Ja, hvad er hukommelse egentlig for en størrelse? Vi har den alle sammen, men hvordan bliver noget, vi oplever i dette nu til noget, vi kan huske på et senere tidspunkt?

Det håber jeg at gøre dig klogere på i dette blogindlæg.

Til at hjælpe mig har jeg brugt Peter Levine’s bog “Traumer og hukommelse”, som jeg læste i sommers med stor interesse. En klar anbefaling herfra, hvis du er mere nysgerrig!

Jeg kan også anbefale dig at læse nogle af mine andre indlæg om traumer. Jeg linker lige til dem herunder:

Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk?

Læs også:
https://kropsindfys.dk/traumer-hvordan-kan-det-behandles/
https://kropsindfys.dk/traumer-hvad-er-en-spaltning/
https://kropsindfys.dk/traumer-hvad-er-symptomerne/

Nå! Lad os komme til det!

En overordnet inddeling af hukommelse

Nedenfor ser du en frit fortolket model inspireret af Peter Levine’s måde at anskue hukommelse på. Den viser meget godt, hvordan vi kan inddele hukommelse i flere underkategorier.

Den eksplicitte hukommelse og den implicitte hukommelse

Først og fremmest inddeles hukommelse i implicit og eksplicit hukommelse.

Den eksplicitte hukommelse er groft sagt hukommelse om noget, der sker uden for os.

Den implicitte hukommelse er derimod noget, som sker/opleves inden i os.

De kan hver inddeles i to kategorier.

Pilen i bunden af modellen indikerer desuden, at den eksplicitte hukommelse er mere bevidst end den implicitte hukommelse. Pilen indikerer desuden, at du ikke udelukkende husker implicit eller eksplicit, men gennem en kombination af de to hovedkategorier. Det skal jeg nok vende tilbage til senere.

Den eksplicitte hukommelse

Som modellen viser, kan den eksplicitte hukommelse inddeles i to. Nogle steder vil du finde, at den eksplicitte hukommelse også kaldes den deklarative hukommelse og så ikke indeholder underkategorierne.

Peter Levine inddeler den dog i to underkategorier, og det, synes jeg, giver rigtig god mening – særligt, når man skal prøve at forstå et så komplekst emne som hukommelse.

Deklaration er måske et ord, du kender fra bagsiden af dine dagligvare. Her står fakta i form af, hvad der er i den mad, du køber. På samme måde er den deklarative hukommelse den del, som handler om fakta. Det kunne eksempelvis være navnet på en ven, farvernes navne, eller grøntsagernes navne. Det bliver altså en kognitiv evne og ligger derfor i den mere bevidste del af hukommelsen.

Den episodiske hukommelse retter sig mod specifikke episoder i dit liv. Det kunne fx være, da du blev færdiguddannet, eller en særlig rejse, du var på.

Fælles for den episodiske og deklarative hukommelse er, at de begge kræver aktivering af hippocampus. Lider du af vedvarende stress, er hippocampus en struktur, som mindskes i størrelse, hvilket betyder, at du kan opleve at have svært ved at huske ting i den eksplicitte hukommelse under langvarig stress.

Den implicitte hukommelse

Her deler vi den igen i to – den følelsesmæssige og den procedurale. Du vil igen se andre steder, hvor inddelingen er lavet lidt anderledes, men for nemheds skyld har jeg valgt at følge Peter Levine’s inddeling.

Den følelsesmæssige hukommelse

Den implicitte hukommelse er også det vi kalder langtidshukommelsen. Det er her vi lagre hukommelse, som skal hjælpe os med at passe på os selv og sørge for vores overlevelse.

Den følelsesmæssige hukommelse er som regel mere levende end de andre typer af hukommelse. Den indeholder de følelser, som vi husker og forbinder med fx episoder og hænger derfor meget tæt sammen med den episodiske hukommelse – faktisk er den flere steder beskrevet som en og samme ting. Det betyder dog ikke, at vi husker korrekt. Har vi eksempelvis oplevet noget, som gjorde os bange, vil vi komme til at rode oplevelsen sammen med tidligere oplevelser, der gjorde os bange, hvorfor vi kan komme til at give forkerte beskrivelser af oplevelsen efterfølgende. Det er bl.a. det der sker ved forkerte vidneforklaringer i retssager.

På samme måde, kan vores hukommelse af tidligere hændelser også ændre sig med de nye erfaringer, vi gør os. Når vi flere år efter skal genfortælle en historie, kan den være så meget rodet sammen med nyere oplevelser, at det er langt fra den samme historie, vi fortæller igen.

Og så bare en lille kærlig tanke herfra – hvis vores opfattelse af verden ændrer sig alt efter vores følelser, hvad ville der så egentligt ske ved at dyrke de positive følelser noget mere? – Nå, det var bare en lille refleksion efter at have læst Joe Dispenza’s bog; “At blive overnaturlig”. 

Den procedurale hukommelse

Hvordan vi husker kunsten at cykle er et godt eksempel på den procedurale hukommelse. Den hjælper os til at huske procedurer, som vi gør ofte og bliver også kaldt den kropslige hukommelse. Eller som man også siger; “det skal ligge på rygraden”. Det er rigtig smart, fordi det kræver færre ressourcer fra os og samtidigt frisætter vores bevidste sind til mere krævende opgaver. Rigtig mange af disse funktioner ligger lagret i lillehjernen.

I den procedurale hukommelse ligger også vores medfødte reaktionsmønstre såsom overlevelsesinstinkter og reflekser, som du finder i amygdala – et center i hjernen, der står for kamp/flugt/frys/undvig. Jeg vender tilbage til amygdala om lidt.

Amygdalas rolle i hukommelsen

Den implicitte hukommelse påvirkes ikke af hippocampus, som den eksplicitte gjorde, og derfor vil den stadig være funktionsdygtig trods langvarig stress. Faktisk vokser amygdala, den del af hjernen, som reagerer i kamp/flugt/frys/undvig, når vi er udsat for langvarig stress. Det hjælper os til at reagerer på farer, så vi kan tage vare på os selv uden at skulle lave bevidste handlinger, men det gør også, at vi kan komme til at overreagere, da en skrumpet hippocampus betyder dårligere bremseevne af reaktionen.

Et klassisk eksempel på amygdala aktivering er at flygte fra en tiger, der er løbet ud af en zoologisk have. Du ville reagere, før du nåede at tænke over det.

Amygdala opfanger og husker oplevelser, som overstiger dine ressourcer. Det betyder, at alt efter, hvad du har fået dig af oplevelser gennem livet, vil de påvirke den måde, du reagerer i alvorlige situationer, fx i forsøget på at overleve en løssluppen tiger.

Hvad der for dig er en alvorlig situation er dog farvet af dine tidligere erfaringer. Det er hele grunden til at hukommelse er afgørende for behandlingen af traumer.

Amygdala husker følelser og dine tidligere erfaringer med en lignende situation vil derfor farve den situation du står i her og nu. Selvom den måske ikke er farlig, vil dit system registrere den som truende. Fx kan en dejlig pelset hunde-ven være den sødeste skabning i verden for nogle, men for en, som har oplevet at blive angrebet af en hund, måske endda i samme farve, kan det antænde et frygt-respons i kroppen.

Alt hvad der lagrer sig i Amygdala er implicit hukommelse.

Til at udfærdige hele dette afsnit har jeg gjort brug af både min egen viden fra div. kurser og fysstudiet, samt teori fra neuroforsker Joseph LeDoux.

Tak for din interesse!

Som afslutning vil jeg, som lovet, vende tilbage til noget af det, jeg skrev i starten. Den eksplicitte og implicitte hukommelse kan nemlig sagtens arbejde sideløbende. Det er eksempelvis det, du gør, når du – meget tænkt eksempel – øver tysk-remser på cykelturen til arbejdet, eller når du er nede at handle og du BÅDE går OG husker, hvad du skal have.

Jeg håber, at du er blevet lidt klogere på hvordan hukommelse og traumer hænger sammen efter at have læst dette indlæg.

Er du mere nysgerrig, har jeg, som nævnt øverst i dette indlæg, skrevet flere andre indlæg omkring traumer, som du kan dykke videre ned i, hvis du skulle få lyst.

Har du lyst til at høre mere, er du også meget velkommen til at booke en afklaringssamtale – det gør du her.

Ønsker du at dykke ned i månedens temaer ud fra årstiden, vil jeg opfordre dig til at følge med på mine sociale medier – facebook og instagram. Her deler jeg i starten af hver måned et post omhandlende årstidens opfordringer.

Ellers er der bare tilbage at ønske dig en rigtig dejlig februar!

Optimistiske hilsner

Stine

Indlægget Hukommelse og dens forbindelse til traumer blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Her har du endnu et indlæg omkring traumer. Denne gang vil jeg gøre dig klogere på begrebet; spaltning.

Har du ikke læst de forrige indlæg, kan jeg anbefale dig at læse dem, så du har en grundlæggende forståelse for hvad et traume er, hvad symptomerne på et traume er, og hvordan et traume kan behandles.

Nu til dagens tema – nemlig; hvad er en spaltning?

En drømmeagtig tilstand

Når du er i en spaltning, er du i en drømmeagtig tilstand.

Selvom ordet spaltning kan lyde vild og voldsomt, så oplever mange af os spaltning hver dag.

Mange af os oplever nemlig at køre på automatpilot, når vi eksempelvis skal til og fra arbejde.

I den situation behøver vi altså ikke bruge vores bevidsthed for at finde vej. Den kan vi ud og ind. Og det mærker man lige pludseligt på de dage, hvor der så er vejarbejde, og vi skal til at finde en ny rute på arbejde…

Denne automatpilot og drømmeagtig tilstand kan i lidt mere kritiske situationer være medvirkende til at undgå en følelse af smerter og rædsel.

Man kan typisk opleve spaltning mellem;

• Bevidsthed og krop
• Dele af kroppen, fx overkrop fra underkrop, eller en arm fra resten af kroppen
• Selvet og følelserne, tankerne eller fornemmelserne
• Selvet og erindringen og en del af, eller hele situationen

Konsekvensen af en spaltning

Oplever man noget traumatisk og derved en spaltning kan man typisk opleve forstyrrelser i tidsopfattelse og perceptionen.

Og hvad betyder det så?

Jo, lad mig tage en af mine egne oplevelser som eksempel.

Flere år tilbage kørte jeg i grøften med min lille Kia Picanto. Her oplevede jeg at de 3 sekunder, som det nok tog, fra jeg blev klar over, at jeg ville ende i grøften, til jeg holdte der, virkede som 10 sekunder. Jeg nåede at tænke mange tanker og gøre mig mange refleksioner.

Perception betyder, hvordan man opfatter, det man oplever. Så hele opfattelsen af min ulykke har muligvis været anderledes end den reelt var, hvis man så objektivt på oplevelsen udefra.

Hvordan jeg perciperer en oplevelse afhænger nemlig af mine tidligere erfaringer og oplevelser.

Det er også en af grundene til, at hvis man spørger to vidner til en ulykke, kan de komme med to forskellige udsagn. De har hængt den nærværende oplevelse op på deres tidligere erfaringer og bruger dem til at forsøge at skabe en mening i situationen.

Symptomer på en spaltning

Spaltning er en af de 4 komponenter, som altid findes hos den traumatiserede.

For langt de fleste vil en spaltning ophøre igen umiddelbart efter situationen er afsluttet, men bliver traumet ikke “færdigbehandlet” i kroppen, kan man opleve følgende symptomer i perioden efterfølgende;

• Svimmelhed
• Glemsomhed
• Benægtelse (Fx kan det være svært at erkende sin situation)
• Fysiske sygdomme

Jeg håber, at indlægget har gjort dig lidt klogere på forsvarsmekanismen; spaltning.

Til at skrive dette indlæg har jeg gjort brug af teori fra Peter Levine og særdeles fra hans bog; “Væk Tigeren”.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, er du som altid velkommen til at rette henvendelse til mig på 54 58 28 18, kontakt@kropsindfys.dk eller du kan booke en afklaringssamtale direkte her, hvor du også kan booke en tid til kropsterapi.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig og ønsker dig en skøn december måned!

Juleglade hilsner

Stine

Indlægget Traumer – Hvad er en spaltning? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Det er er rigtig godt spørgsmål, som der er mere end et korrekt svar på. Kommer du ned på klinikken hos mig, vil du opleve, at jeg benytter mig at kropsterapeutiske teknikker til at hjælpe dig med at bearbejde dit traume.

Hvordan kan det behandles med kropsterapi spørger du måske? Jo, nu skal du høre…

Traumer opleves både mentalt og kropsligt. Det kan du læse meget mere om i mine tidligere blogindlæg; Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk? samt Traumer – hvad er symptomerne?

Derfor giver det også god mening at vælge en behandlingsform, som tager både det mentale og det fysiske i betragtning, når et traume skal forløses. Du kan læse meget mere om kropsterapi her.

Start med at skabe forbindelse til kroppen

Når jeg går til et menneske, der har oplevet noget traumatisk, starter jeg med at hjælpe deres opmærksomhed ned i kroppen igen, så de kan mærke, hvad det er, der sker. Det er ikke lige nemt for alle, så oplever du det som værende svært, kan du være helt rolig. Det er du langt fra den første, der oplever, og du bliver heller ikke den sidste.

Nogle gange bruger jeg hele første session på at genskabe denne kontakt, så det videre forløb bliver bedst muligt. Det er en måde at skabe en livline til noget trygt og roligt, du altid kan komme tilbage til igen.

Derefter begynder vi at arbejde med de kropslige fornemmelser, der kommer ved aktivering af traumet. Vi gør det i små bidder, så du ikke bliver retraumatiseret, men hele tiden føler, at du kan have dig selv med i bearbejdningen. Imellem hver lille bid, tager vi fat i livlinen og giver kroppen et lille pusterum til bare at mærke og være med det kendte og trygge.

Når vi arbejder med det utrygge

Når vi arbejder med det utrygge, er det vigtigt at give det lov til at være der og plads til reaktionen. En kropslig fornemmelse eller oplevelse vil ændre sig over tid. Den kan eksempelvis gå fra en smerte til en sitren, der forplanter sig ud i et større område af kroppen. Oplevelsen kan gå fra frygt til ro og glæde.

Afhængigt af den situation, som var traumatisk for dig, kan der være særlige områder i kroppen, hvor du oplever smerter eller ubehag. Det er helt normalt.

Giv plads til hele dig

Som med så mange andre ting, så fylder de meget mere, når vi gemme dem ad vejen. Det kan blive lidt som trolden i æsken. Man ved aldrig helt, hvornår den viser sit ansigt, så man går hele tiden og bare venter på, at den skal dukke op. Ved at arbejde med traumet i små bidder ad gangen, vil du opleve at blive mere og mere fortrolig med de kropslige oplevelser, og din krop vil ændre sin opfattelse af hele traumet, fordi du på den måde får lov til at udleve traumeresponset til ende. Det, som din krop blev stoppet i at fuldføre i den traumatiserende situation, vil altså nå en fuldendelse, hvor du igen opnår en magt over eget liv og en tro på, at du kan overkomme det, livet byder dig.

Case eksempel

Jeg havde en ung kvinde hos mig, som var blevet angrebet af en hund. Den havde sat sit godt fast i hendes ene ben, da hun vendte ryggen til den.

Et par måneder efter dette forløb kunne hun ikke længere være i nærheden af dyr. Hverken hunde, katte, geder eller mus. Kun de dyr, som hun kendte godt, eller som hun mødte under meget kontrollerede forhold, kunne hun være i rum med. Og selv dem kunne hun til tider blive utryg omkring.

En dag møder hun på en gåtur en hund af samme race, som den, der angreb hende, og hun gik helt i frys.

Derfor kom hun til mig. Hun ville gerne kunne være sammen med dyr igen uden at opleve et traumerespons.

Hendes forløb hos mig

Vi starter vores session med lige at trække vejret sammen, og jeg spørger så ind til arret efter biddet. Hun fortæller, at det gjorde ondt, da hun mødte hunden på hendes gåtur, og at hun fik ondt i maven. Jeg beder hende om at tillade denne fornemmelse og mærke, hvad det gør i hende. Hun fortæller, at hun føler sig bange og utryg.

Efter lidt frem og tilbage kommer vi frem til, hvad hun ville ønske, at hun kunne gøre mod den hund, som bed hende. Og da hun giver sig selv lov til at gøre det i fantasien og agere det med kroppen – altså giver sin krop lov til at reagere “færdigt” – kan hun mærke, hvordan knuden i maven ikke længere er der, men i stedet er afløst af lethed og ro. Ja faktisk ligefrem glæde. På hendes ansigt er der klistret et stort smil. Derefter rækker hun ud efter den imaginære fjende og giver den et imaginært kram. Nusser den over håret. Den er ikke længere fjenden.

Efter denne session var hun både opløftet og træt. Der var en helt anden energi, fordi hun ikke længere behøvede at undertrykke traumet. Samtidigt var hun træt efter i så lang tid at have undertrykt oplevelsen.

Efterfølgende

Det er ikke gjort med blot en enkelt session hos mig. Der er fortsat andre aspekter af oplevelsen, som vi skal arbejde videre med. Men dette var en god start, som gav hende nogle gode oplevelser med sig. Oplevelsen af, at hun kunne tage ansvar tilbage og selv få lov til at gøre noget i situationen.

Det er sådan nogle ting, som kan være med til at understøtte autonomien – altså troen på egne evner.

Har du selv et traume?

Ønsker ud at finde ud af, om jeg kan hjælpe dig med behandlingen af et traume, skal du være meget velkommen til at booke en afklaringssamtale – det kan du gøre her. Du kan også bruge linket til direkte at booke en session hos mig.

Kunne du bruge opslaget til noget, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig! Jeg vil elske at høre, hvad du særligt bed mærke i.

Det næste emne, jeg tager op her på bloggen, bliver spaltninger, så er du nysgerrig på, hvad det er for en fidus, kan du med fordel holde dig opdateret på mine sociale medier, hvor jeg løbende lægger op, når der er nyt på bloggen.

Du finder mig på facebook og instagram. 

Ellers må du gå ud og lave dig en skøn og dejlig dag!

Til vi snakkes igen.

Knus Stine

P.s. al teori til dette indlæg er med udgangspunkt i Peter Levines teori omkring traumer.

Indlægget Traumer – hvordan kan det behandles? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Så er vi her igen. Snakken om traumer fortsætter. Denne gang vil jeg gøre dig lidt klogere på, hvad er symptomerne på et traume.

Den viden, jeg her deler med dig, tager udgangspunkt i Peter Levine’s teori omkring traumer. Jeg tager her udgangspunkt i akut opståede traumer.

Men lad os give os i kast med det!

Kort og godt opstår traumer, som beskrevet i mit tidligere opslag, når der trykkes på speederen og bremsen i vores nervessytem samtidigt. Det kan give nogle problematiske efterreaktioner. Det er disse efterreaktioner, som jeg vil forsøge at gøre dig lidt klogere på i dette opslag.

Lige efter situationen, som har forårsaget traumet, er sket, kan man typisk opleve:

• Hyperårvågenhed
• Påtrængende billeder eller erindringsglimt
• Ekstrem følsomhed over for lys/lyd
• Hyperaktivitet
• Overdrevne følelsesreaktioner og opfarenhed
• Mareridt og angst om natten
• Pludselige humørsvingninger (eksempelvis skam, raseri eller at gå amok)
• Manglende eller nedsat evne til at klare eller håndtere stress
• Søvnbesvær

Hvornår efterreaktionerne træder i kraft og hvilke efterreaktioner, der er tale om, vil være meget individuelt og vil være afhængig af tidligere erfaringer i dit liv. Derfor vil nogle også opleve at flere af ovenstående reaktioner ikke sker med det samme, men i en senere fase.

Efter den første periode, kommer der typisk flere reaktionsmønstre til, hvis ikke traumet bliver behandlet. Det kan eksempelvis være:

• Panikanfald, angst og fobier
• Tanketomhed og svimmelhed
• Overdrevne forskrækkelsesreaktioner
• Overdrevne følelsesmæssige reaktioner
• Mareridt og angst om natten
• Undvigende adfærd
• Tiltrækning af farlige reaktioner
• Hyppig gråd
• Overdreven eller formindsket seksuel aktivitet
• Hukommelsestab og glemsomhed
• Manglende evne til at elske, pleje eller knytte sig til andre mennesker
• Angst for at dø, blive sindssyg eller få afkortet livet.

Som du nok kan fornemme bliver disse reaktioner meget invaliderende for den “normale” livsførsel og vil for mange gå ind og påvirke deres livskvalitet i en negativ retning. Det vil gøre det svært for dem at fastholde relationer og deres personlighed kan blive påvirket i en sådan grad, at de hverken selv eller deres nærmeste kan genkende dem.

Den tredje og sidste fase indeholder mange af de ovenstående punkter, men her har du nogle supplerende efterreaktioner:

• Overdreven generthed
• Dæmpede eller afsvækkede følelsesreaktioner
• Manglende evne til at forpligte sig
• Kronisk udmattelse og meget lav fysisk energi
• Problemer med immunforsvaret, særligt de endokrine kirtler såsom skjoldbruskkirtlen, der danner stofskiftehormoner.
• Psykosomatiske sygdomme, fx hovedpine, nakke- og rygproblemer, astma, fordøjelsen, spastisk tyktarm og alvorlig PMS
• Depression og følelsen af forestående dommedag
• Følelse af afsondring, fremmedgørelse og/eller isolation – “Som at være levende begravet”
• Svækket interesse i livet
• Følelse af hjælpeløshed og tilsvarende adfærd
• Nedsat evne til at klare stress og planlægge

Igen er det vigtigt for mig at nævne, at disse reaktionsmønstre er det typiske mønster og altså ikke nødvendigvis skåret i granit i de enkelte tilfælde. Du kan sagtens opleve at blive overdrevent genert i første fase efter en traumatiserende oplevelse.

Alle disse reaktionsmønstre viser meget godt, hvordan en traumatisk oplevelse påvirker os ikke kun mentalt, men i høj grad også fysisk. Og det er lige netop det, jeg hjælper mine klienter med nede på klinikken. Læs mere om kropsterapi her. Eller her.

Når jeg har mine klienter, møder jeg særligt mennesker, som har svært ved at finde et passende følelsesmæssigt reaktionsniveau, som har en tendens til gentagne gange at blive syg grundet dårligt immunforsvar, og som ikke længere kan finde lysten eller energien til at leve det liv, de ønsker.

Kan du genkende dig selv i ovenstående kan det være en god ide at få hjælp til at bearbejde oplevelsen. Har du brug for at høre mere og få en fornemmelse af om skribenten dag dette opslag kunne være et match til dig, kan du booke en afklaringssamtale her. 

Er du bare helt klar til en kropsterapeutisk behandling, kan du booke via linket her.

Jeg har planer om flere opslag omkring traumer i den nærmeste fremtid, så hold øje med hjemmesiden eller mine sociale medier, hvor jeg vil komme til at dele, når de kommer online. Facebook og instagram.

Jeg håber, du har fået noget ud af opslaget og giv mig gerne lidt respons på mail, så jeg ved, hvad du ønsker mere af i fremtiden.

De varmeste hilsner i det kolde efterår

Stine

Indlægget Traumer – hvad er symptomerne? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.

Det vil jeg give dig et svar på i dette blogindlæg.

Jeg har som beskrevet i mit nyhedsbrev – DU KAN TILMELDE DIG HER – brugt sommeren på at læse ekstra meget op på traumer.

Det er min helt store interesse, og jeg kan blive ved med at være nysgerrig og finde ny viden. Så med det forbehold, at det er et felt i udvikling, vil jeg her forsøge at gøre dig klogere på, hvad vi i dag definerer som et traume.

En definition af traumer kan ifølge Peter Levine lyde; “Et traume er når en situation påvirker en organisme uden at blive løst.”

Og hvad betyder det så?

Jo, det betyder, at der trykkes på speeder og bremse samtidigt.

Vores nervesystem er bygget til at kunne reagere på verden omkring os. Til at kunne skrue op på alarmsystemet, når der er behov for det, men også til at kunne skrue ned, når der ikke længere er behov for at være i alarmberedskab.

Dette alarmberedskab bliver eksempelvis aktiveret, hvis vi bliver overfaldet.

Når man bliver overfaldet aktiveres nogle sympatiske nervesystem og autonome reaktioner går igang.
Det betyder, at der kommer øget aktivitet i livsbevarende funktioner som bl.a.;

• Udvidelse af bronkierne i lungerne, så vi kan optage mere ilt
• Pulsen og blodsukkeret stiger, så der kommer blod og næring til musklerne, så de kan arbejde for overlevelsen
• Fordøjelsen nedsættes og tarmenes peristaltik mindskes – Det er unødvendigt at kunne fordøje maden i det øjeblik du er i fare
• Niveauet af adrenalin øges
• Pupillerne udvides, så vi kan stille skarpt
• Blodgennemstrømningen til kønsorganerne nedsættes

Det er med til at gøre os i stand til at reagere, når vi udsættes for et overfald. Det ses typisk i kæmp/flugt respons, men kan også ses som frys eller ‘dåne’ respons.

Hvis du i dette overfald bliver sat i en situation, hvor du bliver fikseret og ikke kan få lov til at reagere og forsvare dig selv, vil du få en oplevelse af, at der bliver trykket på speederen, aktivering af ovenstående, samtidigt med at der trykkes på bremsen og du lukker ned både kropsligt og mentalt, fordi belastningen bliver for stor til at håndtere.

Man kan altså sige, at hvis ikke du får lov til at reagere på situationen, vil det skabe et traume i dig. 

Hvordan opstår et traume?

Traumer kan komme af mange ting. Det kan bl.a. komme af;

• Trafikuheld
• Operationer
• Dødsfald
• Overfald
• Gentagende mangel på omsorg, vanrøgt eller andet i barndommen eller over en længere periode i dit liv – dette kaldes typisk for udviklingstraumer, og dem vil jeg komme tilbage til en anden gang. Et MEGET spændende emne.

Men traumer er også individuelle.

For hvad du finder traumatisk afhænger af tidligere oplevelser i dit liv. En bestemt duft kan for mig være forbundet med fredfyldthed og wellness og derfor aktivere mit parasympatiske nervesystem (der hvor vi slapper af), mens det for dig kan minde dig om den shampoo, som du havde hjemme ved din far, hvor du ikke brød dig om at være, og derfor kan du slet ikke døje den “lugt”.

Det er lige netop dette, som gør os mennesker så individuelle. Der vil ikke være noget menneske derude, som har oplevet præcis den samme kombination af begivenheder som dig.

Det blev en lang smøre, men jeg håber, at det har været med til at gøre dig lidt klogere på, hvad et traume er.

Jeg kommer til en af dagene at lave et opslag omkring symptomer på traumer og skal nok linke til det, så snart jeg har det klart.

Vil du gerne følge med i, hvornår der udkommer nye blogindlægs, så hop ind på mine sociale medier og følg med – facebook og instagram.

Har du selv et traume, som du ønsker at forløse kan kropsterapien være med til at gøre dette. Du kan booke en tid direkte her eller læse mere om kropsterapi her.

Jeg håber du vil gå ud og lave dig en dejlig dag.

Knus Stine

P.s. alle disse informationer er hentet fra Peter Levines bøger; “Væk tigeren”, “traume og hukommelse” og “Helbredelse af traumer”. En god anbefaling, hvis du er mere nysgerrig på traumer.

Indlægget Traumer – hvad er de og hvordan kommer de til udtryk? blev først udgivet på Krop & Sind Fysioterapi.