Stine Soerensen Kropsterapeut og coach Krop og Sind Fysioterapi

 

Mennesket bag Krop og Sind Fysioterapi

Jeg har altid været meget fysisk aktiv, og det, som kroppen kan præstere, har altid fascineret mig. Derfor begyndte jeg i februar 2018 på fysioterapeut-uddannelse. Det mere jeg dykkede ned i kroppen, det mere optaget blev jeg også af de ting, som kroppen lagre.

Samtidigt skete der en masse forandringer i mit liv, som gjorde, at jeg hele tiden var nødt til arbejde med min egen selvudvikling. Det bragte mig til Totum kropsterapi, som jeg startede på i efteråret 2020. Her blev jeg meget klogere på kroppen og sindets sammenhæng.

Men jeg var mere nysgerrig på selvudvikling og at få endnu flere redskaber – personligt såvel som professionelt. Derfor valgte jeg i august 2022 at tage en coaching-uddannelse fra Sofia Manning.

Summen af disse tre uddannelser og min egen personlige udvikling som menneske, men i særdeleshed også som selvstændig er det som jeg i dag bringer i spil, når du kommer ind på klinikken til en behandling/session.

Coaching Odense

Er du mere nysgerrig på, hvad der driver mig?

Da jeg flyttede hjemmefra gik det op for mig, hvor meget jeg gjorde per automatik, men som ikke nødvendigvis tog mig i den retning, som jeg ønskede. Det blev på sigt noget af det, som fik bægeret til at flyde over.

Derfor begyndte jeg at kigge indad. Undersøge hvem jeg egentligt var uden mine primære omsorgspersoner. Hvad ville jeg med livet? Hvad havde jeg at tilbyde til min omverden?

Det blev en længere rejse – både i nutiden, men også tilbage i tiden, hvor traumer og oplevelser gennem min opvækst skulle bearbejdes – men jeg håber aldrig den rejse stopper.

I dag er det en rejse, som går op og ned i tempo. Til tider spurter jeg frem og til tider står jeg nærmest stille, mens tingene lander på nye pladser. Jeg tror på, at det er helt naturligt. Ligesom havet, der kan være helt stille og i vildt oprør.

Jeg har perioder, hvor jeg er rigtig god til at gøre ting for mig selv, og perioder, hvor det ikke går så godt. Sådan er livet! Vi kan ikke altid gøre vores bedste, så ville vi knække nakken på det på et tidspunkt! Derimod kan vi altid gøre det bedst muligt med tanke for de vilkår der er i den enkelte situation.

Jeg glæder mig til at tage imod dig hernede på klinikken.

Knus Stine 

Kernen i Krop og sind fysioterapi

Krop og sind går hånd i hånd

Mange oplever i dag at ende med en sygemelding, fordi de har overforbrugt af deres ressourcer. Det kan både være sygemeldinger på baggrund af de fysiske og de psykiske omstændigheder. Disse sygemeldinger koster arbejdspladserne dyrt, og særligt, hvis du er soloselvstænding, kan konsekvenserne være helt fatale. 

Ikke nok med, at det er ubelejligt, så koster det også menneskeligt i form af; identitetskriser, problemer på hjemmefronten, sociale relationer, svært ved at håndtere krav og listen kunne fortsætte. 

Gennem sessionerne hos Krop og Sind Fysioterapi vil du opleve, at blive set som et helt menneske, som har behov for at krop og sind arbejder sammen. For når det gør, står du aller stærkest! 

Hos mig behøver du kun sætte én behandler ind i din livshistorie!

Mine uddannelser som fysioterapeut, kropsterapeut og coach har jeg flettet sammen og bruger nu de bedste redskaber fra alle tre verdener, når jeg skal hjælpe dig i din proces fremad. På den måde har du mulighed for at kombinere samtale og kropsbehandlinger hos én og samme behandler.

Min uddannelse som fysioterapeut har givet mig fundamental forståelse for kroppens og nervesystemets funktioner. 

Jeg bruger min uddannelse som kropsterapeut til at hjælpe dig med at regulere dit nervesystem, og forløse følelser og traumer, som du bærer med dig forankret i din krop fra hele dit liv.

Hver gang jeg udfører en behandling vil du opleve, at jeg har en coachende tilgang til behandlingsforløbet. Det sikrer dig, at have gennemarbejdet dit mål og vide, hvad der skal til for at rykke dig. 

Du er et helt menneske! 

Mange ting kan påvirke, hvordan du har det fysisk. Ikke kun din fysik, også dine sociale relationer, dit mindset og din mentale tilstand. Ved at have alle disse faktorer for øje, når vi tilrettelægger dit forløb, skaber vi sammen gode vilkår for, at du når i mål.

Du er ekspert i dine oplevelser og sansninger. Min fornemmeste opgave er at vejlede og hjælpe dig til at forstå, hvad dine oplevelser kan referere til i dit liv. Sammen sætter vi altså streger mellem dine sansninger og dine oplevelser, så du får de bedste forudsætninger for fremover selv at tage styringen i dit liv.

Mit mål med Krop og Sind Fysioterapi er at være med til at vise, at den alternative og sundhedsfaglige verden komplimenterer hinanden på bedste vis. Jeg vil skabe et fællesskab i befolkningen, hvor det er normalt og anerkendt, at der kan være flere årsager til de problemstillinger, du oplever.