Vores bindevæv finder du over alt i kroppen. Lad os her dykke dybere ned i det bindevæv, du finder rundt om og inden i dine muskler.

Når du bevæger dig, er det dine muskler, der bevæger din krop. Når bindevævet er at finde omkring og inden i selve musklen, vil det at bevæge en muskel altså også bevæge bindevævet. De to ting kan altså ikke adskilles.

For at bindevævet får de optimale arbejdsvilkår, skal musklerne altså være velkonditionerede. For at musklerne får de bedste arbejdsvilkår skal bindevævet altså være velkonditioneret.

Det hele hænger sammen – Superficial Front Line

Bindevævet fortsætter fra musklen, ned over senen, hen over det lag af bindevæv, der ligger uden på dine knogler og videre over i den næste sene og efterfølgende muskel. Sådan fortsætter det igennem kroppen og danner på den måde nogle baner.

Et eksempel på sådan en bane er din Superficial front line. Altså den linje, som løber på forsiden af din krop. Hele vejen fra noget bindevæv, der ligger på bagsiden af kraniet og knoglefremspringet bag dine ører ned over brystbenet og mavemusklerne. Herfra fortsætter den ned over dine lårmuskler på forsiden af lårene samt for- og ydersiden af dit underben for at slutte nede oven på dine tæer.

Når der sker en opspænding i en af musklerne i denne bane, vil de andre muskler også påvirkes.

Det er bl.a. derfor du kan opleve, at jeg ikke blot undersøger lige det område, du mærker smerter og ubehag i, men også andre steder på den bane, som musklen er en del af. Nogle gange kan smerter og bevægeindskrænkninger nemlig komme til udtryk et sted på banen, men synderen er et andet sted.

Læs mere om bindevævets spændingsstyrke her:

Bindevævets egenskaber – Spændingsstyrke

Kommunikation på tværs af kroppen

Fordi musklerne hænger sammen gennem bindevævet bliver vores muskelbindevæv også en kommunikator mellem områder af kroppen, som ligger langt fra hinanden.

For at muskelbindevævet får de bedste forudsætninger, er det vigtigt at musklerne kan forlænges aktivt, forkortes aktivt, bevare sin længde samt slappe helt af og blive bløde.

Altså er det vigtigt, at man både kan give efter og spænde op.

Derfor er en funktionel core ikke kun en core, der er hård af muskler, men tværtimod en core, som fungerer i funktioner. Altså kan spænde op, når det er nødvendigt, og slappe af, når det er nødvendigt. Man snakker her om en dynamisk stabilitet. At man skal kunne holde sig stabil til trods for de udfordringer, man møder på sin vej.

En ting er at lave noget på en yoga-måtte, men hvad så, når den virkelige verden venter?

Det forsøger FAMO at tage højde for, ved at lave muskelarbejdet i flere forskellige funktioner.

Har du allerede deltaget på en af mine FAMO-timer, har du måske lagt mærke til, at der er visse centrerende øvelser, som vi laver, når vi har gjort noget til den ene side. Dette gør vi for at komme ind til kernen igen og integrere det, vi lige har lavet med den ene side.

Fysisk såvel som mental støtte

At styrke dine muskler kan føles som en måde også at styrke dig selv på. At du kan holde dig selv. Det kan medføre en fysisk såvel som mental oplevelse af stabilitet.

Når du bruger dine muskler, påvirker du som sagt også dit bindevæv, som hænger kraftigt sammen med din interoception, din indre sans. Derfor kan du ved at træne dine muskler også opnå en større indre fornemmelse af dig selv.

Mere?

Er du nysgerrig på at læse mere kan du finde flere indlæg om bindevævet og FAMO her på siden, eller du kan læse mere her: https://kropsindfys.dk/famo-fascia-movement-bindevaevsbevaegelse-i-odense/

Du kan desuden holde øje med mine FAMO-arrangementer her: https://kropsindfys.dk/krop-og-sind-fysioterapi-events-odense/

Jeg håber at se dig til en time en dag.

Knus Stine

Indlægget Bindevævets egenskaber – Muskelsamarbejde blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Lad os gå lige til sagens kerne.

Som du måske allerede har læst i det tidligere indlæg, så er der 12 egenskaber, som vi arbejder ud fra til FAMO-bindevævsbevægelse. En bevægeform, som retter sig fokuseret mod vores bindevæv. Det indlæg kan du læse her:

FAMO Fascia Movement – Bevæg krop og sind

Spændingsstyke er en af disse egenskaber.

Spændingsstyrke gør os i stand til at have en dynamisk stabilitet, være responderbare og giver en fornemmelse af rummelighed i kroppen. Og hvad vil det så sige?

Påvirkning et sted vil påvirke andre steder også

Du kan forestille dig en elastik. Når du strækker den, øges energien i elastikken, så den automatisk kommer retur til samme form, når du slipper strækket.

På samme måde kan bindevævet bevæges og strækkes ud i mange positioner, men hjælper dig med at komme retur til udgangspunktet igen. Det mere konditioneret denne evne er i dit muskelbindevæv, det mindre kraft er nødvendig i muskelfibrene.

Spændingsstyrke gør det muligt for kroppen at respondere på det, vi møder i vores hverdag. Når der sker en ekspansion et sted, vil det også betyde en ekspansion andre steder i kroppen, fordi vores bindevæv ligger over alt i vores krop, og det hele derfor hænger sammen. Det betyder, at en lokal ændring kan medføre ændringer andre steder i kroppen. Det kan til tider medføre, at et problem/ en smerte i eksempelvis læggen, kan være udtryk for et problem et andet sted i kroppen, fx lænden.

Når en belastning placeres ét sted i kroppen, vil denne belastning fordele sig ud til de nærliggende strukturer, så et større område håndterer belastningen. Det er rigtig smart, fordi vi på den måde undgår, at et enkelt område skal tage hele belastningen og muligvis ende med at blive overbelastet. Ved at dele belastningen med omkringliggende strukturer er der altså større sandsynlighed for, at undgå skader.

Er du nysgerrig på hvordan det føles at arbejde fokuseret med bindevævets egenskaber, kan du tjekke mine gratis bevægelsesvideoer ud her:

Træningsvideoer – opnå velvære ved at bruge kroppen

Den oprejste position

Spændingsstyrke er en måde at holde en rummelighed i kroppen, så den ikke kollapser. Det er det, som gør, at vi kan opretholde vores krops positur og ikke blot smelter sammen til en bunke af knogler og muskler.

Ved bevægelse er der altid en oplevelse af modtræk. Tom Myers beskriver fx et opadgående træk på forsiden, mens der er et nedadgående træk på bagsiden. Det samme princip gør sig gældende i rotationsbevægelser. Der vil du opleve et træk i én retning, når du roterer. Dette skaber en spænding i det væv, du trækker i, som derfor vil hjælpe bevægelsen retur til udgangspunktet, når du slipper rotationen.

Spændingsstyrken medvirker derved til at give en kropslig oplevelse af rummelighed og forlængelse.

For meget og for lidt

Bindevævet er evigt foranderligt og vil forandre sig gennem hele livet ud fra de udfordringer, det stilles over for. Du kan opleve, at du i perioder i dit liv har et mere fast og rigidt bindevæv, som begrænser din bevægefrihed, mens du i andre perioder har et mere løst bindevæv, som kan betyde, at du har en manglende fornemmelse af din krops grænser.

Hvor meget spændingsstyrke, lige netop du har, afhænger af genetik, livsstil, aktiviteter m.m. Man opsætter det i et spektrum mellem tempeldanser i den ene ende og viking i den anden.

Tempeldanseren er smidig og har et mere løst bindevæv, der tillader større bevægefrihed og i nogle tilfælde hypermobilitet. Det kan betyde større krav til musklerne, når ikke bindevævet “holder” kroppen.

Vikingen har et mere fast bindevæv, som derved kan begrænse bevægeligheden. Det kan være begrænsende ifht. dagligdagsaktiviteter.

Begge typer kan nedsætte fornemmelsen af rummelighed og spændingsstyrke i kroppen.

Genetik er med til at afgøre, hvor dit udgangspunkt er, men du kan gennem træning flytte dig på dette spektrum.

Hvordan disse to typer angribes er forskellig, og derfor kan et tilpasset forløb være hensigtsmæssigt.

Det er aldrig for sent at arbejde med bindevævet. Selvfølgelig vil alderen gøre det sværere at se en effekt lige så hurtigt, fordi bl.a. collagenproduktionen er nedsat, men lad ikke alder bliver din begrænsning for en god spændingsstyrke i dit bindevæv.

Kontakt mig, hvis du ønsker at høre nærmere. Eller book en afklaringssamtale her. 

Indlægget Bindevævets egenskaber – Spændingsstyrke blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

I dette indlæg vil jeg dykke mere ned i konceptet FAMO Fascia Movement. Den bevægegren, som bygger på Tom W. Myer’s Anatomy Trains.

FAMO Fascia Movement

FAMO er tidligere kendt som Slings. Det er udviklet af Karin Gurtner, som har gjort et stort stykke arbejde for at forme en bevægelsesform der er:

Oplevelses-erfaret                        Videnskabs-informeret

Ressource-orienteret                   Nysgerrigheds-dreven

Diversitets-rummende                 Bevidst om, at der stadig er ting vi ikke ved. 

Det er en bevægeform med fokus på netop bindevævet. Selvom du, hver gang du bevæger dig, også bevæger dit bindevæv, så er der mulighed for at lave en fokuseret indsats. Denne indsats bygger på bindevævets 12 kvaliteter. Den kommende tid vil jeg dykke ned i disse 12 kvaliteter én for én i blogindlæg, så ønsker du en notifikation om, når de kommer, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Her finder du også kommende event og gratis videomateriale med bla. FAMO-inspireret træning.

Her ser du et overblik over de 12 kvaliteter.

1 – Spændingsstyrke

2 – Muskelsamarbejde 

3 – Kraftoverførsel

4 – Tilpasningsevne

5 – Multidimensionalitet

6 – Fluiditet

7 – Glid 

8 – Elasticitet

9 – Eftergivelighed

10 – Tonus regulering

11 – Kinæstesi

12 – Forundring  

Disse kvaliteter gør det muligt at arbejde meget målrettet på lige netop dine udfordringer. Ved at lave undersøgelser og en kropslæsning kan man se mønstre, der kan være uhensigtsmæssige ifht. det liv, du ønsker at leve.

Betydende for, hvordan vi møder verden

Bindevævet er ikke kun noget, der hjælper os helt fysiologisk. Det er også med til at påvirke vores væren i verden.

Tager vi et kig på superficial back line, som løber fra øjenbrynene over panden og kraniet og hele vejen ned langs bagsiden, hvor det ender under dine fødder, er det fx også den linje, som trænes, når vi er helt små og skal lære at kigge op, mens vi ligger på maven. Det er altså den linje, som hjælper os til at møde og opleve verden.

Den gør det muligt at møde vores medmennesker med åbenhed ved at se dem i øjnene og holde hovedet oppe.

På den måde er der forskellige temaer, som knytter sig til hver linje. Disse temaer er kortlagt på baggrund af erfaringer fra terapeuter og trænere over hele verden og er derfor også i konstant udvikling.

En indre rejse

I forlængelse af ovenstående betyder det også, at FAMO kan være en god vej til at arbejde med sig selv. Med en fysisk tilgang kan du altså også hjælpe din mentale tilstand til at have det godt.

I FAMO rækker fokus indad og nysgerrigheden tændes, for hvad oplever DU, der sker i din krop? Hvornår har du sidst givet den lov til at bevæge sig i nye bevægebaner og på andre måder?

At arbejde med din krop kan medføre en ændring i din holdning, og en ændring i din holdning kan have en meget håndgribelig betydning for, hvordan du møder verden. Igen kan en velplejet superficiel back line være et godt eksempel.

Når du retter dig op og begynder at møde verden i øjenhøjde, vil verden også møde dig og det kan vække noget inden i dig.

Dette indre arbejde kan foregå på måtten, men også fortsætte ude i din hverdag, når det skal integreres.

At begynde at mærke indad og blive opmærksom på, hvad det er, man mærker, henfører sig til sansen interoception. Det er kort sagt den indre fornemmelse af, hvordan du har det. Mæt, sulten, træt, tørstig osv. Den hjælper dig med at blive klar over dine behov, så du kan tage handling og udbedre dem.

Du kan læse meget mere om interoception i indlægget herunder:

Interoception – din indre sans

FAMO – en hjælp til at komme hjem til dig selv

Det mere du kommer hjem og begynder at forstå dig selv, det mere kan du leve et liv i integritet. Et liv baseret på dine værdier. At have en god fornemmelse af sig selv, gør det langt nemmere at træffe gode valg på egne vegne.

FAMO kan være en vej til at slukke for nogle af de antenner, som mange af os render rundt med for hele tiden at kunne mærke stemningen i det rum, vi befinder os i. Selvfølgelig skal vi kunne bruge vores antenner, men for nogle, heriblandt mig selv til tider, er de så overaktive, at det bliver svært for os at mærke og tage os af os selv.

I min optik hjælper FAMO med at forbinde krop, sind og sjæl.

Du kan allerede nu finde bevægelses-videoer på min hjemmeside. Nogle er ren FAMO, mens andre er blandet med andre bevægeformer. Du finder videoerne her. 

Kom med, når du vi gør det d. 4/3 kl. 18.30

Er du mere til live-undervisning, så kan du komme med d. 4. marts 2026, hvor jeg kombinerer 40 minutters oplæg med 75 minutters FAMO-time. Oplægget er ganske gratis at deltage i, mens timen koster 125,-

Der vil være mulighed for gode rabatter på forløb og kropslæsning til jer, der deltager i oplægget.

Du kan læse mere om aftenen her. 

Ønsker du at deltage i det gratis oplæg, kan du tilmelde dig her – Tilmelding

Ønsker du at deltage i bevægelsesdelen af aftenen og afprøve konceptet på egen krop, kan du tilmelde dig her.

Jeg glæder mig helt vildt til at invitere dig indenfor og ind i din egen indre verden.

Du finder en oversigt over mine kommende events her.

Jeg håber du har fået lidt mere klarhed over, hvad FAMO er for en størrelse og hvorfor det er værd at prøve på egen krop. Og så håber jeg selvfølgelig at se dig til et kommende event af Krop og Sind Fysioterapi.

Kilder:

Kalichman L., Myofascial continuity: Review of anatomical and functional evidence, 2025, Journal of Bodywork & Movement Therapies

Slings Essentials – A Movement Concept for Somatic Ease, Inner Strength, and Radiant Vitality, Karin Gurtner, 2021

Indlægget FAMO Fascia Movement – Bevæg krop og sind blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Som nogle af jer måske har set og opdaget, så har jeg gennem de seneste 2 år været på intet mindre end 4 kurser om bindevævet. Det har ledt frem til, at jeg i dag er FAMO Fascia Movement Trainer. YEAY!

Det er jeg virkelig stolt over, og det er en verden, som er virkelig fascinerende! Derfor skal den selvfølgelig også deles med jer her på hjemmesiden.

I dette indlæg kan du læse om bindevæv som en overordnet struktur. I de kommende indlæg om bindevæv går jeg mere i dybden med bindevævets egenskaber, én for én.

Myofascia – Hvorfor vores bindevæv er relevant for vores musklers arbejde.

Myo betyder muskler. Fascia betyder bindevæv. Muskelbindevævet er netop det, som der er hovedfokus inden for FAMO. Ved at bruge vores muskler bevæger vi pr. automatik vores bindevæv.

Ved at bevæge vores bindevæv bevæger vi pr. automatik vores nervesystem.

Bindevæv finder du over alt i kroppen. Det er det væv, som holder huden fast mod underhuden, som igen holdes fast af bindevæv mod de underliggende strukturer.

Det er bindevæv, som du finder rundt om en muskel, der holder den samlet, så muskelfibrene ikke kludrer sammen. Bindevævet ligger også inde i musklen. Det ligger mellem muskelbugene og igen mellem hver enkelt fiber.

Bindevævet udgøres af 5 komponenter.

Fibre – collagen og elastin. Collagen er et protein, som bla. er med til at holde os spændstige og giver vævet struktur og stabilitet. Elastin gør bindevævet elastisk og kan medvirke til at ophobe og frigive energi. Det er blandt andet det, der sker i akillessenen, når vi går eller løber i et flow.

Grundsubstans – en gel-lignende substans, som gør det muligt at absorbere vand og er stødabsorberende.

Vand – 60-70% af bindevævet består af vand.

Celler – fibroblaster, myofibroblaster, fasciacyster og telocyster, Som på hver sin måde hjælper med at reparere og omforme, samt kommunikerer fra et område af kroppen til et andet.

Sansereceptorer – Bindevævet er det væv i kroppen, som har den største mængde løse nerveender. Det betyder en direkte forbindelse til vores nervesystem. At bevæge med fokus på bindevævet er altså også at bevæge vores nervesystem.

En formbar masse

Ovenstående gør bindevævet i stand til at forme sig efter de krav, det udsættes for. Sidder du eksempelvis meget ved en computer tilpasser bindevævet sig til at blive stærkt i den position. Spiller du derimod padel vil dit bindevæv tilpasse sig denne type af aktivitet. Det er jo virkelig smart!

Det betyder også, at bindevævet altid, uanset alder, vil være formbart. Der er dog tale om en formbarhed over tid. Det kan tage flere måneder at omforme sit bindevæv, men mange oplever en umiddelbar ændring hurtigt, fordi man måske pludselig mærker en del af sin krop, som man før ikke var i kontakt med, eller fordi du oplever den anderledes.

Thomas W. Myers – Anatomy trains

Tilbage i 1990’erne begyndte Thomas W. Myers at kortlægge hvordan bindevævet om en muskel hang sammen med en bindevævet om en anden muskel.

På den måde fik han fastlagt 12 linjer. Fx løber Superficial Backline fra øjenbrynene op over panden og kraniet og hele vejen ned ad bagsiden af din krop, hvor den ender under dine fødder. Forbundet af muskler og sener.

Problemer et sted på en linje kan komme til udtryk et andet sted. Lændeproblematikker kan på den måde komme til udtryk omkring din akillessene (Kalichman L. 2025) Faktisk viser et randomiseret kontrolleret forsøg, at ved at løsne op et andet sted end lænden på superficial backline kan medvirke til at løsne op i netop lænden. Derfor giver det også rigtig god mening at kigge på helheden og ikke kun elementer af helheden.

De nævnte 12 linjer danner grundlag for konceptet FAMO Fascia Movement, som er en bevægelsesform, der udspringer fra contemporary pilates og som netop retter sig mod at arbejde fokuseret med bindevævet og dets egenskaber.

Selvom du vil arbejde med dit bindevæv hver gang du bevæger dig, kan en mere fokuseret tilgang give bedre resultater. Derfor skal du selvfølgelig også have muligheden for selv at prøve det af. Du finder en oversigt over kommende event her.

Selve FAMO-konceptet har jeg lavet et indlæg om, som du kan læse her:

Kom med, når du vi gør det d. 4/3 kl. 18.30

Har du fået lyst til at prøve FAMO?

Fortvivl ej, jeg holder regelmæssigt events og du finder via linket her en oversigt over de kommende event.

Det førstkommende event er d. 4/3 2026, hvor jeg kombinerer 40 minutters oplæg med 75 minutters FAMO-time. Oplægget er ganske gratis at deltage i, men timen koster 125,-

Der vil være mulighed for gode rabatter på forløb og kropslæsning til jer, der deltager i oplægget.

Du kan læse mere om aftenen her. 

Ønsker du at deltage i oplægget ganske GRATIS, kan du tilmelde dig her – Tilmelding

Ønsker du at deltage i bevægelsesdelen af aftenen og afprøve konceptet på egen krop, kan du tilmelde dig her.

Jeg glæder mig helt vildt til at invitere dig indenfor og ind i din egen indre verden.

Jeg håber, du har fået en lidt større forståelse af, hvad vores bindevæv er og kan.

Kilder:

Kalichman L., Myofascial continuity: Review of anatomical and functional evidence, 2025, Journal of Bodywork & Movement Therapies

Slings Essentials – A Movement Concept for Somatic Ease, Inner Strength, and Radiant Vitality, Karin Gurtner, 2021

Indlægget Bindevæv – Forbindelsen fra top til tå blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Du kender helt sikker til de 5 sanser; føle, smage, lugte, høre og synssanserne. De er alle sammen rettet mod din ydre verden.

Din interoception er derimod rettet mod din indre verden.

Når du mærker, at du er sulten, er det faktisk din interoception, som fortæller dig, at din mavesæk er tom og klar til mere mad. Den tolker signaler fra kroppen, så du kan tage handling på at få stillet behov eller ændre adfærd til en mere helbredsfremmende af slagsen.

Smart ikke?

Men sult er selvfølgelig ikke det eneste, den kan meddele dig. I dette indlæg vil jeg gøre dig klogere på, hvad interoceptionen egentligt er for en størrelse, hvorfor den er så interessant, og hvad den kan hjælpe dig med.

Den kinæstetiske sans 

Lad os lige starte med at zoome ud. For interoception og den proprioceptive sans udgør faktisk tilsammen det, vi kalder den kinæstetiske sans.

Den kinæstetiske sans er også det, vi kalder vores bevægelsessans.

Lad os dykke lidt dybere og se, hvad de to sanser egentligt kan og gør for dig.

Den proprioceptive sans

Hvor sidder din hånd i forhold til resten af kroppen? Er din ankel strakt eller bøjet?

Det er, hvad din proprioceptive sans hjælper dig med at vurdere.

Den gør det muligt for dig at holde balancen ved hele tiden at fortælle hjernen, hvordan dine kropsdele er placeret i forhold til hinanden. Det hjælper din krop til at vide, hvilke muskler der skal spændes op i for at opretholde balancen.

Din proprioceptive sans kan trænes. Her får du en sjov lille øvelse du kan prøve kræfter med:

Stil dig foran et spejl og luk så øjnene. Stræk armen frem foran dig og åben nu øjnene. Er din arm strakt? Er den vinklet, som du forestillede dig?

Din proprioceptive sans sender signaler fra kroppen op til det sensomotoriske cortex i hjernen, så du hele tiden kan korrigere og tilpasse din krop og dine bevægelser. Det sensomotoriske cortex er med til at koordinere frivillige bevægelser. Det betyder, at de tilpasninger, du laver, kan laves på et bevidst niveau.

Her får du en anden måde, du kan mærke din proprioception på:

Sæt dig i en position og bliv siddende i den i en længere periode. Måske du allerede sidder og har siddet stille, som du sidder og læser dette. Kan du nu mærke, hvordan dine tæer er placeret i forhold til foden. Måske du lige har bevæget tæerne for at mærke det? Det er faktisk din proprioceptive sans, der er på spil her.

Første gang jeg hørte om proprioception var under fysioterapeut-studiet. Det gav en helt ny forståelse for, hvordan kroppen tilpasser sig det miljø, den befinder sig i. Om det er kuperet terræn eller en balanceøvelse til pilates.

Derfor blev jeg også endnu mere begejstret, da jeg fandt ud af, at proprioception havde en søster – interoception.

Den interoceptive sans

Vores interoceptive sans hjælper os til at analysere kvaliteten af vores ydre sanser, deres effekt på vores følelsesmæssige tilstand, samt hvilken adfærdstilpasning der skal til, for at vi har det godt.

Den er med til at give dig en følelse af, at være i live, samt giver dig en emotionel følelse ud fra det samlede billede af, hvordan din krop har det.

Interoception passer lige ind i den kasse, som hedder fænomenologi. Modsat den naturvidenskabelige tilgang, handler fænomenologien i korte træk om erfaringsbaserede analyser. Interoceptionen samler altså en masse oplysninger fra kroppen og hjælper os til at tolke dem, så vi ved, hvordan vi bedst, kan reagere på det.

Interoceptionen hjælper din hjerne med at skabe en forbindelse mellem krop og sind. Hvordan din krop har det afsætter et spor i hjernen, som giver dig en følelse. Den følelse kan du så reagere på.

Forskellen fra din proprioceptive sans er, at interoception lander et andet sted i hjernen, nemlig insula.

Insula

Insula er et center i hjernen, som beskæftiger sig med både vores bevidste adfærd og fanger signaler om mere subtile tilstande i fx dine organer.

Herunder kan du se en inddeling af insula.

I vores bindevæv finder du en masse mekanoreceptorer og løse nerveender, som gør vævet til vores mest indflydelsesrige organ, når det kommer til at opfatte vores almene tilstand, samt tilstanden i vores andre organer. Signalerne sendes op til insula. Ved at bevæge dit bindevæv, får du altså mulighed for direkte at påvirke insula.

Eftersom insula også beskæftiger sig med dit humør, har dit bindevæv altså noget at skulle have sagt ifht. dit humør. Vildt ikke?

Det har vist sig, at yoga og bevægelse med fokus på bindevævet er rigtig godt til at vække den interoceptive sans igen. Når du begynder at arbejde med din krop og derved dit bindevæv, begynder du også at arbejde med at lære dig selv at kende på en helt ny måde. Det bliver tydeligere for dig, hvad der er en sansning, og hvad der er en følelse, så du nemmere kan reagere på den sansning, du oplever. Fx et behov for at rejse dig, i stedet for at blive irriteret på manden ved siden af dig i sofaen.

Det vender jeg tilbage til længere nede i opslaget.

Mindfullness og en lille smule om ud fra traumeforståelsen

Ifølge Bessel van der Kolk er mindfullness med til at du lærer dine indre tilstande at kende. Og når du kender din indre tilstand, kan du begynde at differentiere dine følelser fra hinanden.

For at kunne mærke vores indre kompas, som man også kan kalde interoceptionen, er vi nødt til at komme ud af overlevelsesmodus. Det er det, du kan opleve, der sker, på briksen hos mig, når du mediterer, dyrker yoga eller noget helt fjerde, som indeholder et element af mindfullness.

At opnå en oplevelse af at kunne forstå dit indre, og det der sker inden i dig, kan hjælpe dig til at stole på dig selv. Stole på, at det du mærker er noget, du kan tilpasse dit liv efter. Fx hvis du går på gaden og får en skidt mavefornemmelse over det menneske, du går forbi, så ville du nok gå over på det andet fortov eller blive gående i samme tempo, som andre mennesker omkring dig.

Har du været udsat for noget traumatiserende, kan det være årsag til at din interoceptive sans er nedsat. At få bearbejdet og behandlet dit traume, kan hjælpe dig til igen at oprette en god og kærlig forbindelse til dig selv.

Jeg har tidligere skrevet indlæg omkring traumer. Er det noget, som du ønsker at læse mere om, kan du gøre det her:

Traumer – hvad er symptomerne?

Du kan også læse om, hvad traumer er og hvordan de kommer til udtryk her.

En mangel på interoception

At mangle en forbindelse til sin interoception kaldes også “aleksitymi”. Det beskrives ifølge Bessel van der Kolk, som en manglende evne til at kunne identificere og beskrive det, som sker inden i én selv. Måske du mærker et kropsligt ubehag, men kan ikke sætte ord på, hvad det mere præcist er, du mærker. Det kommer sig af en nedlukning til følelserne og det betyder bl.a. også, at det kan være svært at sætte sig ned på græsplænen og nyde den første solstråle på en forårsdag. Det vil simpelthen ikke være noget, som “vækker” noget i én.

Så hvad kan du gøre?

Kan du ikke mærke, hvad kroppen har behov for, kan du ikke hjælpe den med at få stillet de behov. Men ved at skabe en god forbindelse til din interoception, kan du igen begynde at opfylde dine egne behov. Og at gøre noget godt for dig selv, kan være med til at vise dig selv, at du er noget værd. Din interoception bliver derved en form for motivator for dig, som hjælper dig til at tage dig godt af dig selv og dine behov.

Dyrk noget bevægelse med fokus på mindfullness. Det kan både være pilates, yoga eller bindevævsbevægelse. For den sags skyld, kan det nok være mange andre former også, som jeg ikke kender til endu.

Og ellers er du som sagt meget velkommen til at komme forbi klinikken til en gang kropsterapi – Du kan booke tid her. 

I denne måned er det også temaet i nyhedsbrevet, så skal du modtage en lille konkret øvelse, kan du skrive dig op til nyhedsbrevet her. Det lander i din indbakke på fredag d. 28. februar.

Litteratur

Til at skrive dette indlæg, har jeg gjort brug af bogen; Slings Essentials skrevet af Karin Gurtner, stifteren af Art of Motion, samt litteratur, jeg tidligere har nævnt i forbindelse med Peter Levin’s bøger om traumer og så min grundviden fra fysioterapeut-studiet.
Derudover har jeg fået en almen viden om traumer og interoception fra bl.a. Bessel van der Kolk’s bog; Kroppen holder regnskab.

Har du lyst til at arbejde med din interoception, hjælper jeg dig gerne! Du kan booke en afklaringssamtale ganske kvit og frit på dette link og så kan vi tage en snak om, om det kunne være noget, som var godt for dig.

Jeg håber, at du har fået noget ud af din læsning, og har lyst til at dele dine indsigter eller egne erfaringer med mig – det vil jeg elske!

Jeg ønsker dig en rigtig god dag!

Mvh Stine

Indlægget Interoception – din indre sans blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.