Kernen i min forretning 

Krop og sind går hånd i hånd

I dag oplever mange mennesker sygemeldinger fra arbejdspladsen grundet mentale og fysiske problemstillinger, der bliver taget hånd om alt for sent. Konsekvensen heraf er; lange sygemeldinger, svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, identitetskriser, problemer på hjemmefronten og i sociale relationer. Kender du det?

Gennem sessionerne hos Krop og Sind Fysioterapi vil du opleve, at krop og sind begynder at samarbejde sammen, og at du igen kan mærke dig selv. 

Hos mig behøver du kun sætte én behandler ind i din livshistorie!

Jeg er uddannet fysioterapeut, kropsterapeut og coach. Det betyder, at du hos mig har mulighed for at få kombinationen af samtale og kropsbehandlinger hos én og samme behandler, så du ikke skal sætte flere ind i din livshistorie. Det, mener jeg, er nærvær.

At være uddannet som fysioterapeut har givet mig en helt grundlæggende forståelse af din krops funktionsevne og nervesystemets funktion.

Med min uddannelse som kropsterapeut, er jeg blevet i stand til at hjælpe dig med at regulere dit nervesystem, så du igen kan opleve ro og fornyet energi i kroppen. Samt til at bearbejde gamle og nye følelser.

Når du vælger mig som din behandler, får du samtidigt en behandler, som bruger coachende redskaber til at finde frem til dine mål i livet samt til at opnå dem.

Du er et helt menneske! 

Mange ting kan påvirke, hvordan du har det fysisk. Ikke kun din fysik, også dine sociale relationer, dit mindset og din mentale tilstand. Ved at have alle disse faktorer for øje, når vi tilrettelægger dit forløb, skaber vi sammen gode vilkår for at du når i mål.

Du er selv ekspert i, hvad det er, du oplever. Min fornemmeste opgave er at skabe et rum, hvor vi sammen stiller skarpt på, hvad dine mønstre er. Det gør dig i stand til at håndtere situationen mere konstruktivt i fremtiden.

Det nye normale menneskesyn

Mit mål med Krop og Sind Fysioterapi er at være med til at vise, at den alternative og sundhedsfaglige verden komplimenterer hinanden på bedste vis. Jeg vil skabe et fællesskab i befolkningen, hvor det er normalt og anerkendt at se på sig selv fra flere vinkler, og at se at der kan være flere årsager til de problemstillinger du oplever.

Hvem er jeg?

Jeg har altid dyrket meget motion og oplevet, hvad smerter kan gøre ved ens aktivitetsniveau. At lære at forstå smertens anatomi, og hvad den forsøger at kommunikere med os har været en fantastisk rejse for mig at deltage i. Den håber jeg, at jeg kan hjælpe dig til også at få kendskab til. 

Jeg har de seneste år haft en kæmpe interesse for selvudvikling og hvis du så mit hjem ville du finde flere inspirerende bøger i samtlige rum. Det er mit drive og det er min måde at tjekke ind med mig selv på. Får jeg det ud af livet, som jeg ønsker? Går jeg imod mit mål, eller er jeg på afveje? 

Jeg brænder for også at hjælpe andre på deres rejse. Om den går gennem samtale, coaching, eller kroppen, fysioterapien og kropsterapien

Jeg er personligt meget drevet af bevægelse, da jeg ad flere omgange har oplevet, hvor godt det er – ikke kun for kroppen, men også for min mentale sundhed. Nogle dage er styrketræning det helt rigtige. Andre dage en løbetur eller gåtur. 

kontakt

Hør mere om min egen rejse ind i selvudvikling. 

 

Stine – bag facaden 

Da jeg flyttede hjemmefra gik det op for mig, hvor meget jeg gjorde per automatik, men som ikke nødvendigvis tog mig i den retning, som jeg ønskede. Det blev på sigt noget af det, som fik bægeret til at flyde over. 

Derfor begyndte jeg at kigge indad. Undersøge hvem jeg egentligt var uden mine primære omsorgspersoner. Hvad ville jeg med livet? Hvad havde jeg at tilbyde til min omverden? 

Det blev en længere rejse, og jeg håber aldrig den rejse stopper. 

I dag er det en rejse, som går op og ned i tempo. Til tider spurter jeg frem og til tider står jeg nærmest stille. Jeg tror på at det er helt naturligt. Ligesom havet, der kan være helt stille og i vildt oprør. 

Jeg har perioder, hvor jeg er rigtig god til at pleje mig selv, og perioder, hvor det ikke går så godt. Sådan er livet! Vi kan ikke altid gøre vores bedste, så ville vi knække nakken på det på et tidspunkt! Tro mig, jeg ved om nogen, at det kan være svært at acceptere, men jeg gør mit bedste og mere vil jeg heller ikke forlange af dig. 

Jeg vil altid søge efter at gøre det bedst mulige ud fra de forudsætninger der er omkring mig i den pågældende periode. 

Jeg håber at det har givet dig et lidt klarer billede af hvem jeg er. 

Kan du se dig selv i noget af dette, så kontakt mig og hør, hvad jeg kan hjælpe dig med. 

Kontakt