Kokken og ingredienserne

Når der er tale om thalamus, kan du forestille dig en kok, som står og laver en lækker gryderet. Thalamus er nemlig den del af hjernen, som opfange det vi sanser, altså ingredienserne, og samler det til et helt billede, altså gryderetten. Det sender billedet videre til amygdala, som så tolker den situation du står i. Amygdala sender signalet enten direkte videre til hypothalamus, som udskiller stresshormoner, eller videre gennem hippocampus og cingulate til det præfrontale cortex, vores bevidste hjerne, hvor en bevidst bearbejdning kan ske. Du kan læse meget mere om amygdala i indlægget her.

Du kan forestille dig, at kokken har mange ingredienser at vælge imellem, og at det ikke er dem alle, som er relevante for gryderetten. Denne sortering er også en af thalamus’ funktioner. Eksempelvis lægger du måske ikke mærke til din fjerne nabo, som lige nu er ved at slå græs, fordi det ikke er relevant for din nuværende situation. Men kom der en mand løbende imod dig med en kniv hævet, ville thalamus sende dette billede videre til amygdala. Det er så amygdalas opgave at hjælpe dig bedst muligt i den situation, du står i.

Godt nok samler thalamus sansninger, men lugtesansen opfanges udelukkende af amygdala.

Thalamus og traumer

Har du været udsat for et traume, kan det være svært for thalamus at vælge, hvilke ingredienser, der er relevante at tage med i gryderetten. Derfor kan den komme til at inddrage græsslåmaskinen som højaktuel, selvom der kommer en mand løbende imod dig med kniven hævet. På den måde kan den videregive misvisende informationer til amygdala. Dette ser man eksempelvis hos mennesker som lider af PTSD. Dette fænomen kaldes også en sensorisk overbelastning.

Det er også grunden til, at mange, med traumatiske oplevelser i bagagen, forsøger at finde måder at hæmme deres sanser på. Det kan eksempelvis ske via alkohol eller stoffer.

At hæmme sine sanser er dog ikke en vej ud af traumer. Tværtimod er man nødt til at færdigbehandle sine traumer, som eksempelvis Peter A. Levine beskriver det. Ændre den opfattelse man har af, hvad der er farligt tilbage til mere normale tilstande.

Husk på, at dette er et felt i rivende udvikling og der er stadig stor uenighed om, hvordan man skal tilgå traumebehandling.

Læs mere om hjernens kemi:

Det limbiske system vil gøre alt det kan for at redde dig!

Amygdala og dens funktion

Hippocampus og dens funktion

Litteratur:

“Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i heling af traumer”, Bessel van der Kolk, 2019 (på engelsk i 2014)

“Helbredelse af traumer – en banedrydende metode til at gendanne kroppens visdom”, Peter A. Levine, 2006.

“Den tavse stemme – hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære”, Peter A. Levine, 2012

Indlægget Thalamus og dens funktion blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Du kender helt sikker til de 5 sanser; føle, smage, lugte, høre og synssanserne. De er alle sammen rettet mod din ydre verden.

Din interoception er derimod rettet mod din indre verden.

Når du mærker, at du er sulten, er det faktisk din interoception, som fortæller dig, at din mavesæk er tom og klar til mere mad. Den tolker signaler fra kroppen, så du kan tage handling på at få stillet behov eller ændre adfærd til en mere helbredsfremmende af slagsen.

Smart ikke?

Men sult er selvfølgelig ikke det eneste, den kan meddele dig. I dette indlæg vil jeg gøre dig klogere på, hvad interoceptionen egentligt er for en størrelse, hvorfor den er så interessant, og hvad den kan hjælpe dig med.

Den kinæstetiske sans 

Lad os lige starte med at zoome ud. For interoception og den proprioceptive sans udgør faktisk tilsammen det, vi kalder den kinæstetiske sans.

Den kinæstetiske sans er også det, vi kalder vores bevægelsessans.

Lad os dykke lidt dybere og se, hvad de to sanser egentligt kan og gør for dig.

Den proprioceptive sans

Hvor sidder din hånd i forhold til resten af kroppen? Er din ankel strakt eller bøjet?

Det er, hvad din proprioceptive sans hjælper dig med at vurdere.

Den gør det muligt for dig at holde balancen ved hele tiden at fortælle hjernen, hvordan dine kropsdele er placeret i forhold til hinanden. Det hjælper din krop til at vide, hvilke muskler der skal spændes op i for at opretholde balancen.

Din proprioceptive sans kan trænes. Her får du en sjov lille øvelse du kan prøve kræfter med:

Stil dig foran et spejl og luk så øjnene. Stræk armen frem foran dig og åben nu øjnene. Er din arm strakt? Er den vinklet, som du forestillede dig?

Din proprioceptive sans sender signaler fra kroppen op til det sensomotoriske cortex i hjernen, så du hele tiden kan korrigere og tilpasse din krop og dine bevægelser. Det sensomotoriske cortex er med til at koordinere frivillige bevægelser. Det betyder, at de tilpasninger, du laver, kan laves på et bevidst niveau.

Her får du en anden måde, du kan mærke din proprioception på:

Sæt dig i en position og bliv siddende i den i en længere periode. Måske du allerede sidder og har siddet stille, som du sidder og læser dette. Kan du nu mærke, hvordan dine tæer er placeret i forhold til foden. Måske du lige har bevæget tæerne for at mærke det? Det er faktisk din proprioceptive sans, der er på spil her.

Første gang jeg hørte om proprioception var under fysioterapeut-studiet. Det gav en helt ny forståelse for, hvordan kroppen tilpasser sig det miljø, den befinder sig i. Om det er kuperet terræn eller en balanceøvelse til pilates.

Derfor blev jeg også endnu mere begejstret, da jeg fandt ud af, at proprioception havde en søster – interoception.

Den interoceptive sans

Vores interoceptive sans hjælper os til at analysere kvaliteten af vores ydre sanser, deres effekt på vores følelsesmæssige tilstand, samt hvilken adfærdstilpasning der skal til, for at vi har det godt.

Den er med til at give dig en følelse af, at være i live, samt giver dig en emotionel følelse ud fra det samlede billede af, hvordan din krop har det.

Interoception passer lige ind i den kasse, som hedder fænomenologi. Modsat den naturvidenskabelige tilgang, handler fænomenologien i korte træk om erfaringsbaserede analyser. Interoceptionen samler altså en masse oplysninger fra kroppen og hjælper os til at tolke dem, så vi ved, hvordan vi bedst, kan reagere på det.

Interoceptionen hjælper din hjerne med at skabe en forbindelse mellem krop og sind. Hvordan din krop har det afsætter et spor i hjernen, som giver dig en følelse. Den følelse kan du så reagere på.

Forskellen fra din proprioceptive sans er, at interoception lander et andet sted i hjernen, nemlig insula.

Insula

Insula er et center i hjernen, som beskæftiger sig med både vores bevidste adfærd og fanger signaler om mere subtile tilstande i fx dine organer.

Herunder kan du se en inddeling af insula.

I vores bindevæv finder du en masse mekanoreceptorer og løse nerveender, som gør vævet til vores mest indflydelsesrige organ, når det kommer til at opfatte vores almene tilstand, samt tilstanden i vores andre organer. Signalerne sendes op til insula. Ved at bevæge dit bindevæv, får du altså mulighed for direkte at påvirke insula.

Eftersom insula også beskæftiger sig med dit humør, har dit bindevæv altså noget at skulle have sagt ifht. dit humør. Vildt ikke?

Det har vist sig, at yoga og bevægelse med fokus på bindevævet er rigtig godt til at vække den interoceptive sans igen. Når du begynder at arbejde med din krop og derved dit bindevæv, begynder du også at arbejde med at lære dig selv at kende på en helt ny måde. Det bliver tydeligere for dig, hvad der er en sansning, og hvad der er en følelse, så du nemmere kan reagere på den sansning, du oplever. Fx et behov for at rejse dig, i stedet for at blive irriteret på manden ved siden af dig i sofaen.

Det vender jeg tilbage til længere nede i opslaget.

Mindfullness og en lille smule om ud fra traumeforståelsen

Ifølge Bessel van der Kolk er mindfullness med til at du lærer dine indre tilstande at kende. Og når du kender din indre tilstand, kan du begynde at differentiere dine følelser fra hinanden.

For at kunne mærke vores indre kompas, som man også kan kalde interoceptionen, er vi nødt til at komme ud af overlevelsesmodus. Det er det, du kan opleve, der sker, på briksen hos mig, når du mediterer, dyrker yoga eller noget helt fjerde, som indeholder et element af mindfullness.

At opnå en oplevelse af at kunne forstå dit indre, og det der sker inden i dig, kan hjælpe dig til at stole på dig selv. Stole på, at det du mærker er noget, du kan tilpasse dit liv efter. Fx hvis du går på gaden og får en skidt mavefornemmelse over det menneske, du går forbi, så ville du nok gå over på det andet fortov eller blive gående i samme tempo, som andre mennesker omkring dig.

Har du været udsat for noget traumatiserende, kan det være årsag til at din interoceptive sans er nedsat. At få bearbejdet og behandlet dit traume, kan hjælpe dig til igen at oprette en god og kærlig forbindelse til dig selv.

Jeg har tidligere skrevet indlæg omkring traumer. Er det noget, som du ønsker at læse mere om, kan du gøre det her:

Traumer – hvad er symptomerne?

Du kan også læse om, hvad traumer er og hvordan de kommer til udtryk her.

En mangel på interoception

At mangle en forbindelse til sin interoception kaldes også “aleksitymi”. Det beskrives ifølge Bessel van der Kolk, som en manglende evne til at kunne identificere og beskrive det, som sker inden i én selv. Måske du mærker et kropsligt ubehag, men kan ikke sætte ord på, hvad det mere præcist er, du mærker. Det kommer sig af en nedlukning til følelserne og det betyder bl.a. også, at det kan være svært at sætte sig ned på græsplænen og nyde den første solstråle på en forårsdag. Det vil simpelthen ikke være noget, som “vækker” noget i én.

Så hvad kan du gøre?

Kan du ikke mærke, hvad kroppen har behov for, kan du ikke hjælpe den med at få stillet de behov. Men ved at skabe en god forbindelse til din interoception, kan du igen begynde at opfylde dine egne behov. Og at gøre noget godt for dig selv, kan være med til at vise dig selv, at du er noget værd. Din interoception bliver derved en form for motivator for dig, som hjælper dig til at tage dig godt af dig selv og dine behov.

Dyrk noget bevægelse med fokus på mindfullness. Det kan både være pilates, yoga eller bindevævsbevægelse. For den sags skyld, kan det nok være mange andre former også, som jeg ikke kender til endu.

Og ellers er du som sagt meget velkommen til at komme forbi klinikken til en gang kropsterapi – Du kan booke tid her. 

I denne måned er det også temaet i nyhedsbrevet, så skal du modtage en lille konkret øvelse, kan du skrive dig op til nyhedsbrevet her. Det lander i din indbakke på fredag d. 28. februar.

Litteratur

Til at skrive dette indlæg, har jeg gjort brug af bogen; Slings Essentials skrevet af Karin Gurtner, stifteren af Art of Motion, samt litteratur, jeg tidligere har nævnt i forbindelse med Peter Levin’s bøger om traumer og så min grundviden fra fysioterapeut-studiet.
Derudover har jeg fået en almen viden om traumer og interoception fra bl.a. Bessel van der Kolk’s bog; Kroppen holder regnskab.

Har du lyst til at arbejde med din interoception, hjælper jeg dig gerne! Du kan booke en afklaringssamtale ganske kvit og frit på dette link og så kan vi tage en snak om, om det kunne være noget, som var godt for dig.

Jeg håber, at du har fået noget ud af din læsning, og har lyst til at dele dine indsigter eller egne erfaringer med mig – det vil jeg elske!

Jeg ønsker dig en rigtig god dag!

Mvh Stine

Indlægget Interoception – din indre sans blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.