Udtalelser Kropsterapi
Læs mere om, hvad andre siger om deres oplevelse med Krop og Sind Fysioterapi.
“Mit forløb hos Stine udsprang af et behov for heling og adfærdsændring efter jeg var kommet ind i en spiral af manglende overskud, glæde og energi.
Stine har hjulpet mig med at sætte ord på det, der har bragt mig på afveje, og især med at finde en vej fremad. Stines rolige, kompetente og tålmodige tilgang gjorde det fra første møde let at være i hendes hænder.
Gennem de senere år, har jeg forsøgt med forskellige former for terapi, men det var først hos Stine, at kroppen også fik en rolle i behandlingen. Kombinationen af kropsterapi og coaching har gjort hele forskellen for mig. Allerede efter første behandling kunne jeg mærke en ændring i den måde, jeg trak vejret på, og det var som om, en gammel spænding i min krop havde løsnet sig.
Ved de følgende behandlinger ændrede mit humør sig, så glæden vendte tilbage og med den fulgte energien lige så stille. Jeg vil anbefale alle at opsøge Stine, hvis noget gør ondt, uanset om det er kroppen, eller sindet der lider.”
“Jeg var ikke klar over, at jeg manglede Stine i mit liv, før hun var der og hun er kommet for at blive.
Hun er med sit naturlige dejlige væsen en gave i sig selv. Hendes kropsterapi har hjulpet mig utrolig meget og gør forsat. Hun er med til at jeg får løsnet op og tømt min rygsæk!
Det burde alle prøve.
At arbejde med kroppen, dykke ned i den og mærke efter og få forløsning for de ting man kæmper med, for vi mennesker er utrolig meget i vores hoved, gør en kæmpe forskel.
Jeg giver Stine mine varmeste anbefalinger og glæder mig til næste kropsterapi.”
”I oktober 2021 begyndte jeg hos Stine, med at få Totum kropsterapi behandlinger, da jeg oplevede et alarmerende niveau af stress. Jeg vidste ikke hvad jeg gik ind til, men det er en af de bedste ting, jeg har gjort for mig selv.
Da jeg mødte Stine første gang, følte jeg mig øjeblikkelig tryg og hørt. Stine har hjulpet mig med at få min stress under kontrol, men også med at få bearbejdet andre ting, som fylder indeni.
Takket være hendes kyndige vejledning har jeg fået værktøjer, der hjælper mig i min hverdag, så jeg har mere ro og overskud.
Jeg glæder mig til hver behandling og går derfra med følelsen af at være lettere og mere fokuseret.”
“Da jeg kom hos Stine var jeg stresset og følte min hverdag var uoverskuelig. Stine har hjulpet mig med at slappe mere af, og givet mig konkrete redskaber jeg kan bruge i min hverdag for at gøre den mere overskuelig.
Første gang jeg var til kropsterapi var helt særligt for mig. Jeg havde lige fået at vide, at jeg havde stress og jeg havde heldigvis i forvejen booket en tid hos Stine. Min krop var så afslappet efter at have været på briksen og jeg følte et stort overskud.
Stine er som behandler meget nærværende og empatisk. Jeg har altid en følelse af at jeg bliver grebet hvor end jeg er på netop den dag. Stine tør stille svære spørgsmål på en måde så jeg ikke føler mig alene.”
“Jeg opsøgte Krop og Sind fysioterapi, da jeg havde stress. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for en at tale med, som kunne give mig konkrete værktøjer, men også en der kunne få min krop til at falde ned. Dette formåede Stine at gøre og det har hjulpet mig rigtig meget.
Det jeg særligt husker og tager med mig fra mine sessioner med Stine er hvordan hun stillede gode spørgsmål, som udfordrede mig uden at være fordømmende.
Desuden har jeg lært meget om hvordan mine følelser udtrykker sig i min krop, og jeg har fået nogle gode redskaber til hvordan jeg kan håndtere dette.”
“Jeg har haft forløb hos Stine, imens jeg var i murerlærer, og jeg havde en fantastisk oplevelse.
Det er Stine kan er, ikke kun at fikse kroppen. Men hun kombinerer ligesom mellem det mentale og kroppen. Så har man nogle ting psykisk men også bøvler med, så kan det også godt have effekt på kroppen og det kan give sådan noget som muskelspændinger.
Hun er enormt dygtig til at forklare, hvordan at det mentale har effekt på ens krop, og det er rigtig spændende faktisk.
Da jeg gik ved Stine fik jeg cupping, og kropsterapi og begge ting var jeg rigtig glad for.
Stine er en sød og rar person, og jeg endte ikke kun med at få hjælp af Stine fysisk, hun hjalp mig også rigtig meget med ting som som fyldte op i hovedet. Og Stine er bare et sødt og rart menneske, som man virkelig føler, at man kan åbne sig op for, og så snart man træder ind i lokalet, så kan man sænke skuldrene og slappe af. Det er 100 % ikke sidste gang, at jeg vælger Stine.“