Kokken og ingredienserne

Når der er tale om thalamus, kan du forestille dig en kok, som står og laver en lækker gryderet. Thalamus er nemlig den del af hjernen, som opfange det vi sanser, altså ingredienserne, og samler det til et helt billede, altså gryderetten. Det sender billedet videre til amygdala, som så tolker den situation du står i. Amygdala sender signalet enten direkte videre til hypothalamus, som udskiller stresshormoner, eller videre gennem hippocampus og cingulate til det præfrontale cortex, vores bevidste hjerne, hvor en bevidst bearbejdning kan ske. Du kan læse meget mere om amygdala i indlægget her.

Du kan forestille dig, at kokken har mange ingredienser at vælge imellem, og at det ikke er dem alle, som er relevante for gryderetten. Denne sortering er også en af thalamus’ funktioner. Eksempelvis lægger du måske ikke mærke til din fjerne nabo, som lige nu er ved at slå græs, fordi det ikke er relevant for din nuværende situation. Men kom der en mand løbende imod dig med en kniv hævet, ville thalamus sende dette billede videre til amygdala. Det er så amygdalas opgave at hjælpe dig bedst muligt i den situation, du står i.

Godt nok samler thalamus sansninger, men lugtesansen opfanges udelukkende af amygdala.

Thalamus og traumer

Har du været udsat for et traume, kan det være svært for thalamus at vælge, hvilke ingredienser, der er relevante at tage med i gryderetten. Derfor kan den komme til at inddrage græsslåmaskinen som højaktuel, selvom der kommer en mand løbende imod dig med kniven hævet. På den måde kan den videregive misvisende informationer til amygdala. Dette ser man eksempelvis hos mennesker som lider af PTSD. Dette fænomen kaldes også en sensorisk overbelastning.

Det er også grunden til, at mange, med traumatiske oplevelser i bagagen, forsøger at finde måder at hæmme deres sanser på. Det kan eksempelvis ske via alkohol eller stoffer.

At hæmme sine sanser er dog ikke en vej ud af traumer. Tværtimod er man nødt til at færdigbehandle sine traumer, som eksempelvis Peter A. Levine beskriver det. Ændre den opfattelse man har af, hvad der er farligt tilbage til mere normale tilstande.

Husk på, at dette er et felt i rivende udvikling og der er stadig stor uenighed om, hvordan man skal tilgå traumebehandling.

Læs mere om hjernens kemi:

Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig!

Amygdala og dens funktion

Hippocampus og dens funktion

Litteratur:

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

“Helbredelse af traumer – en banedrydende metode til at gendanne kroppens visdom”, Peter A. Levine, 2006.

“Den tavse stemme – hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære”, Peter A. Levine, 2012

Indlægget Thalamus og dens funktion blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Til dette blogindlæg håber jeg, du vil holde tungen lige i munden. Der er en masse informationer, men det er mit mål at gøre det så nemt at spise som muligt.

Har du endnu ikke læst indlægget om det limbiske system, kan du med fordel starte med at læse det. Du finder det her. 

Amygdala spiller en vigtig rolle for vores funktion i hverdagen, og derfor skal den selvfølgelig have sit helt eget blogindlæg.

God læselyst!

Hjernens røgalarm

Amygdala er et center i hjernen formet som to små mandler. De befinder sig i det limbiske system, vores ubevidste hjerne. Disse to mandler har til formål at advare os om farer og ved fare at få sendt de rette signaler ud i kroppen, så vi kan kæmpe eller flygte fra situationen. Altså overleve.

Den forbereder kroppen til den situation, vi står i. Nogle af disse forberedelser er fx udskillelse af stresshormoner såsom kortisol og adrenalin, øget hjertefrekvens og iltoptagelse samt øget blodtryk.

Lugtesansen er direkte forbundet med amygdala, hvorimod de andre sanser er forbundet med thalamus.

At være i en livstruende situation

Amygdala modtager signaler fra thalamus. Det center i hjernen, som samler sanseindtryk til et samlet billede af den situation du står i. Du kan læse mere om thalamus her. Det er nu amygdalas opgave at tolke på situationens følelsesmæssige betydning. Er amygdalas vurdering, at du er i livsfare, sendes der signal direkte videre til hypothalamus om at udskille stresshormoner, samt til hjernestammen, som aktiverer den sympatiske del af vores nervesystem. Altså den del, som handler om kamp/flugt. Det betyder, at man reagerer uden om bevidst kontrol.

Af samme grund kalder Bessel van der Kolk også amygdala for røgalarmen. Din røgalarm vil være mere eller mindre sensitiv afhængigt af tidligere erfaringer. Den trækker på vores hukommelse via hippocampus – den kan du læse mere om her – og bruger vores tidligere erfaringer til at vurdere din nuværende situation.

Når vores sympatiske nervesystem aktiveres, nedsættes blodtilførslen til frontallapperne. Det nedsætter evnen til klar tænkning. På den måde bliver det endnu sværere at hindre dit system i at starte overlevelsesprogrammet igang.

At være i en ufarlig situation

Opfatter amygdala ikke situationen som akut livstruende, kan signalvejen i stedet gå via hippocampus og cingulate til den præfrontale cortex, frontallapperne, hvor vores bevidste bearbejdning finder sted. Denne vej er langsommere at gå og vil derfor tage længere tid. Det er bl.a. det, du oplever, hvis du tager fat i noget, som er varmt, men som du ikke havde forventet var varmt. Din krop vil reagerer og først senere vil du bevidst være klar over, hvorfor du så hurtigt slap den varme genstand igen.

En indstillet røgalarm

Amygdala kan være mere eller mindre sensitiv. Lider du af langvarig stress, vil man på scanningsbilleder kunne se en forstørret amygdala. Det betyder, at røgalarmen vil være mere sensitiv og altså reagere på mindre stimuli. Samtidigt har hippocampus, som ellers kan fungere som en bremse på amygdala en tendens til at skrumpe ved langvarig stress, hvilket kun gør røgalarmen endnu mere sensitiv.

Følelsesmæssig læring

Amygdala har en vigtig funktion i forbindelse med vores hukommelse. Det er nemlig den, som kan huske følelser ved et givent minde. Har du eksempelvis været ked af det den dag i skulle lære 7-tabellen, kan det betyde, at du fremover vil forbinde 7-tabellen med at være trist. Og det kan igen føre til en undgåelsesadfærd.

Når amygdala derimod er velfungerende, kan vi genkende egne og andres følelser, samt aflæse sociale kontekster omkring os, så vi kan agere bedst muligt på dem. Dette skyldes blandt andet fænomenet spejlneuroner. Spejlneuroner gør os i stand til at genkende følelser hos andre og mærke dem i vores egen krop.

Amygdala og traumer

Amygdala spiller en stor rolle, når vi taler om traumer. Du kan læse meget mere om traumer i følgende indlæg.

Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk?

Traumer – hvad er symptomerne?

Traumer – Hvad er en spaltning?

På skanningsbilleder kan man se, hvordan amygdala aktiveres, når traumatiserede mennesker præsenteres for deres traume igen. Dette gælder uanset, om de fysisk bliver stillet i en lignende situation eller om de bliver bedt om at tænke på den pågældende oplevelse. Amygdala skelner ikke mellem fortid og nutid, men reagerer derimod, som om det sker lige her og nu.

Amygdala kan ikke altid kende forskel på et livstruende farlig situation, og det liv vi lever i vores moderne verden. Fx kan en vred chef, selvom han ikke er vred på dig, være med til at aktivere amygdala og den sympatiske del af vores nervesystem. Særligt, hvis amygdala er overaktiv og sensitiv, kan du opleve at se farer, hvor der ikke er farer, fordi din hjerne gerne vil passe på dig, så selv den mindste sammenligning kan trigge din traumerespons.

Har du en overaktiv amygdala kan det opleves som angst. Din tærskel for, hvornår du oplever noget som farligt er altså lavere.

En overaktiv amygdala

Et eksempel på en overaktiv amygdala kunne se således ud:

Hvis du er vokset op i et hjem med vold fra din mor, vil du underbevist huske den duft, hun brugte. Møder du så den samme duft et andet sted, kan din hjerne komme til at mistolke situationen, fordi dens tidligere erfaringer viser, at det er lig med fare. Så selvom det bare var en dame, som passerede dig på gaden, kan din krop begynde at reagere med de fysiologiske responser, såsom; sveden, øget blodtryk og hjertefrekvens.

Hvad kan du gøre for at berolige din amygdala

Mindfulness og vejrtrækning

Det er her teknikker såsom mindfulness kommer ind i billedet. At bringe din opmærksomhed ind i nuet. Det kan du eksempelvis gøre ved at fokusere på din vejrtrækning. Når du trækker vejret ind vil du aktivere den sympatiske del af dit nervesystem, altså den del som gearer op, mens du ved udånding vil aktivere den parasympatiske del, den del, som gearer ned.

Du kan derfor prøve kræfter med 4/6 vejrtrækningen. Det gør du ved at trække vejret ind på 4 og puste ud på 6. Når du er blevet bekvem med dette, kan du gøre forskellen endnu større, fx 4/8.

Andre måder du kan bringe din selv ind i nuet er eksempelvis ved at blive opmærksom på; hvilke lyde du hører, hvad du holder i din hånd, hvordan vinden føles mod din kind osv. Det er alt sammen med til at hjælpe dig til at lande lige der, hvor du er.

Min favorit – Bevægelse!

Og så den del, som jeg personligt finder mest hjælpsom, hvis jeg kan mærke, at jeg er helt oppe at køre, og jeg er alene. Jeg bevæger mig. Jeg finder et niveau af bevægelse, som matcher den energi, jeg mærker inden i. Er jeg meget på vagt, vil det være noget, som kræver, at jeg virkelig bruger mig selv. Først møder jeg mig selv, der hvor jeg er, derefter hjælper jeg stille og roligt mig selv ned igen.

Det kunne eksempelvis være en løbetur, som starter hurtigt, men hen ad vejen bliver roligere og roligere, for måske til sidst at komme ned i gåtempo og slutter hjemme på yogamåtten med fokus på min vejrtrækning. Det kunne også være musik med højt tempo, som jeg danser til i vilden sky for stille og roligt at sænke tempoet og det samme med dansen. Måske dette ligefrem også ender med lidt blide bevægelser på måtten.

Fysisk berøring

Fysisk berøring fra en, som du er tryg ved, kan også medvirke til at sænke aktiveringen i dit nervesystem.

Gennem kropsterapien går vi ind og arbejder med netop berøring samt at mærke ind i kroppens sansninger, så du kan blive fortrolig med dem igen, hvis du er nået til et stadie, hvor din tærskel for sanseindtryk er lav. Du kan læse meget mere om kropsterapien her eller booke en afklaringssamtale her. 

Jeg håber, du har læst helt til ende og er blevet klogere på, hvad det er der sker i din hjerne, når du pludselig mærker pulsen stige eller sveden pible frem.

Dette blogindlæg er nr. 2 i rækken af indlæg, der forklarer om centre i hjernen og deres betydning for det liv, du lever.

Vores hjerne gør alt, hvad den kan for at passe på os, så lad os hjælpe den og tage os kærligt af den også!

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du må tage gode valg på dine egne vegne!

Læs mere om hjernens kemi:

Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig!

Thalamus og dens funktion

Hippocampus og dens funktion

Litteratur:

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

https://illvid.dk/mennesket/hjernen/amygdala

https://videnscenterfordemens.dk/da/det-limbiske-system

https://my.clevelandclinic.org/health/body/24894-amygdala

Derudover har jeg gjort brug af noter fra diverse uddannelser og kurser, jeg har deltaget på gennem tiden.

Indlægget Amygdala og dens funktion blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Dette blogindlæg er det første i en række af flere, som handler om vores kære hjerne. Vores styresystem, som kommer med sine fabriksinstillinger, men som også justeres løbende gennem vores liv, afhængigt af, hvad vi udsættes for og oplever.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt primært i det limbiske system, da en stor del af traumeresponsen har sit udspring her. Men for at forstå, hvad det limbiske system reelt set er, får du først en overordnet forklaring på hjernens opbygning, så vender jeg tilbage til funktionen af det limbiske system efterfølgende.

Hjernens inddeling

Hjernen kan inddeles i tre dele. Det første niveau af hjernen, som udvikles er det, som kaldes krybdyrhjernen. Her foregår alle de funktioner, som skal holde vores krop i live. Fx at kunne mærke varme/kulde, vejrtrækning og hjerterytme, udskillelse af affaldsstoffer gennem urin og afføring m.m.

Andet niveau udvikles som det næste og er netop hvad dette indlæg handler om. Det limbiske system, som er den følende hjerne. Meget mere om det om lidt.

Det tredje niveau er vores neocortex, hjernelapperne. Her foregår kritisk tænkning og bevidst regulering af de ovenstående to dele af hjernen.

Det limbiske system

Det limbiske system har til formål at regulerer vores følelsesmæssige tilstande. Det hjælper os bl.a. til at kunne håndtere og navigere i vores komplekse sociale sammenhænge.

Det består bl.a. af amygdala, hippocampus, hypothalamus og visse dele af thalamus.

Det limbiske systems udvikling

Udviklingen af det limbiske system tager fart fra barnets fødsel til ca. 6 års alderen, hvor udviklingen aftager, men dog fortsætter resten af livet. Systemet formes af erfaringer i livet, kombineret med genetik og medfødt temperament. Denne formning er også det, man kalder plasticitet. Altså at neuroner, nervebaner, som aktiveres samtidigt, forbinder sig med hinanden. Gentages dette mange gange, vil der blive “standardindstillingen” og derved en automatiseret reaktion. Hvis du gerne vil lære noget nyt, må du altså øve dig på det gentagne gange og hjælpe din hjerne til at gøre det til den nye standardindstilling.

Reagerer nu og her

Det limbiske system er sæde for vores kamp/flugt-respons, som aktiveres, hvis din hjerne opfatter en situation som livstruende. Derfor vil der hele tiden være en overvågning af dine omgivelser igang, for at kunne afgøre, om du er i fare. Hvordan du reagerer kommer an på tidligere erfaringer. Det trækker altså på din ubevidste hukommelse og har derfor også stor indvirkning på hukommelsen.

Hvis det aktiveres, vil det sørge for, at de nødvendige hormoner sendes ud i kroppen, så den er bedst muligt klar til at hjælpe dig igennem den situation, du står i.

Det samlede billede

Det limbiske system samler sanseindtryk fra både dit indre og dit ydre for at kunne tolke på den situation, du står i. Det ydre kunne eksempelvis komme fra hørelse, eller lugtesansen. De indre sanseindtryk er også det, man kalder interoception. Det kan du læse meget mere om her.

Fordi den limbiske hjerne ser på det samlede billede, kan den komme til at drage forhastede konklusioner, hvis det, du oplever lige her og nu, minder bare lidt om en tidligere livstruende situation. Hvis det samlede indtryk, af den situation du står i, analyseres som fare i det limbiske system, er det svært for pandelapperne at få en rolle. Pandelapperne er vores bevidste beslutninger og det sted, hvor vi kan nedjustere vores umiddelbare behov, fx at sexlyst kan udskydes til et mere passende tidspunkt.

Ønsker man at ændre på en automatpilot, som man ikke anser som hensigtsmæssig, skal man ifølge Bessel van der Kolk arbejde med interoceptionen. Det gør man ved at blive fortrolig med det, som sker inden i os, alt det, som vi mærker, der sker.

Det var meget kort omkring det limbiske system. Nu er du klar og klædt på til at gå i krig med de kommende blogindlæg.

Har du lyst til at dykke ned i det, du mærker, kan du med fordel booke en afklaringssamtale. Her kan vi tage en snak og finde frem til, om kropsterapi er noget for dig. Du kan se ledige tider her. Du finder mere info om kropsterapi her.

Læs mere om hjernens kemi:

Amygdala og dens funktion

Thalamus og dens funktion

Hippocampus og dens funktion

Litteratur:

Al den viden jeg deler her i indlægget tager udgangspunkt i følgende litteratur.

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

Noter fra diverse uddannelser og kurser

Indlægget Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig! blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.