de spørgsmål du måtte have.

Her får du er forslag til en skriveøvelse:
Sæt uret til 7 min.
I denne tid skal du skrive hele tiden.
Vælg ét emne ud.
Oplever du skrivestop, så skriv at du ikke lige ved, hvad du skal skrive.

Du vil opleve, at du får flere og flere nuancer med omkring det emne, du skriver om. Og at nuancer, som du ikke tidligere har haft med i dine overvejelser kommer op til overfladen.

Personligt har jeg på denne måde oplevet at finde svar til mange af mine spekulationer. Simpelthen fordi jeg fik set emnet fra nye vinkler og var nødt til at tænke ud af boksen for at kunne udfylde tiden.

Er du nysgerrig på hvad coaching ellers kan, så læs mere her.

Giv øvelsen et skud og lad mig vide, hvad du har fået ud af den.

Knus Stine

Indlægget Skriveøvelse blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.